Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når en Gubi genopfinder sig selv

For næsten 50 år siden begyndte Gubi Olsen at lave møbler, og for ti år siden blev Gubi-stolen indlemmet i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Men det helt store kursskifte skete, da brandet for nylig åbnede sin nye møbelbutik i København.

Gubis stifter og kreative chef Jacob Gubi i den nyåbnede butik i Møntergade.
Gubis stifter og kreative chef Jacob Gubi i den nyåbnede butik i Møntergade.

Jacob Gubi kan slet ikke skjule sin faderlige stolthed over det gigantiske historiske lokale. »Kronen på værket« kalder han butikken i den bygning i Møntergade, som A.C. Illum opførte i 1894 for at huse lageret til sit traditionsrige stormagasin et par hundrede meter væk.

»I mange år har vi ledt efter et sted, som kunne afspejle vores værdier, og hvor der gerne måtte være lidt højt til loftet – også i overført betydning,« siger Jacob Gubi og peger på søjlerne og loftet, hvor betonen har fået lov til at stå frit.

»Historisk er det en meget spændende bygning, fordi den som den første i København er bygget i beton, og det har været fantastisk at få lov til at genopdage de gamle gulve og vægge,« forklarer Jacob Gubi om idéen med at placere en rå ramme om det lidt forfinede Gubi-univers, hvor møbler blander sig med japanske trærammer og Jacob Gubis egne antikviteter.

Butikken, som åbnede for nylig, markerer et kursskift, som har været undervejs i en del år. For det danske møbelfirma har gennemgået mange inkarnationer, siden Lisbeth og Gubi (med det borgerlige navn Bjarke, red.) Olsen stiftede firmaet i 1967. Fra at sælge malede kagedåser, plaider og modulsofaer i 1970erne til Gubi Olsens postmodernistiske møbler i 1980erne, et mislykket forsøg på at drive webbutik i 1990erne og den store genfødsel som leverandør af luksuskontormøbler i midten af 00erne med imposant hovedsæde i Frihavnen.

Årene omkring årtusindskiftet blev også dem, hvor brødrene Sebastian og Jacob Gubi gradvis overtog stafetten efter deres forældre. Men navnlig Gubi Olsen, der i dag er 68 år, er stadigvæk med på sidelinjen.

»Min far er en kreativ sjæl og elsker at komme her i butikken. Han har syslet med cykeldesign i nogle år, og til efteråret kommer de første modeller i hans eget navn,« siger Jacob Gubi.

Han lægger ikke skjul på, at det ikke altid har været problemfrit at være et familiedrevet firma.

»Dengang vi drev det sammen, kunne hver en skrue og hver en farve udvikle sig til et større familiedrama – særligt mellem min far og mig – men da jeg nok er den mest stædige, fik jeg som regel ret. Denne butik har jeg så lavet helt alene, og min far er pavestolt,« siger han.

Bestlite-lampen og Gubi-stolen

Ligesom stort set alle andre blev også Gubi ramt hårdt af finanskrisen i 2008, hvor firmaet nærmest fra den ene dag til den anden mistede 70 procent af sit marked.

»Krisen ramte jo alt det overflødige, så man pludselig ikke havde råd til design, men bare skulle have en computer og et skrivebord, som ikke måtte koste noget,« forklarer Jacob Gubi.

Redningen blev den ikoniske Bestlite-lampe – som Gubi erhvervede rettighederne til i 2003 – og Gubi-stolen, som i 2005 blev medlem af det fine selskab på Museum of Modern Art og til dato er blevet solgt i et seksciftret antal eksemplarer.

»Kontormøblerne var en god forretning, men mit hjerte bankede ikke for det. Men de to produkter kom sammen til at udgøre fundamentet i Gubis genrejsning, fordi de repræsenterede to yderpunkter tidsmæssigt og geografisk – et fra England i 1930erne og et andet fra nutiden – som jeg kunne binde sammen til en fælles identitet og en historie om, at vi stod for ikonisk design. Dernæst brugte jeg et par år på at finde ud af, hvad forretningsgrundlaget skulle være, og rejste rundt i verden for at skabe netværk og finde spændende produkter,« siger Jacob Gubi og understreger, at de seneste år har været blandt de mest spændende i Gubis historie.

»Det har været en æra, hvor NOMA har været en slags fødselshjælper for hele new nordic-bølgen, og vi har fået nye virksomheder som HAY, MUUTO og Normann Copenhagen, som alle har en demokratisk tilgang til design. Måden, vi lever på i Skandinavien, bliver der lagt mærke til ude i den store verden, og det har været fristende at være med på den identitet, fordi der ligger noget skønt i de danske værdier om funktionalitet, enkelhed og at skære det overflødige væk. Jeg har så holdt fast i, at jeg ville have et andet koncept, som i min optik står mere alene,« siger Jacob Gubi, som i dag tegner firmaet alene, mens hans bror, Sebastian, holder en pause fra selskabet, men stadigvæk er partner.

Gubi anno 2015 samler op på hele det 20. århundredes designhistorie og sætter dem ind i en ramme, som har flere farver og mere swung, end hvad vi er vant til. Og når man træder ind i den nye butik, føler man sig tættere på passionerede Paris eller mageløse Milano end på cool◘ København.

