Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lisbeth Zornig: »Vi mennesker er bare nogle dyr med kloge hoveder«

Lisbeth Zornig, 48 år. tidligere børnerådsformand, stifter af Huset Zornig. Aktuel med spændingsromanen »Bundfald«.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

Du har skrevet bogen »Bundfald« sammen med din mand, Mikael Lindholm. Hvorfor skal man læse jeres bog?

»Det skal man, hvis man er til spænding og krimier. Hovedkarakteren har lagt sin traumatiske barndom bag sig, men bliver involveret i en hemmelig gruppe af voksne, der som børn har været udsat for overgreb. Nu opsøger de deres pædofile gerningsmand.«

Hvilket kunstværk giver dig tårer i øjnene?

»Bøger kan for mig være kunstværker, som bringer de helt store følelser frem i mig. Første gang, jeg blev bevæget af noget litteratur var, da jeg i 9. klasse læste »Rødder« af Alex Haley. Lige siden har jeg været en læsehest med alt fra Fay Weldons kvindelitteratur til Holger Drachmanns »Engelske socialister«.«

Hvad var de længste minutter i dit liv?

»Det var, da jeg for fire år siden fik blodforgiftning i forbindelse med en simpel galdestensoperation. Hospitalet var ved at sende mig hjem, men en kvik læge besluttede at beholde mig.«

»Blodforgiftning går meget hurtigt, og fra det øjeblik, da det gik op for mig, at jeg kunne dø af det, og ind til noget heftigt antibiotika virkede, lagt intravenøst, gik minutterne meget, meget langsomt. De minutter ændrede min indstilling til livet.«

Hvad ville du gerne lave om ved dig selv?

»Alt. Det eneste, jeg virkelig elsker ved mig selv, er min nærmest fotografiske hukommelse, som har gavnet mig hele livet. Jeg kan opsamle en masse viden via min hukommelse og navigere i det. Jeg er sproglig student og fik glæde af min hukommelse på polit-studiet, hvor der også er meget matematik. Den del lærte jeg så udenad og endte med at få en ret pæn eksamen.«

Hvor rejser du altid tilbage til?

»Vestlolland, hvor jeg har haft min opvækst. Jeg har en masse dårlige minder fra det sted, samtidig er det en erkendelse af, at Nakskov er en vigtig del af mig. En vigtig del af alt det forfærdelige, der skete for mig dengang, det vil det altid være. Når jeg vender tilbage, er det ikke trist, fordi jeg netop KAN være der i dag.«

Hvad er meningen med livet?

»Det kan siges meget enkelt: At formere os, resten er tidsfordriv. Derudover handler det om at tjene nogle penge til at opretholde livet for. Jeg er ikke religiøs og tænker, at vi mennesker bare er nogle dyr med kloge hoveder.«

Hvad er det mærkeligste, du har i dit køleskab?

»Voks til overlæben, det skal nemlig stå på køl.«

Hvad ville du sige til dig selv som 17-årig?

»At den ensomhed, du er midt i, nok skal gå over. Som 17-årig boede jeg på en behandlingshjem, hvor jeg var meget glad for at være, men jeg var også ensom og kunne ikke dele mit liv med nogen. Ensomhed er meget slemt, ikke mindst for unge i dag. Med de sociale medier føles ensomhed måske endnu stærkere.«

Hvad tror du på?

»At mennesket grundlæggende er godt. Undervejs kan vi slå os voldsomt, og så er det, at ondskab kan opstå. Mennesket er en fantastisk art, for hvis vi var født onde, havde vi slået hinanden ihjel for længst, deri ligger der en masse håb.«

Er der noget, vi ikke ved om dig?

»Jeg tror, der er en del, som ikke ved, at jeg IT-nørd. Jeg har været ansat som IT-specialist i Danske Bank og Kommune Data og som økonom hos Codan.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.