Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mads Christensen: Min værste tale

»Den store blærerøv« postulerer, at han aldrig har holdt en dårlig tale. Men hans kone er bestemt ikke enig.

»Hvad er det, du spørger om? Om jeg har holdt en dårlig tale? Nej! For mig går det aldrig galt. Jeg er en mester til at tale. Jeg gør det helt og aldeles blændende,« siger Mads Christensen gennem sit headset. Han sidder i sin bil på vej hjem fra en tur til Italien.

»Jeg har været ti år i militæret. Militæret var det, der tidligere hed forsvaret, men siden da er vi blevet så utroligt krigsliderlige,« forklarer hurtigsnakkeren, inden han leverer pointen:

»Er man god til at holde taler, så bliver alt godt for én i militæret. Er man dårlig, bliver alt elendigt. Jeg var god. Rigtigt god. Og jeg er god. Det er ikke mindst, fordi jeg elsker at tale og at høre min egen stemme,« siger han.

Men da han for anden gang bliver spurgt, om det aldrig er gået galt, indrømmer han følgende:

»Jo. Til min bryllupstale. Der sad 150 mennesker omkring mig, og jeg havde travlt med at stå og underholde og charmere dem alle i en grad, så jeg fuldstændig glemte, at en bryllupstale også skal indeholde dybfølte kærlighedserklæringer til min kone. Hun har siden fortalt mig mange gange, at min tale var direkte elendig,« siger han.

»Hun var enormt skuffet, for hun havde virkeligt glædet sig – hun skulle jo giftes med denne »store taler«. Al taletiden gik til at spille klovn over for de andre gæster. De morede sig,« siger han.

Inviterer man Mads Christensen til fest, rejser han sig formentlig op to-tre gange for at holde taler eller synge, siger han. Vil man forhindre ham i det, har man to muligheder.

»Man kan binde mig fast til et træ ligesom ham i »Festen«, eller man kan gøre mig til toastmaster.«

Der findes mange taleforskrækkede mennesker i landet, og derfor hyres Mads Christensen ofte til at holde andre folks taler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.