Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Glem det perfekte – og begå fejl

Jagten på det perfekte kan gøre livet surt og forhindre os i at udnytte vores talent, lyder budskabet i bogen »Glæden ved at være uperfekt«, som netop er udkommet. Frygten for at begå fejl handler dog langtfra altid om perfektionisme, mener specialist i personlighedstyper.

Frygten for at begå fejl kan gøre perfektionister handlingslammede
Frygten for at begå fejl kan gøre perfektionister handlingslammede

Perfektionisme er selvdestruktivt af den simple grund, at det perfekte ikke findes. Perfektionisme er med andre ord et uopnåeligt mål.

Det mener Brené Brown, som i en årrække har forsket i skam og perfektionisme ved University of Houston Graduate College of Social Work. I den forgangne uge udkom hendes bog »Glæden ved at være uperfekt – slip perfektionismen og accepter dig selv« på Dansk Psykologisk Forlag, og den er blot en ud af en stribe nyere bøger, som forsøger at gøre op med forestillingen om det perfekte.

»Perfektionisme er ikke det samme som at bestræbe sig på at gøre sit bedste. Perfektionisme er at tro på, at hvis vi lever perfekt, ser perfekte ud og opfører os perfekt, kan vi mindske eller helt undgå smertefulde bebrejdelser, domme og skamfuldhed. Den sunde stræben er rettet indad mod selvet: Hvordan kan jeg blive bedre? Perfektionismen er rettet udadtil mod de andre: Hvad vil de mene om mig?« skriver hun i bogen.

Brené Brown er blandt andet kendt for sin TED Talk »The Power of Vulnerability«, som er blevet set af flere end 25 millioner mennesker verden over, hvilket placerer den på top fem over de mest sete Ted Talks nogensinde. For at blive lykkelige skal vi ifølge Brown turde føle os sårbare og begå fejl, og hun mener, at vejen til at leve et mindre perfektionistisk liv går gennem en god portion selvoverbærenhed, anerkendelse og taknemmelighed.

Brené Brown har ofte mødt perfektionister, som af frygt for at begå fejl præsterer langt dårligere, end de ellers ville have gjort.

»Perfektionisme er et kolossalt skjold, vi slæber rundt på i den tro, at det vil kunne beskytte os, selv om det i virkeligheden lige præcis er det, der forhindrer os i at lette,« som hun udtrykker det.

Ser alle detaljer

At perfektionister kan blive handlingslammede af frygt for at begå fejl, kan Ann C. Schødt nikke genkendende til. Hun er specialiseret i personlighedstests og har tidligere arbejdet som HR-chef. De seneste fem år har hun drevet sin egen virksomhed, Potentialefabrikken, hvor hun blandt andet udbyder udviklingsforløb for personer, som oplever, at perfektionismen spænder ben for dem. Et forløb hos hende starter altid med en personlighedstest.

»Nogle af dem, jeg møder, har svært ved at træffe beslutninger, fordi de forsøger at tage højde for alt. Det, at de er bange for at begå fejl, betyder, at de bliver mindre risikovillige. Det ligger ikke nødvendigvis i perfektionismen, men det er meget naturligt, at det følges ad,« siger Ann C. Schødt, som ikke mener, at perfektionisme er noget ubetinget negativt.

»Vi vil gerne have perfektionister som lønbogholdere, tandlæger, piloter, kirurger, korrekturlæsere og alle, der arbejder med sikkerhed og kvalitet. Kunstnere, forskere og performere, der er perfektionister, kan skabe helt sublime resultater, som vi andre kan glædes over. Perfektionisme er en stærk drivkraft – og en hård herre,« siger hun.

Ofte vil perfektionismen gribe ind i mange områder af livet.

»Hvis du scorer helt i top på detaljer i personlighedstesten, kan du ikke bare lade være med at bemærke dem, når du holder fri. Du ser alle detaljer,« siger Ann C. Schødt, som i sine forløb opfordrer perfektionister til at vælge et område, hvor de dyrker detaljerne fuldt ud, mens de sænker overliggeren på alle andre områder.

Der er typisk tre ting, som kendetegner perfektionister, fortæller hun.

