Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år

Undergang på fransk

Michel Houllebecq er provokerende – en forfatter med sikker sans for menneskets mørke sider. Han har skrevet profetisk om kønskampen og de vestlige samfunds opløsning og satirisk om den moderne kunstscene. 26. februar bliver han 60 år.

Den franske forfatter Michel Houllebecq er også i politisk henseende en original størrelse og svær at sætte i bås. Foto: Claus Bech Andersen/Scanpix
Den franske forfatter Michel Houllebecq er også i politisk henseende en original størrelse og svær at sætte i bås. Foto: Claus Bech Andersen/Scanpix

Hvis man tror på de højere magter, så kunne det se ud til, at de havde en finger med i spillet, da den forkætrede franske forfatter Michel Houllebecqs roman »Underkastelse« udkom i 2015.

Bogen, der handler om et fremtidigt Frankrig, der på fredelig og demokratisk vis bliver overtaget af Det Muslimske Broderskab og får en muslimsk præsident, udkom 7. januar, samme dato som muslimske terrorister i Paris gennemførte et morderisk attentat på et jødisk supermarked og satiremagasinet Charlie Hebdo.

Romanen skabte stor omtale og provokerede allerede inden udgivelsen. Dels fordi forfatteren digter videre på den politiske virkelighed, hvor Francois Hollande er præsident, men hvor valget i den afgørende valgrunde kommer til at stå mellem Front Nationale og et muslimsk parti. Dels fordi den er en radikal kritik af politik og islam.

Michelles Houllebecq er en af Frankrigs mest fremtrædende og prisbelønnede forfattere. Hans univers er mørkt, brutalt og glædesløst, men dog ikke uden humor. Hans hovedpersoner, ofte en mand i 40erne, er desillusionerede, egoistiske og trætte af mennesker og livet. Hos ham er sex pornoagtigt og kærlighedsløst. Hos ham har markedskræfternes indflydelse spredt sig til alle sider af tilværelsen.

Det er dystert og rummer en kras kritik af den vestlige civilisation og vores måde at leve på. Hos Houllebecq vil man nødigt genkende noget af hverken sig selv eller andre, men det undgår man ikke. Han efterlader ofte sin læser med en følelse af, at undergangen er nær, men heldigvis kan han også skrive satirisk om menneskets forfængelighed. Det gælder ikke mindst romanen »Kortet og landskabet«, som i 2010 blev belønnet med Frankrigs største litteraturpris, Goncourt-prisen. I romanen tager han fat på kunstmiljøet – en kunstner bliver rig og berømt ved at iscenesætte de ikoniske Michelinkort som kunst – og han sætter sig selv, under eget navn, i spil som en romanfigur – en sær og menneskesky forfatter.

»Michel Houellebecq sætter spot på både sig selv, kunsten og verden i sit hidtil stærkeste prosaværk. Mindre provokerende, mere moden. Men stadig lige sort … Det er mørkt, og det er stærkt, og det gør ondt. »Kortet og landskabet« (...) er både en samtidsdiagnose og en rystende personlig bekendelse. Den er forfatterens fineste roman,« skrev Berlingskes anmelder, Søren Kassebeer.

Michel Houllebecg er også i politisk henseeende en original størrelse. Svær at sætte i bås. Efter terroren i Paris kritiserede han skiftende franske regeringer, både borgerlige og socialistiske, for at have skåret ned på politiets ressourcer, så de ikke kan udføre deres opgaver ordentligt. »Hvem belærte os i mange år om, at grænser er en gammel absurditet og et symbol på en forældet og ildelugtende nationalisme?« spurgte han i det italienske dagblad, Corriere della Sera, og svarede, at det er regeringerne og ikke befolkningen, som kan lastes for dette svigt: »Den franske befolkning har altid formået at bevare en grundlæggende solidaritet over for hær- og politistyrker. Den har reageret med foragt på diskursen fra »det moralske venstre« om at skulle tage imod flygtninge og indvandrere og har aldrig uden mistanke accepteret de militære eventyr i udlandet, som dens ledere har trukket den ud i.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.