Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt er yt - genbrug har bidt sig fast

Genbrug er for alvor blevet en fast del af vores forbrug, viser en ny Gallup-måling. Der er tale om en stigende tendens, vurderer eksperter.

Billede fra journalist Louise Søgaards hjem, som er fyldt op med genbrugsting.
Billede fra journalist Louise Søgaards hjem, som er fyldt op med genbrugsting.

Et ofte langt liv har sat sit tydelige præg på dem, men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. De er unikke skabninger med en sjæl, der er svær at finde andre steder. Modnet, ældet som en god vin, der bare bliver bedre med tiden, og de ville sikkert kunne fortælle fængslende historier om svundne tider. Det er ikke en smuk, moden kvinde eller en ældre herre med minder om en krig, der er tale om, men ting. Brugte ting. Et gammelt skabsmøbel, hvor rynkerne er helt tydelige i den mørke mahogni. En gammel billedramme, hvor et langt liv har sat sit klare præg. Eller måske er det en af Poul Henningsens ikoniske lamper, som fortæller den helt rigtige historie.

Læs også: Et hjem fyldt med genbrugsguld

Danskerne har for alvor vakt de brugte ting til live. En ny Gallup-måling foretaget for Berlingske viser, at 41 pct. af danskerne har købt brugt inden for det seneste år. Her er det især møbler, bøger, spil og tøj, der hitter.

Hos Den Blå Avis har man set en stigning i købernes aktivitetsniveau på 43 pct. over to år, og eksperter vurderer, at det er en voksende tendens, at vi søger mod det brugte.

Stigende interesse for det brugte

Genbrug har altid eksisteret, men hvor det tidligere var den lave pris, der tiltrak køberne, så er det nu andre ting, der spiller ind. Det beretter man hos auktionshuset Lauritz.com, hvor en række af kunderne ligger i den mere velhavende ende af indkomstskalaen. Auktionshuset har mærket en stigende interesse for det brugte gennem længere tid, men inden for det seneste år er der sket en ændring i efterspørgslen, siger Mette Rode Sundstrøm, direktør hos Lauritz.com.

»Der er kommet et nyt publikum til at købe brugt, som ikke har beskæftiget sig med det før. Vi ser en stigende andel af de pengestærke kunder, som i højere grad end tidligere køber brugt. Det er altså folk, som ikke har overvejet genbrug som en mulighed før,« siger hun.

Læs også
Genbrugsdesigneren fra Eindhoven
Ægte genbrug
Genbrugs-bh

Hos Lauritz.com har salget af brugte møbler, design, kunst og andre brugsgenstande været i konstant stigning, siden auktionshuset lancerede netauktioner i 1999. Sidste år var omsætningen på 734 mio. kroner, hvoraf langt størstedelen stammer fra brugte varer.

En ny tidsånd

Ifølge Mette Rode Sundstrøm er det ikke den økonomiske krise, der nu giver sig udslag i efterspørgslen på genbrug.

»Det handler ikke om at spare penge, men meget mere om den tidsånd, vi lever i nu. Folk køber i dag genbrug for at skabe en unik og personlig indretning, de bruger tid på at vælge færre, men bedre ting, og prioriterer kvalitet og bæredygtighed,« siger hun.

Følg også boligstoffet på Facebook

Den økonomiske fordel ved at købe brugt er ellers en oplagt forklaring på den nyeste genbrugsbølge. Især når man har den globale krise i baghovedet. Det er da også en del af forklaringen, mener Søren Askegaard, der forsker i forbrugeradfærd ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet. Men at genbrug nu også hitter hos de økonomisk velpolstrede danskere, er et tegn på, at der er sket et skred i den måde, vi opfatter os selv som forbrugere, mener han.

»Den status, der tidligere har været i at købe meget og dyrt, er aftagende. Topskatteyderne kan jo bare købe det, de går og ønsker sig, men nu giver det mere prestige at være konsekvent med sig selv ved at skabe et forbrugsunivers, som afspejler nogle helt specifikke valg i ens forbrug,« siger Søren Askegaard.

Identitet i gamle ting

Selv om prestigen ved de dyre produkter i nogen grad er forsvundet, søger vi stadig at skabe en identitet gennem de ting, vi bærer på kroppen, bor og kører i. Her kan brugte ting være med til at skabe den personlige, individuelle historie, som vi stræber efter at udtrykke over for omverdenen. En historie, som et nyt, dyrt Rolex-ur ikke altid kan fortælle, vurderer Søren Askegaard.

»Vi lever i en tid, hvor fortællingen om os selv er afgørende for mange af os. Brugte ting opfattes som unikke og specielle, fordi det ikke er noget, alle kan erhverve sig et eksemplar af. Et fund i genbrug er som et jagttrofæ, man kan hænge op på væggen og vise frem. Vi føler, det gør os unikke,« siger Søren Aske-gaard.

Helt enkelt bliver det at søge identitet gennem masseforbrug efterhånden opfattet som »vulgært og noget for pralrøve«, som Søren Askegaard udtrykker det.

Han fremhæver også, at tilgængeligheden af genbrug er blevet langt bedre med sider som Ebay, Den Blå Avis og Trendsales, der har medvirket til, at man ikke behøver at trave loppemarkederne tynde.

