Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sue Grafton er død

Nekrolog. Forfatteren til bogstavs-krimierne døde inden hun nåede færdig med den sidste, Z. Hun blev 77 år.

Sue Grafton nåede ikke helt at afslutte historien om Kinsey Millhorne. Foto: Kai Foersterling
Sue Grafton nåede ikke helt at afslutte historien om Kinsey Millhorne. Foto: Kai Foersterling

Sue Grafton nåede at skrive syv romaner, hvoraf tre blev udgivet inden hun fandt på sin detektivfigur, Kinsey Millhone, der efter en kort karriere i politiet slog sig ned i en mindre by i Californien som privatdetektiv.

Hun havde to mislykkede ægteskaber bag sig, ingen børn og var ikke just den bedste i social omgang med andre mennesker på det private område. Hun var til gengæld en god detektiv.

Første roman i serien var, »A for alibi« og meningen var at den skulle fortsætte til og med Z, så var det engelske alfabet gennemgået fra ende til anden. Så vidt nåede Sue Grafton dog ikke, seneste bog udgav hun i slutningen af sidste år, og hun nåede at dø inden hun var klar med Z.

Og den vil aldrig blive udgivet, for Sue Grafton brugte aldrig ghostwriters til sine bøger, og familien siger efter hendes død, at romanen Y dermed blev den sidste. Kinsey Millhorne er også død. »Z Is for Zero« må hendes fans undvære.

Sue Graftons roman fra før alfabet-tiden, »The Lolly-Madonna War«, blev filmatiseret med hende selv som forfatter til filmmanuskriptet.

Hun fortsatte med at skrive filmmanuskripter i Hollywood, men brød sig ikke om filmverdenen og succsen med den første alfabetroman i 1982 betød, at hun kunne sige farvel til Hollywood - ikke uden en vis afsky for filmmediet, f.eks. ville hun ikke sælge nogen af sine romaner, så de kunne blive til film.

»Jeg ville aldrig lade disse klovne få fingre i mit arbejde. De ville ødelægge det for alle - ikke mindst mig,« sagde hun for få år siden til Minneapolis Star Tribune.

Grafton var født i Louisville, Kentucky, men boede det meste af sit liv i Californien, hvor hun også døde.

Ifølge datteren, Jamie Clark, døde hendes mor af kræft.

Alfabet-krimierne blev en stor succes blandt læserne, men vandt ikke rigtigt den store beundring hos anmelderne der mente, at disse femi-krimier, som vi kalder dem i dag var for konventionelle, de udviklede ikke rigtigt krimi-genren, men kørte videre i sporet.

Den vurdering var Grafton ikke enig i, for som hun understregede i interviews, så ændrede hendes person karakter efter de rå sager, hun var involveret i, mens hun mente, at de mandlige dittoer bare kørte videre som om intet var hændt.

Sue Grafton nåede at være gift tre gange og efterlader sig mand og tre børn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.