Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Meditation er blevet mainstream

Med meditation og mindfulness skal vi ikke alene kigge indad, men også ud på samfundet. Det mener forfatterne bag en ny bog, der vil gøre det lidt flyvske mere brugbart i hverdagen.

Foto: Iris
Foto: Iris

Meditation er blevet mainstream. Det skriver meditationslærer Svend Trier i forordet til en ny bog, »Fuglen i hånden«, men ordene kunne være ytret af mange.

Mindfulness og meditation har vundet indpas og fundet vej til en bred del af samfundet. Sundhedssektor, uddannelsessystem, erhvervsliv og kriminalforsorgen. Men populariteten kan udvande begreberne, mener han. Med bogen vil forfatterne forsøge at gøre vejen til indre ro mere konkret og udadvendt.

Forfatterparret bag, Nikolaj og Didde Flor Rotne, er grundlæggere af »Stilhedsrevolutionen«, hvor de med en række bøger forsøger at hive de lidt flyvske tanker bag meditation ned på jorden. I »Fuglen i hånden« videregiver de 15 års erfaring med spirituelle og religiøse principper fra blandt andet buddhisme og et ophold i et klosterfællesskab. Men de forsøger samtidig at gøre ideerne håndgribelige for vores samtid, så de passer i en moderne livsstil med job, familie, parforhold og samfundsliv.

En kæphest for forfatterne er nemlig at engagere sig i samfundet. Meditation og mindfulness skal ikke kun være indadskuende, men bruges til samfundsmæssige såvel som eksistentielle udfordringer. Og håbet er også, at bogen kan hjælpe folk, som føler sig klemt i det moderne samfund.

Ifølge forfatterne er mange mennesker ambitiøse og vil gerne gøre en forskel. Men mange føler sig også fortravlet og lever med en dagligdag på automatpilot. De har svært ved at mærke sig selv, før de ender i træthed, irritabilitet, lavt selvværd eller - et af tidens helt store buzzwords - stress.

Bogen gennemgår i overskuelige kapitler en række områder fra åndedræt og fysisk bevidsthed til følelser, selvværd og selvindsigt. Hvert kapitel indeholder en simpel øvelse, som de fleste kan overkomme. For eksempel en simpel vejrtrækningsøvelse, en guide til et enkelt minuts meditation, hvordan man dyrker taknemmelighed, skaber en vision for fremtiden eller finder svar på et svært spørgsmål.

 

»Fuglen i hånden« er for nylig udkommet ved Forlaget Mindspace og kan købes for 298 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.