Menneske først, så professor

Nogle bliver overraskede, når Vincent F. Hendricks fortæller dem, at han er professor i filosofi. »Det ligner jeg nok heller ikke, men fordomme er til for at nedbrydes,« siger han. Hendricks står i spidsen for at opbygge et nyt forskningscenter, som Carlsbergfondet har bevilliget et historisk beløb på 14,4 millioner kroner til.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den 193 centimeter høje Vincent F. Hendricks med sine brede skuldre, etniske sølvringe på fingrene og sorte jeans med et kraftigt læderbælte går gennem paskontrollen i Københavns Lufthavn. Han er netop vendt tilbage fra en konference i Bruxelles og er på vej hjem til familien.

Pludselig bliver han stoppet op af lufthavnspolitiet, der vil gennemsøge hans kuffert og stille en række spørgsmål.

»Hvor har du været henne, og hvad har du lavet?« spørger lufthavnsbetjenten.

»Jeg er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og har været til en konference,« svarer Vincent Hendricks.

»Selvfølgelig er du det, min ven! Og jeg er Napoleon Bonaparte!« lyder det kækt fra betjenten.

Det er hverken første eller sidste gang, det sker.

Det kan godt være, at Vincent F. Hendricks ikke lever op til den traditionelle forestilling om en professor, men man skal som bekendt heller ikke skue hunden på hårene. Selv om han kunne ligne en, der lever af at uddanne jægersoldater eller selv var en, er Vincent Hendricks »ligesom alle andre«, hvis han selv skal sige det.

Men det har ikke altid været let at forstå for folk, forklarer han.

Da han var blevet mødt med skeptiske svar i alverdens lufthavne adskillige gange, valgte han på et tidspunkt som et slags antropologisk feltstudie at lyve om sit erhverv.

»Bare for at se, om det gjorde en forskel, prøvede jeg at sige, at jeg var klejnsmed. Det var åbenbart meget mere passende på mig, da ingen sagde noget til det. Ingen mistroiske blikke eller kommentarer,« siger han.

Det stopper ikke her. Han er fra tid til anden blevet mødt med en noget uforsonlig tone og mistro fra politiets side, har skullet forklare sig betragteligt, og har ligeledes oplevet, at mistroen først fordamper, når han trækker »professorkortet«.

»Min etnisk danske hustru har rejst på alverdens kontinenter med sine etnisk danske børn og er aldrig blevet stoppet noget sted.

Men efter at hun har giftet sig med mig, er hun begyndt at indregne fartbump – og det er ligegyldigt, om vi tager til Sharm el Sheikh, Abu Dhabi, Norge, New Orleans eller kommer retur til Københavns Lufthavn,« fortæller Vincent F. Hendricks, der blev gift med Henriette Divert Hendricks i 2010.

Men med en far, der som sort amerikaner kom til Danmark i 1963 fra racesegregering, siddepladser bagerst i bussen og henvisning til balkonen i biografen har Vincent Hendricks efter sin egen mening ikke noget at klage over.

Desuden går de begge veje – altså fordommene.

»Min amerikanske familie, der er sort, kan også komme med ganske rabiate udtalelser om hvide. De kan for eksempel finde på at sige, at hvis man er sort, så skal man ikke gifte sig med en hvid. Det er ikke så velanset,« siger han.

Han har heller aldrig set sin farve som en hindring – tværtimod, han har aktivt brugt sit udseende og uddannelse til at overbevise folk om, at man godt kan se ud som ham og samtidig være professor, siger han.

Det er med til at nedbryde nogle fordomme og udvide folks forståelse for hinanden, mener han. Og så kan han godt lide at overraske andre mennesker – og omvendt blive overrasket over andre og deres habitus.

Professor Vincent Hendricks på Københavns Universitet.
Professor Vincent Hendricks på Københavns Universitet.

Skoletiden opbyggede min karakter

Vincent F. Hendricks er født i Danmark i 1970 som barn af en dansk mor, der er litterat og sin amerikanske far, der kom til Danmark for at læse ved Niels Bohr Institutet som fysiker. Selv om han voksede op i Danmark, er han flasket op med cornbread, soulfood og gospelkor gennem meget tætte bånd til sin amerikanske familie.

