Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-mennesker

Bare det er på tilbud

Hassan Preisler og Maise Njor.
Hassan Preisler og Maise Njor.

Maise Njor

Der er ikke noget så trist som at komme hjem fra en udsalgs-shoppe-tur. Få timer før havde jeg opført mig som en hund med rabies og lå med røven i vejret i en bunke bh’er i assorterede størrelser (der er altid kun A- eller E-skåle), derefter raserede jeg en skotøjsbutik, og sidder nu med et par sko, der er to numre for store (der er altid kun 35 og 40 og opefter), og jeg har impulskøbt nogle grimme bukser og endnu en gryde.

Der sker det samme hver gang jeg: Jeg ville ønske, at jeg i stedet havde givet alle pengene til den gamle dame, som tiggede ude foran Magasin. Når jeg kommer hjem, har jeg altid lyst til at græde.

Hvis jeg har min mellemste datter med, går det bedre, for hun hvisker altid med sær Gollum-stemme i mit venstre øre: »Men har du brug for det?«

Og det er jo det. Jeg har ikke brug for det, men i øjeblikket tror jeg, at jeg har. Det er følelsen af, at dette tilbud aldrig kommer igen, der gør mig vanvittig og utilregnelig. Som dengang:

• Vi var nogle veninder, der tog til Helsingborg for at høre James Brown, og en fra hornsektionen kom hen og spurgte min veninde, om ikke vi ville med backstage. Hun var uheldigvis ikke min mest slutty veninde, så hun skulle under ingen omstændigheder kaste sig i grams, men vi andre tiggede hende om at snave ham i gulvet, for at vi kunne få lov til at møde The King of Soul.

• Jeg skulle prøve at sejle katamaran, og jeg var uklædeligt insisterende på at få den meget lækre lærer, som lignede et godt tysk tilbud, mens de andre kunne tage de grimme. Hvorefter jeg tilbragte to timer på havet med en skidesur tysker, der kommanderede mig rundt på båden, mens han sagde, at med den røv var det ret vigtigt, hvor jeg sad.

• Jeg ville anskaffe mig en undulat i en for sen alder (ikke undulatens – det var en unge, men jeg var way past undulat-ejer-alder) og fik lov til at få den tykke uden hale gratis. Han kom til at hedde Mogens Rubinstein, lærte aldrig at flyve og døde, fordi han sikkert blev rundtosset af at trave langs kanten af det runde bur.

Jeg er efterhånden ved at lære, at de eneste tilbud, man skal gå efter, er uldent undertøj. Det holder.

Hassan Preisler

Jeg må betegne mit forhold til besparelser som en besættelse. Der findes intet som et godt tilbud! Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg er lagt an med en meget dominerende paranoia, når det kommer til penge. Nogen har på et tidspunkt lært mig, at alle, der sælger mig noget, gør det for at tage røven på mig.

Når jeg køber noget på tilbud, så giver jeg verden tilbage af samme mønt. Jeg jorder, snyder og bedrager den, som den gør det med mig. Og et godt tilbud er faktisk ikke kun mit genmæle over for den enkelte butik. Nej, det er min finansielle hævn over alle, der franarrer mig mine penge. Nordea, DSB, DONG, SAS, Hay og Irma. You name it. Det gode tilbud genopretter balancen mellem retfærdighed og uretfærdighed.

Men det har sin pris at være tilbudsjæger. Man betaler med sin stolthed. Jeg har overhørt ekspedienter, der hvisker »der er han igen!« når de ser mig gå ind i butikken, fordi jeg endnu en gang tjekker, om habitjakken er sat ned. Jeg har oplevet kassedamer, der ved båndet udbryder »holdt da op!« når de opdager, at samtlige varer fra min indkøbskurv har gule rabatklistermærker på sig. Jeg har endda været udsat for en tjener, der højlydt gav udtryk for, at den hvinende søde gewürtztraminer fra tilbudsmenuen ikke passede til min kærestes røde bøf.

Denne jul havde jeg ikke købt en gave til hende. Jeg havde foreslået, at vi ventede, til vi var i Berlin.

»Så er der også udsalg?« prøvede hun spørgende. »Det er jeg da ligeglad med,« løj jeg. I stormagasinet fandt vi en mangefarvet vinterfrakke af mærket Moschino. »Se!« sagde jeg og pegede ud i luften, mens jeg sneg mig til at se på prismærket. Det gibbede i mig: Nedsat med 50%! Jeg tog den, gik til kassen og betalte.

Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med beløbets størrelse. Jeg vil hellere købe en uldhue til 1.000 kroner end en til 100, hvis bare den er sat ned. Jeg køber hellere en udsalgslænestol, jeg ikke har brug for, end jeg betaler fuld pris for et skab, jeg virkelig trænger til. Jeg shopper valnøddepostej, når den er med rabat på trods af, at jeg ikke kan tåle valnødder. Og i sidste uge investerede jeg i en ny NAD-forstærker, der var sat ned. Jeg har en i forvejen, der fungerer fint. Nu har jeg to.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.