Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år 10. januar.

Stifterens datter

Karin Nødgaard har i 11 år været folketingsmedlem for det parti, hendes far var medstifter af.

Da Karin Nødgaard i februar 2005 blev valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti, var det med sin fars stolte øjne hvilende på sig. Ti år forinden var Poul Nødgaard nemlig en af de fire personer, der brød med Fremskridtspartiet for at stifte det, der i dag er Danmarks andet største parti, og at se sin datter sætte sig i en af stolene i Dansk Folkepartis gruppeværelse gjorde ham varm om hjertet.

For Karin Nødgaard var den følelse gengældt. I de foregående 15 år havde hun undervist i engelsk, samfundsfag og idræt som folkeskolelærer på en skole i Ringsted – et job hun var »ekstremt glad« for. Men alligevel pressede en lyst til at forsøge sig politisk på, og i sin far fandt hun en inspiration og sparring, hun ikke kunne forestille sig bedre.

»Jeg er meget stolt af at være min fars datter. Vi har altid haft et meget tæt bånd, så at kunne opleve at have hinanden som kollegaer, var enormt stort. Jeg har aldrig nogensinde kunnet tænke på det som en hæmsko, han var min far, og jeg har lært mere af ham, end jeg tror, jeg kunne lære af nogen andre,« siger Karin Nødgaard om sin far, som hun mistede for tre år siden.

Værdighedsmilliard

Af og til tager hun sig selv i at ønske, at hun kunne ringe til ham og få et af hans gode råd. Men uden ham føjer hun stadig punkter til sin liste over politiske resultater, hun er stolt af at have haft indflydelse på.

Karin Nødgaard har tidligere været kultur- og medieordfører og formand for Folketingets Kulturudvalg. I dag sidder hun som social-, ældre- og idrætsordfører, lige som hun er medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og gruppebestyrelse. Senest var hun en del af den gruppe i partiet, der fik en værdighedsmilliard med på finansloven, men hun nævner også sit arbejde med at sætte fokus på spiseforstyrrede unge og få sin gruppe overtalt til at støtte at foretage forsøg med lægeordineret heroin som nogle af de punkter i sin karriere, hun er allermest stolt af. Dog er der noget, der overgår det:

»Der er politiske resultater, jeg har opnået, jeg er stolt over. Men det, der er størst, er at blive valgt og få vælgernes tillid,« siger hun.

Karin Nødgaard er gift med flytekniker Lars Lehmann Nielsen, som hun har to børn fra 1991 og 1994 med. Hun markerer fødselsdagen med en privat fest for sine venner og familie.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.