Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den romantiske fyrværkerimester

»Jeg kysser min kone godmorgen hver dag«, siger fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen fra Tivoli i København, der åbnede for sommeren 1. april.

Jeg vil gerne

opleve en koncert med Bill Collins. Jeg har altid været en stor fan af ham og synes, at han laver noget fantastisk godt musik, som jeg godt kunne tænke mig at høre i virkeligheden.

Jeg træner

golf og håndbold en enkelt til to gange om ugen, og ellers når tiden tillader det. Jeg begyndte til håndbold, fordi ungerne går til det. På et tidspunkt synes jeg, at det kunne være sjovt at prøve at spille golf, og jeg blev hurtigt bidt af det.

Min bedste madoplevelse

var sidste sommer på en fiskerestaurant på Tenerife, hvor konen og jeg var på kærestetur. Vi sad på den her restaurant og spiste en lækker fisk, mens vi kiggede ud over vandet. Alt gik bare op i en højere enhed.

Det næste jeg gerne vil købe er

en udbenerkniv, som bruges til at udbene kød, fordi jeg mangler sådan en i køkkenet, når jeg laver meget mad.

Jeg gider ikke

smålige mennesker. Jeg synes, at vi i Danmark har en udbredt tendens til at være super smålige, have nok i os selv og være ligeglade med alle andre. Det er ucharmerende.

Jeg vil gerne rejse til

Maldiverne sammen med konen. Til dagligt har jeg et meget hektisk liv, hvor jeg rejser meget, og det kan være stressende ind imellem. Derfor kunne det være afslappende at komme til Maldiverne og kigge på fisk.

Min kæreste ejendel er

mit kamera, som jeg bruger til at tage billeder af mine fyrværkeri-shows med. Jeg bruger det også til at tage billeder af naturen, og hvis et billede er blevet særlig godt, hænger jeg det op derhjemme.

Det menneske, der har gjort størst indtryk på mig, er

min kone, som jeg har været sammen med, siden jeg var 18 år gammel. Jeg tror fra starten af, at vi har været så tilpas forskellige, at det aldrig er nået at blive kedeligt - ikke et eneste sekund.

Jeg vil aldrig nogensinde

ligge på ryggen i en badering og kigge på en drage på himlen. Sidt jeg gjorde det, drev jeg til havs og var ved at drukne i havnebyen Humlum.

Sidst, jeg gjorde nogen glad, var

i morges, da jeg kyssede min kone godmorgen og spurgte hende, om hun havde sovet godt. Det gør jeg hver dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.