»Udover den høje detaljegrad, scorer man højt på ansvarlighed. Man føler sig ansvarlig for, at kvaliteten bliver tilpas høj til, at man selv kan stå inde for det. Den tredje ting er, at man scorer lavt på den faktor, der hedder positivt bedømmende. Den handler om, at man ikke synes, at andre løser opgaven lige så godt, som man selv gør. Og når man alligevel skal bruge tid på at rette de andres fejl, kan man lige så godt selv gøre det hele fra starten. Derfor kommer perfektionister nemt til at påtage sig alt for meget ansvar og alt for mange opgaver.«

Hun har blandt andet set eksempler på, at det går skævt, når dygtige, perfektionistiske medarbejdere bliver forfremmet til chefer.

»Når man er så detaljeorienteret, kommer man nemt til at bedrive mikro-management, og det kan drive medarbejdere til vanvid, at en chef ikke tør uddelegere ansvaret.«

Bliver jeg nu afsløret?

Ann C. Schødt mener ikke, at perfektionister nødvendigvis har lav selvtillid og skammer sig, hvis de kommer til at begå fejl.

»Perfektionister er generelt styret af deres egen personlige trang til at gøre ting bedre og helst fejlfri. Hos faglige perfektionister handler det ikke om selvtilliden, som kan være glimrende, men om en ærekærhed og kvalitetssans, de frygter at blive kompromitteret, hvis de selv eller andre begår fejl, og det bryder de sig ikke om. Men det betyder ikke, at hele deres verden bryder sammen.«

Derfor bliver mange fejlagtigt kategoriseret som perfektionister, siger Ann C. Schødt, som i stedet mener, at det handler om impostor-fænomenet, som hun kalder den tilstand, hvor man er bange for at blive afsløret som uduelig.

»Man kan godt være et totalt rodehoved og ustruktureret og alligevel være bange for at begå fejl. Men det er en anden type fejl. Folk, der er ramt af impostor-fænomenet, er sindssygt bange for at blive bedømt af andre. Her betyder fejl, at hele deres verden går under. Nu bliver de afsløret og gennemskuet. De andre opdager, hvor inkompetente de er. Det er en virkelighed, som kun findes inde i hovedet på dem. Den er ikke baseret på fakta.«

Succes kræver fiasko

I »Jagten på det perfekte liv« introducerede den israelske forfatter og professer Tal Ben-Shahar for nogle år siden begrebet »optimalisme«. Hvor perfektionisten fokuserer på målet, er optimalisten både optaget af målet og processen. Mens perfektionisten frygter fejl og måske beskytter sig ved at afvise kritik, betragter optimalisten kritik som brugbar feedback. Og mens perfektionisten ofte har en alt-eller-intet tankegang, hvor alt andet end perfekt er ligegyldigt, handler det for optimalisten om helheden.

»Perfektionisten forventer, at hendes vej til et hvilket som helst mål – og i virkeligheden hele hendes rejse gennem livet – er gnidningsløs og fri for forhindringer. Når den uundgåeligt ikke er det – når hun for eksempel ikke lykkes med en opgave, eller når tingene ikke helt flaskede sig, som hun forventede det – bliver hun ekstremt frustreret og har vanskeligt ved at håndtere det. Mens perfektionisten afviser nederlag, accepterer optimalisten dem som en naturlig del af livet og en erfaring, som uløseligt er sammenkædet med succes,« skriver Tal Ben-Shahar, der selv har taget rejsen fra perfektionist til optimalist.

En af de største fejl, man kan begå, er i virkeligheden at være bange for at begå fejl, mener han. Som eksempel bruger han Thomas Edison, manden bag fonografen (forløberen for grammofonen), der anmeldte ikke færre end 1.093 patenter, før nogen spottede hans talent.

»Jeg har ikke fejlet. Jeg har bare fundet tusind måder, som ikke virker«, skulle Edison angiveligt have sagt.

Nu bliver man ikke nødvendigvis verdensberømt opfinder af at fejle, men hvis perfektionister tør tænke bare lidt mere som Edison, er de godt på vej, mener Ben-Shahar.

»At mislykkes er afgørende for at opnå succes – selv om det selvfølgelig ikke er tilstrækkeligt til at opnå succes. Med andre ord: Selv om fiaskoer ikke garanterer succes, vil fraværet af fiaskoer næsten altid garantere fraværet af succes.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.