Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Camilla Gohs Miehe-Renard: »Slip din indre farmor løs og acceptér hende«

Camilla Gohs Miehe-Renard, 50 år, TV-producent og aktuel som vært i TV-showet »Dobbeltgænger« på TV 2 Charlie, hvor to skuespillere parodierer en kendt dansker. Har en indre farmor.

Hvorfor skal vi se »Dobbeltgænger«?

»Det er en vidunderlig lejlighed til at grine sammen med nogle berømtheder, som vi normalt tager meget alvorligt. Den, der bliver parodieret, er selvfølgelig aftenens stjerne og med i studiet (i aften Birte Kjær, red.

Hvilket kunstværk giver dig tårer i øjnene?

»Hver gang jeg er på kunstmuseet Aros i Aarhus, skal jeg op på øverste etage, hvor de har bygget en gang med plexiglas på begge sider. Gangen er lavet i regnbuefarver, og det der med at verden hele tiden skifter farve, når man går ned ad den, er en fantastisk oplevelse. Jeg får stå-pels hver gang, fordi jeg bliver lidt rørt – og et sug i maven på grund af min højdeskræk.«

Hvad er dit bedste sundhedstip?

»Min krop er ikke noget tempel. Min krop er en forlystelsespark, så nyd for helvede turen, mens du er her.«

Hvad ville du gerne lave om ved dig selv?

»Folk, der kender mig, tror, at jeg hører dårligt, men mine ører fejler absolut ingenting, så jeg har fundet ud af, hvad det handler om. Jeg har så mange tanker i mit hoved, at jeg altid er i gang med at tænke på noget andet end det, der sker lige nu og her. Så jeg ville gerne være bedre til at høre efter, hvad folk siger.«

Hvor rejser du altid tilbage til?

»Lissabon. Den by er sådan en fin gammel dame, som ældes med ynde. Hun har haft masser af penge engang, i dag har hun ingen, men hun har en enorm værdighed. Det smukke forfald og det stolte folkefærd går virkelig i blodet på mig.«

Hvad er meningen med livet?

»Vi er i en konstant »persuit of happiness« – jagten på penge, den rigtige mand, og det rigtige job. Så er det pludselig noget med indre ro og zen og flow og harmoni. Måske skulle vi bare holde op. Måske er det i virkeligheden der, vi finder det – den dag, vi holder op med at lede efter meningen med livet.«

Hvad er det mærkeligste, du har i dit køleskab?

»Lige nu pibetobak, eftersom ingen af os ryger. Men vi har en god ven, der har kæmpet i årevis for at få min mand til at ryge pibe. Det kommer nok aldrig til at ske, men jeg nægter at smide det ud, for det dufter så godt, når jeg åbner køleskabet.«

Hvad ville du sige til dig selv som 17-årig?

»Slip din indre farmor løs og acceptér hende. Havde jeg bare kunnet acceptere, at lykken for mig var at ligge i en hængekøje og løse kryds og tværs, havde alt været meget nemmere.«

Hvad tror du på?

»At alting bliver godt igen. De seneste par år har jeg haft de største sorger i mit liv. Jeg har mistet min mormor og min mor. To af de ting, jeg hele mit liv har troet, at jeg ikke ville overleve. Når jeg kan overleve det, og tilmed har dage, hvor jeg er decideret lykkelig, kan jeg overleve alt.«

Hvilket menneske har gjort størst indtryk på dig?

»Min datter Sophy på 11 år. Den måde, hun genopfinder barndommen og ungdommen. Hun er ved at blive en lille kvinde, og hun synes, det er en fest, hvor vi andre gik rundt og syntes, det var forbundet med skyld og skam. Det er så livsbekræftende.«

Er der noget, vi ikke ved om dig?

»Det er en kliché at sige, at jeg i virkeligheden er skide introvert. Men jeg tror, at det gælder mange, som står på en scene og er vant til at optræde, at når de går ned fra scenen, vil de helst bare gemme sig langt væk.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.