»Både min farfar og onkel er kunstmalere, og min far har altid været mere kunstner end forretningsmand. Selv har jeg altid elsket det kreative univers, så hvis jeg kunne kombinere smukt og klassisk design med en fornuftig forretning, ville det være sjovere end blot at lave kontorinteriør,« siger Jacob Gubi.

Udviklingen har ført til, at Gubis kollektion i dag består af en blanding af klassisk design, som Gubi har erhvervet rettighederne til, og møbler designet af yngre danske og internationale designere.

»Ens hjem kan jo ikke altid ligne et showroom«

Selv har Jacob Gubi de seneste år først boet i et gammelt bindingsværkshus fra 1600-tallet i Pisserenden, senere i en lys, moderne Henning Larsen-tegnet villa i Klampenborg, og nu er han vendt tilbage til byen i en herskabslejlighed i Bredgade.

»Man er jo i en slags transformation gennem livet, og nu hvor vores børn er blevet lidt større, bruger vi igen mere tid på vores hjem. Jeg kan godt lide antikviteter kombineret med nye ting, og med alderen har jeg fået større interesse for design fra især 1920erne og 1930erne. Men med hunde og børn rendende rundt, kan ens hjem jo ikke altid ligne et showroom,« siger han, velvidende at de smukke højloftede stuer i Bredgade udgør kulissen i det seneste Gubi-katalog.

»Møbler har altid interesseret mig. Som dreng hjalp jeg til efter skole og tog på messer med min far, men i stedet for designvejen valgte jeg en kommerciel retning via CBS. Jeg kunne godt have valgt en kreativ tilgang, men jeg er bedre til at regne end til at tegne, og jeg synes selv, at jeg har en rigtig god forståelse for, hvad der er rigtigt. Jeg er stadigvæk meget nede i tingene og elsker at sidde sammen med designerne og drøfte detaljer. Men det med lige at komme på den geniale idé tror jeg kræver et helt særligt gen, som jeg ikke besidder. Så jeg må nøjes med at være ham, der fastlægger de store træk og går og retter lidt.«

I dag består en stor del af Jacob Gubis arbejde i at rejse rundt i verden for at møde arvinger og efterkommere til glemte designere, hvis produkter kan være interessante for virksomheden. For selvom virksomheden blev stiftet i 1967, er der de seneste år sket helt nye ting for Gubi.

»Det har været en spændende tid,« siger han om lanceringen af møbler fra genopdagede designere som svenske Greta Grossman (1906-1999), franske Jacques Adnet (1900-1984) og ungarske Mathieu Matégot (1910-2001), der sammen med moderne designere som Komplot Design og GamFratesi udgør Gubis kollektion.

»Jeg kan godt lide design med en lang levetid. Når man bliver lidt ældre, sætter man ofte mere pris på noget, man kan give videre til sine børn. Men det kan være mindst lige så kompliceret at sætte et gammelt produkt i produktion igen, som det kan være at udvikle et nyt. Måske fordi der er mange følelser involveret. Med afdøde designere forsøger jeg altid at forhandle mig frem til at få eneretten til at producere hele deres kollektion. Det kan man jo ikke med Arne Jacobsen, men med en designer, som har været væk og er blevet genopdaget, er der ofte mulighed for at sætte sig på flere produkter og fortælle hele historien. Derfor er vi ret selektive med at finde nye designere at arbejde med, for det er vigtigt at finde nogle, som passer ind i vores svaghed for det lidt ældre design,« siger han om Gubis koncept med at bygge brandet op om klassikere.

Det er den ambition, som har ført til, at vi nu sidder i det højloftede lokale i bløde GamFratesi-stole rundt om det cirkulære marmorbord »Gubi Table 2.0«, mens Jacob Gubi forklarer, hvorfor det har været vigtigt for ham at starte en butik. For selvom alting i dag er tilgængeligt på nettet, mister man samtidig den taktile fornemmelse af at mærke og prøve møblerne. Og hvis man udelukkende benytter sig af forhandlere, er det svært at pleje sit brand.

»Det er svært at skabe sin egen identitet, hvis man kun har sine møbler i Illums Bolighus. Jeg ville skridtet videre og skabe et livsstilsbrand. Derfor er der ingen andre muligheder end at gøre det selv, og med en butik kan man kommunikere på en helt anden måde. Jeg tror, at det har en stor added value og skaber ringe i vandet, både for ens forhandlere og for netsalget, at have en butik som denne. Det er vejen frem at komme ud og være i dialog med kunderne,« siger Jacob Gubi og nævner de danske kolleger HAY og amerikanske Herman Miller, som også har succes med at satse på fysiske butikker frem for netsalg.

»Men at lave en møbelbutik kræver meget plads, og da omsætningshastigheden per kvadratmeter er relativ lav, er det faktisk ikke nogen god forretning at drive en møbelbutik. Men selvom det er dyrt, kan jeg godt forestille mig, at vi på et tidspunkt åbner butikker andre steder i verden.« siger Jacob Gubi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.