Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
85 år

Verdens største to’er kunne lige så nemt være blevet et'er

Verdens andet menneske på Månen, Buzz Aldrin, er blevet en hårdtslående republikaner og fremtrædende fortaler for rumrejser. 20. januar fylder han 85 år.

Astronauten Buzz Aldrin.   Foto: Nicholas Kamm
Astronauten Buzz Aldrin.   Foto: Nicholas Kamm

Han kunne lige så godt være blevet det første menneske, der gik på Månen. I NASA var der endda topfolk, der havde foreslået, at Buzz Aldrin skulle gå først.

Men skæbnen ville, at på grund af astronauternes fysiske placering i landingsmodulet »Eagle« blev det Neil Armstrong, der kom til at gå først ned ad stigens ni trin, placere sine moonboots i månestøvet og udtale de udødelige ord: »Dette er et lille skridt for et menneske, men et kæmpe skridt for menneskeheden.«

Bagefter kom Buzz Aldrin. Og da han stod der, let og euforisk næsten 400.000 km fra sit hjem i verdensrummet, og skuede ud over det stærkt fremmedartede landskab, udbrød han spontant:

»Smukt syn. Storslået ødemark.«

På Jorden fulgte op mod en mia. mennesker den historiske begivenhed udfolde sig i stærkt kornede og sort-hvide TV-billeder. Og den første astronaut, der dukkede op i nærbillede med Månen og landingsmodulet reflekteret i sin hjelm, var den dengang 39-årige Buzz Aldrin – en tidligere jagerpilot fra Koreakrigen.

»Det var krystalklart på Månen, ingen luft, ingen dis, og det var meget let for os at gå omkring. Jeg er stolt over som menneske at have sat mine fødder, hvor ingen før havde været,« sagde Buzz Aldrin for ti år siden om oplevelsen i et interview med Berlingskes Gert Nielsen.

I dag er Buzz Aldrin den eneste tilbageværende, der kan fortælle om Apollo 11-landingen natten mellem 20. og 21. juli 1969. Neil Armstrong døde i 2012 og var i modsætning til Aldrin hele resten af sit liv sky og fåmælt om sin historiske bedrift. Og missionens tredje mand, Michael Collins, satte aldrig sine ben på Jordens store satellit, fordi han måtte blive i kommandomodulet, der kredsede om Månen imens.

Men den efterfølgende verdensberømmelse tog hårdt på Aldrin.

Frem til månelandingen havde han indordnet sig under streng militær disciplin i næsten alle aspekter af sit liv. Derefter slap han tøjlerne løs.

Han begyndte at drikke og udviklede sideløbende med sin voksende alkoholisme en alvorlig depression, der holdt taget i ham gennem en halv snes år.

Siden har Buzz Aldrin rejst sig som en både fremtrædende fortaler for bemandede rumrejser, som en velkendt republikaner og som en indædt forsvarer for den enorme bedrift, som NASA stod for i årene 1969-72 med hele seks månelandinger.

I takt med, at der er vokset generationer op, som aldrig selv har oplevet månelandingerne, har der udviklet sig besynderlige, men omfattende konspirationsteorier, der rejser tvivl om de historiske begivenheder. Men Buzz Aldrins svar er hårde og kontante.

I 2002 blev han opsøgt af en af de fremmeste konspirationsteoretikere, Bart Sibrel, der vedholdende kaldte Aldrin for en »løgner og hykler« og bad ham sværge på Bibelen på, at han rent faktisk havde været på Månen.

Men selv som 72-årig var der stadig punch i måneastronauten, der forsynede Bart Sibrel med en træfsikker kæberasler for rullende kamera.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.