Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-mennesker

Fars dag

»Min far blev engang fuld på Hjallerup Marked og købte et får til mig, men jeg fik det aldrig, fordi han ikke måtte tage det med bussen.«

Hassan Preisler og Maise Njor.
Hassan Preisler og Maise Njor.

Maise Njor

Min far byggede en iglo, som var så stor, at vi kunne være tre i den.

Min venindes far slog græsplænen i hele halvfjerdserne iført stumpe T-shirt og træsko med hæl-kap. Kun.

Min far byggede et dukkehus med møbler og det hele og malede det med de rester maling, han elskede at gemme.

Min venindes far hyggede sig mest, når han satte en LP med sin yndlingssækkepibe-musik på og fløjtende rensede sit akvarium.

Min far blev engang fuld på Hjallerup Marked og købte et får til mig, men jeg fik det aldrig, fordi han ikke måtte tage det med bussen.

Min fars far var en fåmælt mand, der drejede skeen med honning hele vejen fra krukken og over til brødet, mens jeg sad beundrende og så på. Når min farmor talte, drejede han knappen på høreapparatet hele vejen fra 10 til nul.

Min far købte fyrre træ-ølkasser fra Wiibroe og malede dem med de rester maling, han elskede at gemme. Så var der fri leg.

Min mors far havde en købmandsbutik i Lønstrup, og da Anden Verdenskrig var ved sin slutning, og femten-årige drenge var de eneste, Hitler kunne finde til at bevogte Danmark, stod de hos min bedstefar og græd af hjemve, og han sagde engang til mig, at ingen børn vist havde været så meget nazister, at de ikke kunne få et stykke chokolade.

Min far kører bil, som om det er en frakke, han tager på. Den frakke kan køre ret hurtigt.

Min venindes far lavede sin egen vin og øl, så når man gik på toilettet, var det mellem glaskolber, der lugtede og sagde pruttelyde. Vi stjal af det under gæringen, og så sagde vi selv pruttelyde.

Når min far kommer og hjælper med at samle et skab, kan jeg høre, at han ikke tror, at hans logik er gået i arv, og han bliver først rolig, når jeg forlader rummet.

Min venindes far har engang været en hel søndag om at sætte et håndtag på en dør. Jeg blev flov på hendes vegne over, at hun havde sådan en slatten far.

Alle de her fædre har jeg kigget på, og jeg har tænkt, at de var fra en anden verden. Det tænker jeg stadig. Kvinder er fra Venus, og fædre er fra en planet, som vi kigger op mod og godt ved, at vi aldrig kan komme til, selv med det mest avancerede rumskib.

Hassan Preisler

Min far er ikke verdens største mand. Han er spinkel af bygning. Hans fingre er slanke, og hans ben er tynde. Når jeg står ved siden af ham, når han mig kun til næsen. Hans hår er tykt og hvirvlet. Han har fået mave med årene, men den er ikke betydelig. Han har en lille maskine i brystet, der hjælper hans hjerte med at slå.

Min far klæder sig ulasteligt og mest i sort. Han går med Stetson-hat og silketørklæde, når der er fest. Hans østerbrohjem er lyst og ordentligt. Der er små skåle til oliven og tørrede abrikoser. Sofaerne er af italiensk design, og på væggene er der tunge guldrammer, på gulvet ægte tæpper. Der er levende lys i stagerne på kommoder og i karme.

Min far ser nyheder på BBC og opdaterer sin Facebook-profil med fortidsminder og politiske statements, mens han lytter til Leonard Cohen på repeat. Han drikker kold portugisisk hvidvin og steger præfabrikerede fiskefrikadeller til frokost. Han spiser dem med remoulade. Når vejret er godt, går han en tur.

Og så er min far mørk. Han er så mørk, at han ikke fik gaver, når tanterne kom på besøg fra fjerne egne. »Han er mærket af Allahs hånd,« sagde de. Han er så mørk, at hans hud bliver lilla, når han har ligget en dag på stranden på sin græske yndlings-ø. Og hans hår er kulsort. Men min far bruger ord som »såsom« og »nærved«, så ofte glemmer jeg, hvor det er, han kommer fra.

Min far trådte ind i denne verden ved ildstedet i en stenhytte en kold vinternat i byen Murree Hills i det nordlige Pakistan. For mere end 70 år siden. Han var meget ung, da han pakkede kufferten med jakkesæt og pressede skjorter og tog flyet til Cambridge for at studere genetik.

Til et bal på Kings College mødte han min mor. Og med hende i hånden gik turen fra Bagsværd over Bern og Berlin tilbage til Bagsværd. Familien udvidede sig undervejs.

Men hvor end han har været, min far, har han rejst sig og har forladt rummet, når ufornuft blev kollektivets ideologi. Han mistede sin tro på Allah i Pakistan, på konservatismen i Schweiz, liberalismen i Berlin og socialismen i Danmark.

Hykleri, tvetunget snak, røvslikkeri og ensretning er nemlig ikke min fars kop chai. For min far forlader ikke sig selv. Fra Murree Hills til Østerbro forblev Dr. Asad Farooq Ahmad tro mod Dr. Asad Farooq Ahmad. Derfor er han verdens største mand, min far.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.