Den idylliske opvækst fik en brat ende, da den unge Vincent kom i gymnasiet, hvor tingene ikke gik helt, som de plejer for en gennemsnitlig gymnasieelev. Det skulle alligevel vise sig at være nogle år, der formede hans fremtid.

Allerede efter 1.g på Ordrup Gymnasium besluttede han sig nemlig for ikke at tale med nogen fra sin årgang – endsige de øvrige årgange. Der var adskillige grunde, men en væsentlig var, at en af hans bedste venner blev mobbet.

Hans ven var til at begynde med en af de populære, men efter en misforståelse til en fest blev vennen lukket ude og mobbet på afskyelig vis, forklarer han.

Det ville den unge Vincent ikke finde sig i, og som protest cuttede han båndene til alle elever. Han besluttede, at han ville komme til timerne, deltage i undervisningen, gå fra klasselokale til klasselokale, tale med lærerne og besvare spørgsmålene. Men han ville ikke have nogen form for social interaktion med nogen som helst, men bare gå i ét med tapetet.

»Jeg vil sige det sådan, at efter 1.g tænkte jeg, at hvis jeg kan klare undervisningen uden at tale med nogen, uden at have interaktion med nogen, men alligevel stå distancen i to år, så kan verden bare komme an, og jeg kan klare hvad som helst.

På den måde var det med til at bygge min karakter, og det var vigtigt at bevise over for mig selv, at jeg havde en karakter,« siger han og tilføjer:

»Så skal jeg heller ikke sige mig bedre end at det nok var min demonstration over for nogen og noget, jeg ikke brød mig om. Det behøvede jeg måske ikke bruge to år på, men siden har det betydet meget for mig, for jeg har altid følt, at der ikke var meget i den her verden, som jeg ikke kunne klare.«

Professor Vincent Hendricks på Københavns Universitet.
Professor Vincent Hendricks på Københavns Universitet.

Ego på størrelse med Mars

Fordi han i gymnasiet godt kunne lide både de naturvidenskabelige og humanistiske fag, skulle han finde noget, der passede på begge. Og lige der midt imellem var filosofi en udmærket løsning.

Vincent Hendricks holder en kort pause fra talestrømmen.

»Det er den officielle grund. Den mere uofficielle grund var nok, at jeg var studentikos som alle andre i den alder og havde et ego på størrelse med et himmellegeme som Mars, så jeg mente, jeg kunne være dyb og interessant – givet min alder sikkert fordi jeg henholdt mig til en noget stupid hypotese om, at det havde en gunstig indvirkning på min relation til det modsatte køn,« fortæller han.

Ambitionen var at se, hvor langt han kunne nå, forklarer han. Derfor drog Vincent Hendricks til Columbia University i New York for at studere filosofi efter studentereksamen.

»På Columbia University blev det i slutningen af 80erne ikke til meget filosofilæsning, men til mange full-size cat suits, fotosessions, model parties, dubiøse rusmidler for nogen og cosmopolitans, Dr. Martens støvler snøret op til knæene, natlige turnéer til udvalgte clubs, hvor man blev anset som vigtig, fordi man kunne signalere, at man var det,« siger han.

Forpustet efter et par år i New York vendte Vincent Hendricks tilbage til rolige Danmark for at læse videre på Københavns Universitet.

Her blev han introduceret for et kursus i logik, som han faldt hovedkulds for. Det var meget nemmere at forholde sig til end filosofi, og han ville have mere af det.

Men den 23-årige studerende ville højere op ad karrierestigen. Derfor besluttede han sig, efter samtale med sin mentor, professor i naturvidenskabsteori ved RUC, Stig Andur Pedersen, for at tage en ph.d. på Carnegie Mellon University i Pittsburgh.

På dette tidspunkt led Vincent Hendricks – ifølge sin egen mening – af intellektuelt storhedsvanvid, for tiden på universitetet i Danmark var gået let for den unge mand, og han var godt begavet.

Eller det troede han i hvert fald.