Læs videre på næste side: Genbrug er blevet moderne

Genbrug er blevet moderne

Lige som med tatoveringer, der indtil starten af 1990erne blev betragtet som lavstatus, men nu er allemandseje, er genbrug blevet smart og noget for masserne, fortæller trendforsker Kirsten Poulsen. Hun lever af at spotte de tendenser, som almindelige mennesker først opdager, når der er gået tre til fem år.

Ifølge Kirsten Poulsen blev de første skridt mod en mainstream genbrugskultur for alvor taget omkring 2004, hvor en række trend-sættere og meningsdannere begyndte at indrette sig med brugte møbler og brugsgenstande. Brugte Margretheskåle, gamle metaldåser påtrykt pigen fra Cirkel Kaffe og mormors brune spisebord med tilhørende stole var bare nogle af de genstande, der var med til at tage de første skridt mod et opgør med masseforbruget – hvor forbrugerne før lagde vægt på design og selvforkælelse, begyndte man så småt at fokusere mere på holdninger og værdier.

»Vi har i mange år købt og smidt ud, købt og smidt ud, og det er efterhånden blevet til nogle af de værdier, som vi ikke vil sættes i bås med mere. Nøjsomheden og refleksionen over forbruget er begyndt at sprede sig til masserne,« siger Kirsten Poulsen, der er direktør for analysebureauet Firstmove, som lever af at spotte og analysere, hvad trendsættere kaster sig over.

Og selv om de brugte varer for det meste i dag købes til en lavere pris end nyprisen, fastholder Kirsten Poulsen, at genbrugsbølgen ikke har noget med penge at gøre. Den tog sin begyndelse lang tid før, der var tale om recession og økonomisk dårligdom. 

Læs ogsåEt hjem fyldt med genbrugsguld

»Omkring 2004 og 2005 købte man genbrug af stilmæssige årsager, men i dag køber trendsætterne i højere grad genbrug af ren og skær fornuft, hvor det især er hensynet til miljøet, der gør sig gældende. Den udvikling vil fortsætte og sprede sig. Forbrugsadfærd har ændret sig til værdiadfærd, hvor man går op i ansvar, medmennesker og miljø,« siger Kirsten Poulsen.

Genbrug er ikke bare en kortvarig dille

Der er ikke bare tale om, at genbrug er en kortvarig dille på linje med trompetbuks og pastel, men derimod en radikal ændring i den måde, vi bruger vores penge på – og hele tankesættet, der ligger omkring det. Det vurderer både Kirsten Poulsen og den amerikanske sociolog og brand-guru John Gerzema, som i slutningen af 2010 skrev bogen »Spend Shift« sammen med forfatteren Michael D’Anttonio, der vandt en Pulitzer-pris i 1983. I bogen konkluderer de, at amerikanerne søger tilbage mod traditionelle værdier som uafhængighed, ansvarlighed og selvstændighed, som de kender det fra deres forfædre.

De to forfatteres bog blev til ved hjælp af en researchrejse tværs over USA. Her besøgte de en række amerikanske byer. Lige fra Brooklyns ultrahippe enklaver af unge til den forladte og tidligere så store industriby Detroit, der nu er præget af arbejdsløshed og fattigdom. De kortlagde skiftet i amerikanernes forbrug og kom frem til, at det også her handler om at købe brugte ting med værdier og autenticitet. Men det er langt mere end det, der er på spil.

Læs også
Kongen af genbrugspladsen
Mænd skal sundhedstjekkes på genbrugspladsen
Genbrugs-bh

»Der er mere fokus på at leve et mere flydende liv, hvor man rydder ud i unødvendige ting, som man ikke har brug for. Det er i større grad en ændring i vores måde at leve på, end det er på grund af den økonomiske situation. Den økonomiske krise var bare tændstikken, der tændte bålet. Det hele handler om at lave et statement om, at man ikke har brug for alle de her ting mere,« siger John Gerzema.

Uetisk at købe varer fra internationale brands

Bydelen Brooklyn i New York er et af de steder, hvor værdierne efter finanskrisen i 2008 tog de første, radikale skridt mod en ny virkelighed. Her er det eksempelvis umoderne og nærmest uetisk at købe varer fra store internationale brands, og det lokale loppemarked er blevet kvarterets store samlingspunkt, fortæller John Gerzema. 

Han mener, at det hele peger hen mod, at vores tankegang om forbrug og status har ændret sig markant. Han kalder det en »form for bevægelse« på linje med hippie-bevægelsen. Denne her er dog kommet for at blive, også selv om der skulle komme et økonomisk opsving igen.

Følg også boligstoffet på Facebook

»Folk taler om, at den tid, vi befinder os i nu, er det nye normale, og at vi skal vænne os til at leve sådan af nød. Men folk gør det ikke udelukkende for at være nærige og spare penge,« siger John Gerzema.

»Det er derimod de sidste 30 år, der har været mærkelige med et stort forbrug og ufattelige mængder af penge,« siger han. »Derfor er det først nu, vi går tilbage til det normale. De næste mange år vil vi søge tilbage til de værdier, som vores bedsteforældre havde.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.