Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mit Frirum

Håndbold-chefen: »Jeg vil ligge i ske med min kone«

Dansk Håndbold Forbunds generalsekretær Morten Stig Christenen rejste med til Qatar for at følge håndboldlandsholdets VM-kampe. Selv dyrker han stadig utallige sportsgrene – dog ikke håndbold.

Det næste jeg køber
er en ny opvaskemaskine. Den gamle synger på allersidste vers. Det lidt sjovere køb bliver nye højttalere til vores Sonos-anlæg. Og det selviske køb bliver et par nye polotrøjer.

Jeg vil gerne opleve
Murens fald endnu en gang. Vi er alle præget af det, der foregår i verden og Frankrig lige nu. Da jeg var barn, havde vi Berlinmuren. Jeg syntes, det var fantastisk at se, da den blev lagt ned. Jeg ønsker, at jeg kan nå at opleve noget tilsvarende igen. At se den der mentale mur, der truer ytingsfriheden og de vestlige værdier, falde.

Jeg vil gerne møde
Barack Obama. Han tændte håbet for så mange. Jeg vil gerne snakke med ham om, hvorfor håbet falmede igen.

Jeg træner
flere ting. Jeg spiller fodbold i klubben OKS her i Odense. Vi spiller kampe på selveste OKSon Park, og jeg er selvbestaltet manager på holdet. Det betyder, at jeg altid er i startopstillingen. Jeg spiller også beachvolley både ude og inde. Og så lidt tennis og løb. Med hensyn til håndbold er det svært at blive nok til at stille hold med folk i min alder.

Min bedste madoplevelse
var under håndbold-EM i 2008 i Norge. Anne – min bedre halvdel – og jeg fik en portion fiskesuppe på en restaurant på Aker Brygge i Oslo. Den var fantastisk, men jeg husker ikke stedets navn. Herhjemme var det et besøg på Era Ora. Her fik vi en 11 retters menu med 11 vine til. Jeg har altid betragtet det besøg som en kulinarisk og vinøs orgasme.

Jeg gider ikke
havearbejde. I min optik er en have til at spille fodbold i, grille og hygge i. Jo mere, vores have kan omdannes til græsplæne, jo bedre. Og det græsprojekt er vi nået ret langt med i dag.

Jeg vil gerne rejse
til Australien igen. Vi har allerede været der et par gange, men det er et fantastisk kontinent. Ellers står Sydamerika og et længere besøg til USAs østkyst i høj kurs.

Min kæreste ejendel
er mine fem børn og mit første barnebarn, Buster. Jeg ved ikke, om man kan kalde dem for ejendele, for børn gennemgår jo en frigørelsesproces. Men selv om de vokser op og bliver frigjorte, skal de jo bære det lod, at de stadig bærer rundt på vores gener.

Min største last
er min ubetinget ringe evne til at takke nej til portion nummer to ved diverse måltider. Men også alle de fristelser, der hænger i børnehøjde i tankens butik, når jeg er inde og få benzin på.

Det bedste råd, jeg har fået, var
fra min mormor. Da jeg var barn, sad hun en dag og kiggede på mig, som bedsteforældre jo gør. Så pjuskede hun mit hår og sagde »husk altid at være en god dreng«. Det har jeg altid båret med mig og omsætter i dag til et forsøg på at være et godt menneske.

Jeg sætter pris på
passion. Jeg elsker simpelthen passionerede mennesker. Jeg har mødt mange gode eksempler både i sportens verden og gennem mine jobs. For eksempel Jørgen Leth, Frank Arnesen eller Preben Elkjær. Men også masser af »almindelige« mennesker med meget på hjerte.

Jeg slapper bedst af med
en god bog eller avisen. Når jeg er i gang med dem, bliver jeg opslugt i en sådan grad, at jeg er umulig at komme i kontakt med, siger mine børn. Derudover er det bedste efter en lang, hård dag at gå til køjs og ligge i ske med min kone. Det har vi en tendens til altid at gøre, selv om vi ikke just er 25 år gamle mere.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.