Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Aktuelt portræt:

Teatrets kvikke talent

Skuespilleren Lisbet Lundquist er aktuel med sine erindringer.

Lisbet Lundquist Lisbeth Lundquist.
Lisbet Lundquist Lisbeth Lundquist.

Hun løber stærkt i disse dage, Lisbet Lundquist. Hun er nemlig aktuel med den fragmentariske selvbiografi »Hvor er stjernerne når det er lyst«, der både vittigt og til tider hudløst skildrer barndom og ungdom, og som lige er udkommet på Politikens Forlag. Løber stærkt gør hun også på bogens omslag, for her ser man, desværre let sløret, Lisbet Lundquist, da hun i karrierens begyndelse medvirkede i filmatiseringen af Henry Millers »Stille dage i Clichy«. I fuldt firspringned ad gaden – topløs!

Som hun selv skriver til redaktionen, var det uskyldigere tider, dengang i begyndelsen af 1970erne. Og Lisbet Lundquist, model på vej ind i skuespillerfaget, var med, hvor der skete noget.

Hun gik sine egne veje efter at have flirtet både med litteratur og medicinstudier. Den velbegavede professordatter fra den kulturradikale Holte-familie tilhørte, efter eget udsagn, »verdens mest privilegerede generation«. Hun var blevet opdaget som fotomodel i forbindelse med noget statistarbejde og var blevet tilknyttet landets første modelbureau. Hun var lys, langbenet og drønflot. Og via tjansen som dansemus i Cirkusrevyen blev hun bidt af teatret og fik efterhånden mere og mere selvtillid i branchen. Hun havde vid, hun kunne sige replikker, og Klaus Pagh fik øje på talentet, indrullerede hende på ABC-Teatrets elevskole og lod hende debutere i farcen »Solstik« vis a vis bl.a. Dirch Passer og Ulf Pilgaard.

Hurtigt skulle et robust spilletalent give hende masser af muligheder på både film, skærm og scene. Ikke mindst en åbenlys humor tillod hende at slå sine folder flot i de af teatrets genrer, der kræver højt humør. Behøver vi f.eks. at nævne Hjørring Revyerne, som hun var en fast del af helt fra 1974 og frem til 1987? Og sammen med de andre koner, kællinger, madammer i kabaretgruppen Byens Bedste Bryster var hun fra midten af 1980erne med til at smide pænheden over bord og puste liv i kvindekomikken herhjemme.

Teksterne kunne hun også bidrage med selv, for et stort og frodigt fortælletalent har hun fået afløb for siden ungdommen. Gennem årene er det blevet til talrige vittige causerier, klummer og artikler i bladene, og den aktuelle bogudgivelse er ikke den første. De delvis fiktive erindringsromaner »Dovne piger syer med lang tråd« kom i 1998 og blev siden fulgt op af »Min mand sidder på taget og synger« og den pudsige klippe-klistre-bog »Mit øre klør.«

De senere år er det fortrinsvis på TV, hun er dukket op, selv om det også er blevet til et par veladministrerede neurotiske moderfigurer i henholdsvis »Festen« og i Aarhus Teaters flerårige dramatiseringer af Christian Kampmanns romaner om Familien Gregersen. Fra skærmen husker man hende som den utro Kirsten i »Rejseholdet«, og i »Rita« på TV 2 gav hun hovedpersonens mor en skrøbelig sødme og et intelligent blink i øjet, så man ærgrede sig over, at forfatterne tog livet af hendes figur. Man fik lyst til at se meget mere.

De senere år har hun i stedet brugt en del energi som afgørende backup for ægtemanden Søren Østergaards fortrinlige Zirkus Nemo med fast sommerturne rundt i hele landet.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.