Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Store Q bliver halvrundt

85 på onsdag. Quincy Jones er en af film- og musikbranchens helt store navne, der bliver 85 år 14. marts.

Han kaldes bare »Q«, han er døbt Quincy Delight Jones Jr., men de fleste kender ham som Quincy Jones. Foto: AFP PHOTO / CHRIS DELMAS
Han kaldes bare »Q«, han er døbt Quincy Delight Jones Jr., men de fleste kender ham som Quincy Jones. Foto: AFP PHOTO / CHRIS DELMAS

Han kaldes bare »Q«, han er døbt Quincy Delight Jones Jr., men de fleste kender ham som Quincy Jones, den helt legendariske komponist, arrangør, orkesterleder og pladeproducer gennem mere end seks årtier. Hjemme i privaten har han ikke færre end 28 grammy-priser. 14. marts bliver han 85 år.

Han blev født i Chicagos rå South Side, men voksede op i Seattle på den amerikanske vestkyst, oppe mod nord, hvor det altid regner. Han interesserede sig for musik fra han var helt lille og modtog bl.a. undervisning på Berkeley College of Music. Som ungt menneske var han orkesterleder og arrangør på 1950ernes jazz-scene.

I 1968 var Quincy Jones og sangskriveren Bob Russell de første sorte amerikanere der blev nomineret til en Oscar, samme år var han nomineret også for en filmsang, »The Eyes of Love«, fra en film som ingen husker i dag, men også for sit musikalske bidrag til filmatiseringen af Truman Capotes »Med koldt blod«. Og i øvrigt blev han i 1971 den første sorte orkesterleder, der kom til at stå i spidsen for orkestret ved årets Oscar-uddeling.

Som pladeproducer var han sammen med Michael Jackson med til at udgive Jacksons albums »Off the Wall« (1979), »Thriller« (1982) og »Bad« (1987) ligesom han både var producer og orkesterleder på sangen »We Are the World« (1985), fra hvilken indtægterne gik til ofrene for en sultkatastrofe i Ethiopien.

»Jeg har lært alt af Ray Charles,« har Quincy Jones fortalt. »Vi traf hinanden, da jeg var 14 og han var 17. Dengang sang han lidt som Nat King Cole og Charles Brown - og han spillede alt som Charlie Parker. Der var meget racisme dengang i ’40erne, men hver dag sagde vi til os selv: ’Ikke en dråbe af mit selvværd afhænger af, hvad de mener om mig.’«

Han har bl.a. samarbejdet med andre store - både Michael Jackson og inden ham bl.a. Frank Sinatra.

Jones og Sinatra havde mødt hinanden i 1958, da de begge var inviteret til at optræde ved et velgørenhedsarrangement foranlediget af fyrstinde Grace i Monaco. Seks år senere engagerede Sinatra ham til at være orkesterleder på Sinatras andet album med Count Basies orkester, den der hed »It Might as Well Be Swing« (1964).

Ikke mindst dirigerede og arrangerede han også Sinatras album ved den berømte live-optagelse på Sands i Las Vegas (1966). Også da Frank Sinatra, Sammy Davis Jr., Dean Martin og Johnny Carson optrådte ved en velgørenhedskoncert i juni 1965 i St. Louis, Missouri, og næsten 20 år senere arbejdede de sammen igen i 1984 på LP’en »L.A. Is My Lady«.

»Frank Sinatra tog mig et helt andet sted hen, til en anden planet,« har han taknemmeligt fortalt om deres samarbejde. »Jeg arbejdede sammen med ham, helt indtil han døde i 1998. Han efterlod mig sin fingerring. Jeg tager den aldrig af. Når jeg rejser til Sicilien, behøver jeg ikke at tage pas med. Jeg viser dem bare ringen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.