Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ida Corr: »Hvor fanden kom jeg fra?«

Hvordan undgår man at føle sig rodløs, når man som Ida Corr flyver verden rundt for at optræde på eksklusive natklubber?

»Jeg har fra begyndelsen vidst, at jeg ­ikke er en rock’n’roller – jeg er ikke god til at sove i en bil eller spise burgere hver dag.«
»Jeg har fra begyndelsen vidst, at jeg ­ikke er en rock’n’roller – jeg er ikke god til at sove i en bil eller spise burgere hver dag.«

Dette interview kunne handle om rodløshed.

»I torsdags kom jeg fra... hvor fanden kom jeg fra? Rusland. Og om tre dage skal jeg til Nice,« siger Ida Corr, da jeg fanger hende mellem to koncerter.

Den århusianske sangerinde har været et verdensnavn, siden hun i 2007 storhittede med et remix af singlen »Let Me Think About It«, og hun er efterspurgt på hele klodens klubscener med sin soul-, house- og elektroinspirerede musik.

Men selv om hun lider af kronisk jetlag, føler Ida Corr sig ikke rodløs. Hun har fundet sin niche.

Når eksklusive natklubber holder fest, er hun med egne ord »den ekstra champagne«.

»Udenlandske VIPklubber fester på en helt anden måde end de danske og skandinaviske, som kører den underspillede, minimalistiske stil. Jeg har været mange steder i Østeuropa, hvor der er vandfald inde i klubberne, hvor entreen er en stor diskokugle, hvor der er pool-område både inde og ude og ild på bordene. Der er virkelig nogle fantastiske klubber rundt omkring i verden, og det er kommet bag på mig, at det er så ekstra­vagant,« fortæller Ida Corr, som typisk bliver fløjet ind for at underholde en enkelt aften. Med sin backingmusik på en cd i tasken.

Læs også:
Lis Sørensen: »Man skal ikke tage livet for givet«
Jimmy Jørgensen: På sporet af den forsvundne far
Johan Olsen - manden fra magtens og forskningens korridorer
Kasper Eistrup og kunsten at blive voksen
Lars Ulrich - fra »total ass« til familiefar
Sanne Salomonsen: "Jeg er den samme..."
Mikael Simpsons 300 dårlige dage om året

»Jeg har fra begyndelsen vidst, at jeg ­ikke er en rock’n’roller – jeg er ikke god til at sove i en bil eller spise burgere hver dag. Så hvis jeg skal kunne holde til det her, bliver jeg nødt til at have nogle minimumsgrænser. I stedet for at se det som et arbejde, der bare skal overstås, vil jeg gerne have, at processen er lige så sjov, og det sørger jeg for ved ­ minimum at bo på firestjernede hoteller og altid have en gæsteflybillet og gæstehotel­værelse, så jeg kan tage veninde, min kæreste eller et familiemedlem med,« forklarer hun.

»Det gør, at hvert job bliver en kæmpe oplevelse, og det er hyggeligt at få tid med folk, som jeg ellers ikke ville se så meget. Jeg får god mad og ordentlig søvn, og derfor kan jeg holde meget, meget længere. Det er jo mit liv. Og det er et stort privilegium at få lov til at møde fans på den anden side af Jorden – at rejse til Australien og synge for folk, der synger med på mine ting. Hvis du får succes, rejser musikken tit selv uden dig, men jeg får lov til at møde folk, fordi jeg optræder på klubber og ikke skal have et stort maskineri med mig.«

Ida Corr voksede op i Århus med en gambisk far og en dansk mor. Forældrene blev skilt, da hun var ti måneder, men Ida Corr bevarede en tæt kontakt til sin far, som har givet hende musikken i dåbsgave.

»Min far er musiker, og jeg er opvokset med at spille, siden jeg var helt, helt lille. Jeg har aldrig været i andre brancher,« siger sangerinden, der i 1988 som 11-årig vandt den første udgave af børnenes Melodi Grand Prix.

Som 16-årig optrådte hun med sit band på Skanderborg Festival som opvarmning for The Sandmen, og i dag bliver hun rost for sin internationale lyd og facetterede soulstemme.

Alene de forskellige versioner af den hollandske dj Fedde Le Grands remix af Ida Corrs »Let Me Think About It« er set over 20 millioner gange på Youtube.

»Jeg har lige fået at vide, at jeg ligger nummer tre i Tyskland igen med noget, jeg har lavet med Global Dee-Jays. Men det kører hele tiden lidt på kryds og tværs,« siger hun og griner undskyldende over, at hun ikke har styr på, hvor mange hitlister, hun rammer ­lige nu.

Ida Corr har et divasmil med hvide tænder og lysende øjne, der slår gnister, når hun taler om musik.

Som mange andre kunstnere balancerer hun på grænsen mellem at promovere sig selv og værne om privatlivet. Det er lykkedes hende at skabe sig et ry som en ukrukket stjerne med århusiansk accent og samtidig udsende sange som »Late Night Bimbo« og posere på forsiden af mandebladet M!

Hun klarer balancegangen, fordi hun selv bestemmer.

»Branchen handler meget om at få et ansigt på musikken. Hvis bare du har et ansigt og en stemme, så har du ikke noget med resten at gøre, og det har jeg aldrig villet nøjes med. Før jeg udgav en plade, skulle jeg finde folk, der turde tro på, at jeg godt selv kunne skrive og producere, selv styre mit look, mit team, hvordan mit cover skal se ud og hvad min plade skal hedde. Jeg havde brug for at være produktet 100 procent,« fortæller Ida Corr, som derfor nåede at blive 27 år, før hun udgav sit første soloalbum.

