Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-mennesker

Rigtige venner

»Vi har set hinanden, når vi lykkedes og mislykkedes i livet. Som sønner, mænd og fædre. Vi har set tårerne i hinandens øjne, lugtet hinandens frygt, hørt hinandens glædesskrål.«

Hassan Preisler og Maise Njor.
Hassan Preisler og Maise Njor.

Hassan Preisler

Jeg mødte min ven Nikolaj, da jeg var teenager. Det var instant love. Jeg havde ikke regnet med, at sådan en som ham ville være ven med sådan en som mig. Måske havde han det på samme måde med mig.

Han har lyst hår, Nikolaj, næsten hvidt. Når han går, kan man se, hvor hjulbenet han er. Det har slidt på hans ankler. Så han ikke kan spille fodbold længere. Han er lidt lavere end mig. Ikke meget. Hans øjne er blå.

Jeg har mørkt hår, næsten sort. Når jeg går, kan man se, hvor hulfodet jeg er. Det har slidt på mine knæ. Så jeg ikke kan spille squash længere. Mine øjne er brune.

Nikolajs forældre bor sammen i et hus i Nordsjælland. De er helt normale, synes jeg, og de smiler, når de ser mig. Mine forældre er skilt. De bor i hver sin lejlighed i Køben-havn. De er ikke helt normale, synes jeg, og de smiler sjældent, når de ser mig.

Nikolajs døtre er voksne. Min datter er et barn. Han har en kæmpevilla i Hellerup. Jeg har en mikroandel på Nørrebro. Hans kone er dejlig. Hun hedder Nan. Min kone er gået. Hun hedder May.

Nikolaj har en stabil indkomst, det har jeg ikke. Jeg har seksuelle eventyr, det har han ikke. Han rejser til Østrig på luksus-ski, jeg tager til Beirut på discount-bar.

Når jeg skal have skiftet en pakning, ringer jeg efter ham. Når han skal have gravet et træ op ved rode, gør han det selv. Når Nikolaj bliver skuffet over mig, så siger han ikke noget. Når jeg bliver skuffet over Nikolaj, råber jeg højt.

Og vi har set det hele sammen. Morgendisen over Prags broer gennem øldampe. Berlinmurens fald gennem hashtåger. Vi har trykket hænder mod panserglasset i centralfængslet i New Orleans. Jeg fra indersiden, han fra ydersiden.

Vi har holdt tårevædede taler for hinanden. Dåb, konfirmationer, bryllupper. Vi har danset sammen, da vi havde langt hår, da vi klippede det kort og da det blev langt igen.

Vi har set hinanden, når vi lykkedes og mislykkedes i livet. Som sønner, mænd og fædre. Vi har set tårerne i hinandens øjne, lugtet hinandens frygt, hørt hinandens glædesskrål.

Men vi taler ikke meget om det. Vi taler faktisk ikke om noget. Hvorfor skulle vi? Det skal ikke lægges øde med ord. Og derfor vil jeg heller ikke beskrive, hvor stor pris jeg sætter på min ven, Nikolaj.

Maise Njor

Uden dem var man intet. For venner er dem, der fremkalder dig, beriger dig og driller dig. De er dine livsvidner og dit vaterpas, dine største kritikere – og mellemstore fans. Rigtige venner er dem, der:

– Griner af noget, I sagde til hinanden for 12 år siden. Hvis de er nyere venner, griner de, som om de også husker historien.

– Spørger en til råds, selv om de ikke rigtig værdsætter ens svar.

– Giver en deres gode råd. Selv om de godt kan høre, at man ikke synes, de er særlig gode.

– Påpeger, at man har dild mellem tænderne. Og synes også det er sjovt, at man sidst spiste dild i forgårs.

– Undlader at nævne, at man har tegnet sig selv med en blå tusch i hele ansigtet, bare fordi det er dejligt at se sin veninde gå til et vigtigt møde, og se ud som om hun er blevet overfaldet af Per Arnoldi.

– Skriver et nyt ord i Wordfeud klokken 3 om natten, selv om man lige har haft en samtale om, at det er taberagtigt at være på mobilen mellem 21 og 09. Og man skriver selvfølgelig igen.

– Kan man lære noget af. Som Birgitte, der altid kan spørge ind til folk, til de bliver interessante. Eller Pernille, der kan servere en sandhed nænsomt. Eller Iben, der kan skære en vigtig samtale ned til én klog sætning.

– Kan møde en og straks sige: »Du ligner noget, der er løgn – hvad er der galt?«

– Kan drille en med samme joke fem gange om året i 20 år, og stadig synes det er sjovt, ja, måske ligefrem bliver sjovere.

– Lægger – modsat ens børn – IKKE fotos på Instagram, hvor man sover.

– Lægger deres mobil væk, når man taler sammen.

– Lægger mærke til, at man har købt en ny jakke, og hvis de ikke kan lide den, siger de »Den er liiige dig«.

– Regner sammen, at de har flyttet for en 19 gange, men tropper stadig op.

– Ved, hvornår det er tid til at sige sandheden om, hvornår man lyver for sig selv, og ved også, hvornår de skal holde bøtte. F.eks. behøver de ikke at nævne, at man fornægter sin alder, når man går i helt hvide sneakers, men de må gerne sige, at man skal holde op med at tale om, at man lige om lidt vil opgradere sit spansk, hvis man ikke engang kan sige den sætning på spansk.

– Rigtige venner ved, at man er, som man er, og at det nok er for sent til at kunne lave andet end små-justeringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.