Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rigtige kvinder sætter børn i verden

Vælger du børn fra, er du uden for fællesskabet. Især som kvinde. For ifølge eksperter lever vi med en ide om, at moderskab er lig med kvindelighed. I næste uge udkommer en bog om frivillig barnløshed.

Karin Rahbek med hendes kat Pipin. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Karin Rahbek med hendes kat Pipin. Foto: Niels Ahlmann Olesen

For et par år siden begyndte Karin Rahbek at gå op i tøj og makeup for første gang i sit liv.

Hun ville sende et signal til omverdenen om, at hun var kvindelig – selv om hun ikke var moderlig. På det tidspunkt havde hun truffet et valg: Hun ville ikke have børn.

»Jeg havde brug for at finde mig selv og havde nok et eller andet behov for ubevidst at finde min egen kvindelighed og udtrykke en kvindelighed, som jeg aldrig er gået op i før.

Når du kommer i den fødedygtige alder, er der næsten lighedstegn mellem kvindelighed og moderskab – det er der bare ikke for mig. For mig er det to adskilte begreber,» siger den i dag 38-årige Karin Rahbek, som for at bearbejde beslutningen valgte at skrive bogen »Du skal da få børn – hvis du har lyst«, som udkommer på mandag.

Det var især, når folk sagde: »Du skal da være mor«, eller: »Du kommer til at fortryde«, at Karin Rahbek mærkede, at mange betragtede hende som mindre kvindelig, fordi hun valgte børn fra.

»Man kommer til at føle sig alene og anderledes på en forkert måde. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvorfor jeg følte mig forkert, derfor kunne jeg godt blive ked af det, når andre sagde, »du skal da være mor«.

I dag kan jeg mærke, at det stadigvæk kan påvirke mig, når de sidste i omgangskredsen får børn, men det er ikke sådan, at jeg kommer i tvivl,« siger Karin Rahbek, som er uddannet kiroprakter og har sin egen klinik sammen med sin mand, Jesper, som har to voksne børn.

I Danmark er 13,1 procent af de 49-årige kvinder barnløse ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal fra 2011. Antallet er steget siden 1991, hvor 10 pct. af de 43-årige kvinder var barnløse.

Og kvinder med lange videregående uddannelser har i dag en endnu højere rate af barnløshed på 16,9 procent, mens kvinder med erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelser har det laveste antal barnløse med omkring 10 pct.

Det vides ikke, hvor mange af de barnløse kvinder, der selv har fravalgt at få børn. Men vi ved, at de frivilligt barnløse kvinder ofte møder en skepsis fra omgivelserne – for der er en fasttømret forestilling om, at kvinder også skal være mødre.

Det fortæller cand. pæd. psyk. Rikke Skyum, som har skrevet speciale om frivilligt barnløse kvinder ved DPU, Aarhus Universitet.

»Der er ingen forståelse for det livsvalg, at man ikke vil have børn som kvinde, og det hænger uløseligt sammen med forestillingen om, at hvis man er kvinde, så får man også børn på et tidspunkt.

Det kan være, at kvinderne bare ikke har lyst til at få børn, men det er tit ikke nok for omverdenen. Fravalget af børn skal forklares og forsvares grundigt,« siger Rikke Skyum, som har interviewet frivilligt barnløse kvinder i forbindelse med sit speciale.

Fra kvindernes helt nære omverden – familien – bliver de ikke bare mødt med skepsis. De bliver mødt med sorg – en sorg over, at de ikke har lyst til at videreføre familien.

»Mange familier kan slet ikke genkende den her handling, fordi den ligger så fjern fra de familieværdier, man har,« siger Rikke Skyum.

Den oplevelse har Karin Rahbek også. Egentlig er hun blevet god til undgå mennesker, som stiller ubehagelige spørgsmål. Men hun har følt, at hendes mor ikke har forstået hendes valg – selv om hun har et barnebarn: Karin Rahbeks søsters søn. »Jeg har kunnet mærke på min mor, at hun vældig gerne vil have, at jeg skal have børn.

I dag har hun accepteret min beslutning, fordi hun kan se, at jeg virkelig mener det, efter jeg har skrevet bogen. Men før har jeg kunnet se på hende, at hun var skuffet og høre det på hendes tonefald, når vi talte om det. På den måde, kan du også føle dig forkert, fordi du skuffer nogle forventninger.«

I dag er Karin Rahbek blevet bedre til at skelne sine egne behov fra samfundets normer og familiens forventninger.

»Jeg har det sådan, at jeg gerne vil have lyst til de ting, som jeg kaster ind i mit liv. Den lyst, som jeg føler for min mand og mit arbejde, føler jeg ikke for at få børn. Jeg kan ikke lide den livsstil, der følger med. Der er ingen tvivl om, at det er en stor oplevelse at få børn, men den er også meget forudsigelig. Dagene begynder at ligne hinanden, fordi børn har brug for en rutine, især når de er små. Og jeg kan ikke se, hvordan min oplevelse af at være mor vil være anderledes end naboens,« siger hun.

»Jeg har brug for fleksibilitet, at kunne vælge fjernsyn fra eller støj fra. Og jeg tror slet ikke, jeg ville være god til at rejse, hvis jeg havde børn. Det bliver jo også en speciel form for ferie, når man har børn med, for det skal jo ligesom være på børnenes præmisser, og så bliver det hurtigt all inclusive på Mallorca.»

Når Karin Rahbek er sammen med sin lille nevø, kan hun godt mærke, at hun går glip af noget – men det får hende ikke til at skifte mening. For hun tror ikke på, at hun kan få det hele i livet.