»Da jeg landede i Pittsburg, tænkte jeg, at det ikke var et spørgsmål om, hvad universitetet kunne lære mig, men mere et spørgsmål om, hvad jeg kunne lære dem. Boy was I wrong. Jeg var ikke særlig god. Det var bare hårdt arbejde, og min ph.d.-vejleder forspildte ikke en chance for at fortælle mig, at jeg langtfra var en af de bedst begavede studerende, han havde haft. Det var som at få en lussing,« siger Vincent Hendricks.

Pludselig bliver døren til hans kontor revet op af en ung mand.

»Vince, kan du sige ja til to specialer?«

»Tjooh, er det noget, jeg kan sige noget begavet om?«

»Det er begge to om bobler«

»Ja ja, bring those guys on. Done!«

Døren lukkes igen.

Ved siden af sin rolle som forelæser fungerer Vincent Hendricks som vejleder for tre specialestuderende og en ph.d.-studerende på Københavns Universitet.

Han er i gang med at etablere det nye Center for Information og Boblestudier ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet og har netop modtaget 14,4 millioner kroner til projektet fra Carlsbergfondet. Allerede nu er der studerende, der viser interesse for boblerne. En boble kan ifølge Vincent Hendricks være meninger på nettet, social anerkendelse, eller hvorfor folk bliver kendt for at være kendt.

De unge skal tage ejerskab over og ansvar for deres uddannelse, lyder det fra professoren, der følger med i tidens debatter om en mindre intelligent generation af studerende.

»De er vel lige så kloge, som de fleste andre generationer har været, da de var unge. Måske har de unge endda mulighed for at blive mere oplyste som resultat af den stigende informationsadgang. Det er ikke de unges skyld, men den kultur, vi lever i, hvor alt skal gå hurtigt – og viden trænges i baggrunden for lettilgængelig og omsættelig, men muligvis fejlagtig information,« forklarer Vincent Hendricks.

De unge vil have hurtig anerkendelse, for det er de vant til fra for eksempel Facebook i form af hurtige likes og kommentarer. Men sådan forholder det sig ikke med viden.

Professor Vincent Hendricks på Københavns Universitet.
Professor Vincent Hendricks på Københavns Universitet.

Takkede nej til drømmejobbet

Hårdt arbejde betaler sig, siger han. Det gjorde det i hvert fald for ham, for ambitionerne var høje hos den hurtigtalende mand.

Vincent Hendricks læner sig frem i sin stol og sænker stemmen lidt. Han er nået et andet sted i sit liv. Han har ikke længere en ambition om at bevise over for omverdenen, at han godt kan. Det har ellers i lang tid været drivkraften bag en god del af, hvad han foretog sig.

Nu skal de bare se løjer, tænkte han, hver gang han blev mødt med modstand og mistroiske blikke, der indikerede, at han ikke var god nok, eller at det, han interesserede sig for, ikke var godt nok.

»Nu er min ambition blot at lave god og solid videnskab,« siger han.

Og selv om han i dag kan bryste sig af både at have lavet radio, TV, skrevet adskillige bøger og modtaget den fornemme Eliteforskerpris i 2008 blandt andre priser, kommer mennesket først.

Det var også derfor, Vincent Hendricks takkede nej til drømmejobbet, da han var 36 år og havde mulighed for en fuldtidsstilling som professor i New York.

Farvel til 15 års ambitioner indfriet i ét hug.

Han kunne ikke få sig selv til at forlade Danmark, fordi han seks år forinden var blevet far til sønnen Milton. For Vincent Hen- dricks kommer mennesket først og professor bagefter.

»Jeg skal kunne se mig selv i spejlet om morgenen og borttænke, at jeg er professor, eliteforsker og har skrevet bøger på internationale forlag og nu er centerleder. Jeg skal stadigvæk kende mig selv uafhængig af alt det, og hvis jeg når til et punkt, hvor jeg ikke kan det, så er der noget galt,« fortæller Vincent Hendricks.

»Det er trods alt et embede og ikke mit liv, selv om jeg er meget glad for det,« siger han.

»Jeg har ikke et behov for at være kendt som en klog person, men for, at folk respekterer mig for det menneske, jeg er.«

Professor Vincent Hendricks på Københavns Universitet.
Professor Vincent Hendricks på Københavns Universitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.