Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Måske holder vi op med at gå på restaurant

Både topkokke og private tager ud i naturen for at samle urter og grønt til maden – og for at få en oplevelse. Vi vender tilbage til naturen, fordi vi savner et enklere liv, siger forsker.

Violer er gode som spiselige dekoration.
Violer er gode som spiselige dekoration.

Sidste år udgav Claus Meyer og naturvejleder Søren Espersen bogen »Naturalmanak« med fine plancher, der kan hjælpe en med at identificere spiselige planter og urter i naturen.

Kokken Nikolaj Kirk har sammen med naturmanden Jørgen Skouboe skabt et seerhit de senere år med TV-programmet »Nak & Æd« på DR – det går ud på, at de skal gå ud i naturen og finde deres egen aftensmad og tilberede den på primitiv vis.

Overalt i landet er der året rundt guidede ture ud i naturen, hvor man kan finde sin egen mad. Selv travle Michelin-kokke plukker selv – i sidste weekend konkurrerede nogle af Europas dygtigste kokke på Knuthenlund på Lolland om at tilberede den bedste mad ud af gårdens produkter, samt hvad de selv kunne finde i den omkringliggende natur.

Høj som lav, amatør som professionel. Noget tyder på, at det er tilbage-til-naturen og gør-det-selv-tid i disse år. Men hvorfor?

Det har Britta Timm Knudsen, lektor i oplevelsesøkonomi og begivenhedskultur ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet, et bud på.

»Vi lever i en tæmmet og domesticeret natur, hvor ressourcerne er udnyttet til sidste centimeter til at opdyrke og høste. Det giver problemer på klimafronten med CO2, som jo vidner om, at vi presser naturen for meget. Så vi skal til at udvinde naturen på andre måder, og gøre det mindre. Derfor ser vi blandt andet en slags tilbage-til-naturen-bølge, hvor naturen er til stede på andre måder, end at vi dyrker den. Vi opsøger naturen selv, og den må gerne være lidt vild,« forklarer hun.

»Når man går ud og finder sin egen mad i naturen, er det også en reaktion mod det meget »cuisinerede« køkken. Man undersøger, om man kan gøre tingene simplere. Det at spise østers har man jo gjort i mange årtusinder på disse kanter, men det er længe siden, at det har været allemandsspise. Det er blevet så fint og fisefornemt, men egentlig skal østers jo bare op af havet, åbnes og spises,« forklarer hun.

»Man genopdager noget oprindeligt og genopfinder det i nye rammer, så det får en anden betydning. I det her tilfælde bliver naturen scenen, hvorpå det sker. Jeg kunne forestille mig en ny måde at gå ud at spise på i fremtiden. At man helt holder op med at gå på restaurant, men flytter restauranten ud i naturen. Hvor gæsterne bestemmer, hvor restauranten skal være, så kommer kokkene med maden.«

Og forskeren er mere eller mindre allerede indhentet af fremtiden. I denne weekend bespiser stjernekokken Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro flere hundreder mennesker, der bænket midt i den skønne natur ved Varde Ådal i Sønderjylland får marsklam tilberedt over åben ild.

I samme region tilbyder firmaet Naturkøkkenet, at alle fra enkelte privatpersoner til større selskaber eller firmaer kan spise midt i naturen – så skal de nok komme med maden. Ligesom turistbranchen i regionen tilbyder en bred vifte af oplevelser, hvor turister kan forene gastronomi med naturoplevelser – blandt andet østersture i Vadehavet, svampeture i skoven eller ture efter vilde urter på stranden ved Jyllands vestligste punkt, Skallingen.

»At kombinere naturoplevelser med spiseoplevelser er noget, vi satser meget på,« fortæller Colin John Seymour, turistchef i VisitWestDenmark.

»Noma og Geranium har været med til at få international fokus rettet mod Danmark som fødevareland. Men hvor de københavnske restauranter gør meget ud af at anrette maden, så den ligner en skovbund eller en strandbred med østers og jomfruhummer ovenpå, tager vi gæsterne med ud i det egentlige landskab, så naturoplevelsen bliver mere ægte. Man får så at sige naturen med til bords. Hvorfor pynte tallerken som strand, når den ligger lige udenfor?« spørger Colin John Seymour.

»I stedet for at fortælle, at lammet kommer fra Vadehavet, så spiser vi det ved Vadehavet og taler med bondemanden, der fortæller om dyrevelfærd, og hvordan han passer og fodrer sine dyr. Hvis du har været på Noma, går du ikke hjem og genfortæller, hvad tjenerens sagde om de østers, du spiste. Men hvis du selv har samlet dem, vil du fortælle om det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.