Tilbuddene manglede ellers ikke i de år, da hun sang kor for Gnags, Sanne Salomonsen, Søs Fenger og en lang række andre danske kunstnere.

»Alle, der kontaktede mig, havde ideer om, hvem jeg skulle være. Så kunne jeg lave R’n’B, eller så havde de en producer og en sangskriver, og jeg skulle bare synge. Men jeg har altid skrevet musikken selv, det er det, jeg vil. Ellers kunne jeg ligeså godt sælge biler, arbejde i Føtex eller i en tredje branche, jeg ikke ved noget om.«

Det var først, da Ida Corr i 2004 fandt sammen med selskabet Lifted House, at hun udgav sit første solo-album ’Street Diva’.

»Jeg kan huske, at jeg sad med min allerførste plade i hånden og tænkte: »Fremover er alting bare et ekstra plus i bogen. Nu har jeg fået lov til at lave min plade med mine sange, fordi nogen tror på det.« Og sådan har jeg haft det lige siden.«

Hun har efterfølgende udsendt tre plader. Nogle anmeldere mener, at musikken er for eksperimenterende og for langt væk fra opskrifterne i hit-kogebogen, men alle ytrer respekt for en sangerinde og sangskriver, som tager chancer og aldrig går på kompromis med kvaliteten.

Ida Corr glæder sig over, at hun ikke som 18-årig sprang på en tilfældig producers musikprojekt for at blive en del af det brede publikums bevidsthed.

»Det har aldrig trukket i mig overhovedet at blive kendt, tværtimod har det lidt været noget skræmmende og ubehageligt, jeg vidste, jeg på en eller anden måde måtte deale med. Heldigvis nåede jeg at spille hundredvis af jobs, før jeg stod på en scene med min egen musik. Jeg har fået lov til at få det ind i etaper,« forklarer hun.«

»At være kendt er jo ikke noget i sig selv. Det tror jeg også, folk finder ud af lynhurtigt, når de først har smagt lidt på det, og det første egotrip er overstået. Du skal være kendt for noget, der skal være et eller andet med kød på, ellers tror jeg ikke, man bliver lykkelig.

Og Ida Corr er nærmest lykkelig.

»Jeg er fandme glad, men det er ikke gratis forstået på den måde, at jeg har taget nogle hardcore valg. Det koster noget af én selv, at man skal sige nej nogle steder, hvor det måske var oplagt at sige ja - folk presser på og vil have noget af dig. Du er nødt til at definere, hvor langt du vil gå i forhold til den, du er, hvor meget du vil dele, og det er svært. Branchen er hardcore, og den er ikke for alle. Du ved ikke hvordan din næste uge ser ud og du er rigtig meget væk. Du skal fyre folk. Der er rigtig meget i det her, som mange ikke ville bryde sig om. Hvis jeg ville, kunne jeg sagtens give et interview om, hvor hårdt det er, at alle vil have noget af én og man ikke kan vide sig sikker. Nogle gange er man hot, andre gange er man not, så er der folk, der sviner én til, så er der dårlige anmeldelser. Selvfølgelig er det ikke lige sjovt hele tiden, men sådan er det jo at leve. Det handler om indstilling, og min indstilling er, at det er et eventyr.«

Læs også:
Lis Sørensen: »Man skal ikke tage livet for givet«
Jimmy Jørgensen: På sporet af den forsvundne far
Johan Olsen - manden fra magtens og forskningens korridorer
Kasper Eistrup og kunsten at blive voksen
Lars Ulrich - fra »total ass« til familiefar
Sanne Salomonsen: "Jeg er den samme..."
Mikael Simpsons 300 dårlige dage om året
Lene Nystrøm: Jeg er en genert ekshibitionist
Se rockstjernernes sejeste tøj

En helt afklaret idé om, at hun vil bruge sit liv på musikken, har givet Ida Corr fred.

»Musikken er jo min… jeg elsker min familie, jeg elsker min kæreste, jeg elsker mine venner, men musikken er min største kærlighed. Jeg føler mig beriget og virkelig heldig over, at jeg har fået så mange ting af musikken. Mest af alt ro. Jeg føler mig helt rolig med, hvor jeg er, og hvor jeg gerne vil hen – det er en gave man på ingen måde skal tage let på. Jeg lever det liv, jeg altid har villet leve, og det lever op til det, jeg altid har drømt om. Så kan man ikke ønske sig mere.«

Og så alligevel. Livet hoppede op på det næste trappetrin, da Ida Corrs kæreste, den syv år yngre målmand i fodboldklubben AB,  Jens Waltorp Sørensen, for nylig friede på et fortov i Norge.

»Vi var i Oslo, hvor min kæreste spillede fodbold, da jeg mødte ham. Han inviterede mig derop omkring vores toårsdag, og tog mig med ud på en af vores yndlingsrestauranter. Vi havde en fantastisk aften og klokken 2 om natten gik vi småstive ud på fortovet, og så faldt han på knæ. Han havde designet en ring til mig, og spurgte, om jeg ville gifte mig med ham.«

Parret skal giftes næste år og er ved at bygge hus i Dragør.

»Nu skal vi lige være færdige med huset, som trækker lidt flere tænder ud, end vi havde regnet med både tidsmæssigt og økonomisk. Og det skal ikke være en stressfaktor at blive gift,« siger Ida Corr, der forestiller sig sit bryllup som »noget strandagtigt«.

Snart går hun i gang med at skrive musik til sin femte plade.

»Det næste naturlige skridt ville jo være børn, men at få det til at gå op med musikken bliver en stor udfordring. Hvordan gør man det? Det er min næste drøm. At få de to ting til at balancere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.