Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

13 tegn på at du er ramt af forårsfornemmelser

»Man ved, at det er blevet forår når: Alle af det modsatte køn, og også nogle fra ens eget, pludselig er helt vildt lækre.«

Hassan Preisler og Maise Njor.
Hassan Preisler og Maise Njor.

Maise Njor

Der er et sikkert tegn på, at det er blevet forår, som går igen år efter år. Det er naturligvis den dag, man ser sit første grønne bud i shorts. Men der er også andre tegn. Man ved, at det er blevet forår når:

– Vi som samlet nation efter fire måneder med grimme, dumme huer og uldbaseret arrigskab som på tælling springer ud som italienere, og drikker kaffe i den første sol, uden hensyntagen til, at der er rimfrost på hele ens bagside – og at en kop kaffe på en københavnsk cafe modsat i Italien er så dyr, at man er nødt til at tage et flexlån.

– Folk synes, det er en god investering at bruge 3.000 kroner på et par solbriller.

– Cykelstierne bliver transformeret fra at være en fælles transportvej til en træningsbane for »BAGFRA«-råbende triatlonfolk, der er bange for at blive gamle/dø/være sammen med familien.

– Den mavedelle, der hele vinteren har været så hyggelig, gerne må gå væk, fordi man ved, hvor meget den vil ligne en kød-bæltetaske lige om lidt, når man skal bukke sig ned iført bikini.

– Folk siger »davdav«, når man passerer dem på gaden.

– Man overbeviser hinanden om, at man da sagtens kan grille, selv om det er så koldt, at man slås om grillhandskerne. Til gengæld har alle glemt sidste sommers erkendelse af, at de egentlig ikke bryder sig om grillmad.

– Alle af det modsatte køn, og også nogle fra ens eget, pludselig er helt vildt lækre.

– Man sidder på en cafe, og i sin venindes spejlglassolbriller kan se sit lyse dameskæg glimte flot i solen.

– Sportsvognene kommer frem fra garagerne, og man i hver af dem ser en meget lykkelig mand, og en sjælden gang en lykkelig kvinde.

– Man glemmer, at man ikke går i 3. klasse, og sjipper på vejen, til solen går ned/man er ved at besvime.

– Man lidt optimistisk hopper i vandet, og ens brystvorter den næste time stritter som ventilen på et par svømmeluffer.

– Folk begynder at gå med bare ben, selv om de har en nuance af hvid så skinger, at den er uden for Dyrups farvekort.

– Danskerne kan smile igen.

Hassan Preisler

I går rundt og smiler, når solen bryder frem. Uklædelig lalleglæde! Ved I ikke, at man må se sort på tingene, hvis man skal levere noget til dette liv? Intelligens og menneskelig dybde har en pris: Negativitet!

Depressionen er det preislerske karaktertræk, der er mest raffineret. Vi har dyrket den genetisk og forfinet den socialt i århundreder. Når I andre smider uldovertøjet og danser rundt i gaderne, lukker vi os inde med det dårlige humør.

Og når I ser over på os med idiotisk undren, vender vi øjne af jeres forårskådhed. »I tristhed er vi født, der har vi hjemme, der har vi rod, derfra vor verden går,« synger vi over påskefrokostbordet, når foråret truer i horisonten.

Med os selv spiller vi vinterdepressionspingpong hen over forår, sommer og efterår. Klik-klak. Frem og tilbage i én tryg uendelighed. Vi svøber os i sortsynets vidunderlige, velkendte favntag. Tristessen er en træg dynddyne, og den er dejligt tyk og tung.

Vi forsøger at forhindre det, men en gang imellem er der en Preisler, der begår en fejl og gifter sig med en jubeloptimist! Og derfor kunne min unge kusine for nogle-og-tredive år siden dukke op med sit lyse sind. Hun er mellemblond og mediumhøj, har grønne øjne og fregner.

Og hun skriver til mig ud af det grå: »Kære Hassebasse. Nu er det nok! Dit tungsind er tåbeligt. Se op! Dette er din virkelighed, og du må finde en måde at leve med skilsmissen, uden at den æder dig op. I sidste ende har du intet andet valg.

Det kan ikke nytte noget, at du gemmer dig bag den sure maske. Du bliver nødt til at tage ansvaret på dig: Hvad vil du have ud af din situation? Hvem vil du gerne være, når alt kommer til alt? Glem ham den ny, glem hende den gamle, glem din datter, glem alle andre! Hvordan skal det ende for dig? Det er det, der betyder noget! Også for din datter. Især for hende! Tag en chance, for fanden. Rejs dig. Smil! Det er ikke farligt.«

Jeg lader mørklægningsgardinerne gå til tops med et brag. Solen hamrer ind gennem de fedtede ruder. Dens stråler skærer firkanter i støvet, der hvirvler op, da jeg åbner vinduet. Jeg bærer de tunge vinterfrakker og Sorel-støvlerne ned i kælderrummet. Jeg tager jakken på og låser døren op og tager et stort skridt ud i foråret. Det blafrer mig venligt i møde. Jeg smiler.

Fuck, det tegner ikke godt!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.