»Den der afhængighed og interesse for mig vækker selvfølgelig nogle specielle følelser. Men det er kun noget, jeg tænker over, når jeg er sammen med ham. Så snart jeg kommer hjem, er det væk igen. Livskvalitet handler måske også om, at man skal vælge nogle ting til og nogle ting fra. Jeg kan ikke rigtig komme på nogen forældre, hvor jeg tænker »wow, deres liv ville jeg gerne bytte med«,« siger Karin Rahbek.

»Det eneste tidspunkt, hvor det kan stikke lidt til mig, er, hvis jeg møder kvinder, der lever et liv, som minder om mit. Måske er de også selvstændige erhvervsdrivende og har et velfungerende parforhold og børn. Og måske rejser de også rundt i verden. Der kan det godt stikke lidt i mig og jeg kan tænke »nå, det kan godt lade sig gøre«.

De er bare ikke talrige nok til, at jeg føler mig overbevist. Hvis jeg kunne, ville jeg da gerne have det hele. Jeg går jo glip af en oplevelse, det er jeg slet ikke bleg for at indrømme. Men nogle gange bliver man nødt til at vælge. Og der står børn bare ikke øverst på min liste.«

Selv om hun er sikker på, at hun har truffet det rigtige valg, er hun også bevidst om, at tvivlen er et af livets grundvilkår. Det var en af grundene til, at hun skrev sin bog om alle de tanker, hun har gjort sig om at vælge børn fra. Bogen skrev hun til andre kvinder i samme situation. Men først og fremmest skrev hun den til sig selv.

For hvis hun en dag, når det er for sent at gøre beslutningen om, fortryder, vil hun læse den og minde sig selv om, at hun rent faktisk havde gode grunde til at vælge, som hun gjorde.

Når det kan være svært at vælge børn fra, skyldes det, at man som frivilligt barnløs skiller sig ud fra det normale. Der er et generelt ønske om at sætte børn i verden, derfor kommer man nemt uden for fællesskabet, hvis man ikke har samme behov.

Det gælder især kvinderne, påpeger Tine Tjørnhøj-Thomsen, antropolog og professor ved Statens Institut for Folkesundhed, som i mange år har forsket i barnløshed.

»Det er det mest udbredte at få børn. Så folk, som klart tilkendegiver, at de ikke vil have børn, vil være uden for det, der er det almindelige. Af en eller anden grund viser det sig, at barnløse mænd er bedre end kvinder til ikke at lade sig gå på af samtaler om børn. De er bedre til at sige »skal vi ikke snakke om noget andet«.

Barnløse kvinder føler sig ofte sat uden for samtaler om fødsler osv. i sociale sammenhænge med andre kvinder, hvor der er en tanke om, at hvis man ikke har viden om at få børn, hvordan kan man så vide en masse andre ting? Det er ikke lige så udbredt blandt mænd, selv om faderskabet også virkelig er kommet på banen,« siger hun.

Forskellen hænger sammen med, at kvinder oftere bliver konfronteret med spørgsmålet om børn – igen fordi mange kobler det at være kvinde sammen med det at sætte børn i verden, vurderer hun. Samtidig er der status i at få børn, og Tine Tjørnhøj-Thomsen ser en tendens til, at kvinder fremhæver graviditeten ved for eksempel at binde et tørklæde omkring maven.

At få børn er også en måde at skabe en form for mening i livet. En måde at videreføre slægten og sætte et præg på verden, påpeger hun. Som regel lever børn videre, efter man dør. På den måde kan man ved at sætte børn i verden opnå en slags udødeliggørelse.

Det behov har Karin Rahbek ikke. Børn er ikke hendes bidrag til verden.

»Man kan præge verden på mange måder. Da jeg rejste til Brazilien som 17-18-årig, kunne jeg mærke, at de der gadebørn rørte mig helt vildt meget, og jeg har nu fundet ud af, at det ikke har noget at gøre med, at jeg har lyst til at være mor, selv om jeg havde lyst til at tage dem med hjem. Det var bare for at give dem et bedre liv. For at gøre noget for andre, og det kan man jo gøre på mange måder,« siger hun.

»Det vigtige er, at vi bidrager på en måde, som vi har lyst til, for så bliver det på en god måde. Jeg skaber f.eks. arbejdspladser. Det er selvfølgelig rigtigt, at når man har en virksomhed, så ville det være rart, hvis en af ungerne ville overtage, men det kan man jo ikke sige til dem, at de skal, og det er ikke sikkert, de har samme interesser.

Men hvis man har skabt noget, som har en økonomisk værdi, så kan der være det der med, at man ikke har nogen arvinger. Men det har jeg jo, for der har jeg frit valg. Det er jo helt naturligt, at så kommer min mands børn til at arve mig, og ellers kan man altid give det til Kræftens Bekæmpelse. Du kan altid selv finde et eller andet sted, hvor du synes, at det, du har tilbage, kan gøre gavn,« siger hun.

Hun føler sig heller ikke bange for alderdommen. For at blive ensom og for at dø alene. »Tanken om at sidde alene og føle, at der ikke er nogen, der har brug for dig, og at du lever et liv uden kærlighed, det er jo en klassiker: at du bliver ensom, når du bliver gammel. Men det er ikke relateret til børn, for de er der jo ikke til hverdag. For mig er det mere et spørgsmål om at have mennesker i hverdagen. Og så må jeg jo bare opsøge de mennesker,« siger hun.

»Jeg kunne godt se mig selv bo i et kollektiv, når jeg bliver gammel. Og jeg har også sagt til de kvinder, jeg kender, som heller ikke har børn, at så må vi lave sådan noget olle-kolle og sidde sammen og snakke om gode minder, rejseoplevelser, og hvad vi ellers har lavet.«

Bogen »Du skal da være mor - hvis du har lyst« udkommer på mandag på forlaget Linje H. Læs mere på duskaldavaeremor.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.