Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40 år 1. januar

Violin fra ildens element

Soo-Jin Hong er koreanskfødt violinist både i DR Symfoni­Orkestret og en af klodens bedste trioer. Hun og hendes søskende blev sendt til Wien som børn. Alene.

Som 1. koncertmester i DR SymfoniOrkestret sidder Soo-Jin Hong på en af de største stillinger i dansk musikliv. PR-foto
Som 1. koncertmester i DR SymfoniOrkestret sidder Soo-Jin Hong på en af de største stillinger i dansk musikliv. PR-foto

1. januar 1977. Soo-Jin Hongs fødselsdag ligner en lykkedato. Hendes ældre landsmænd vil have Dragens tegn og ildens lysbringende element i tankerne. Kombinationen skulle rent astrologisk gøre hende gavmild over for andre mennesker og lidet krævende af natur.

Men selv om violinvirtuosen fra Seoul kan virke eksotisk i vore øjne, har hendes opvækst ikke været specielt fremmedartet:

Hendes morfar arbejdede som præst i den presbyterianske kirke – i runde tal identisk med den reformerte kirke herhjemme. Omkring hver femte sydkoreaner har faktisk forbindelse til den protestantiske kristendom.

Faderen var tandlæge og aktiv som amatørsanger. Moderen er i dag pensioneret klaverprofessor. Soo-Jin og hendes søskende gik tidligt til klaverspil hos mormoderen og plejer i dag karrierer som musikere over hele kloden.

Hun har for eksempel en søster, der spiller obo, og en anden, der spiller klarinet. Og søsteren Soo-Kyung Hong arbejder som højt værdsat musiker på cello i DR Symfoni­Orkestret.

Alle fire blev sendt til Universität für Musik und darstellende Kunst i Wien som teenagere. Søsteren på cello fandt inden længe kærligheden i form af danske Jens Elvekjær på klaver. Og de tre dannede så Trio con Brio i 1999. Violin, cello, klaver. En oplagt idé!

Magter det hele

Soo-Jin selv kom til Danmark i 2004 og vandt året efter konkurrencen om en af de største stillinger i dansk musikliv: Posten som 1. koncertmester i DR SymfoniOrkestret. Musikere i den position sidder forrest i violingruppen og er medansvarlig for kollegernes præcision med videre.

Hun optræder også som solist med sit orkester og har senest givet Maurice Ravels hysterisk udfordrende »Tzigane«. Musikerskabet er pletfrit, spillet ud over alle grænser velklingende.

Den koreanske families to søstre i Danmark er med andre ord ansat i samme orkester og endda født inden for ét og samme kalenderår – det kan altså lade sig gøre!

Soo-Jin er i dag gift med stilfulde Jens Schmidt fra IT-branchen og mor til Anna Helena på to år. Og hendes gruppe med søsteren og svogeren har stadig kurs opad. Trioen er faktisk en af de største skatte i nyere dansk musik og hører i dag til verdenseliten. Den giver omkring 80 koncerter om året og skal inden længe spille på legendariske gulve som Louvre i Paris og Wigmore Hall i London.

De tre stjerner kan også være »helt almindelige« og optræder jævnligt henne om hjørnet og for næsten ingen penge – dét er næsten det mest bevægende ved historien. Mange i faget taler om formidling af klassisk musik. Trio con Brio gør det. Et andet projekt i den næste tid bliver indspilningen af Beethovens syv værker for deres instrumenter.

At den velspillende violinist også ejer det sødeste væsen, lyder næsten for godt. Men det passer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.