Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spionen med den varme pen

Aktuelt portræt. John le Carré var selv spion, og mens han var det, begyndte han at skrive spionromaner. Han er begejstret for Susanne Biers »Natportieren«.

Foto: GUIDO MANUILO
Foto: GUIDO MANUILO

I aften kan vi se andet afsnit af »Natportieren«, som er instrueret af Susanne Bier. I Storbritannien kører serien også, og publikum og anmeldere er begejstrede. En af dem, der så frem til TV-serien med spænding, var forfatteren til romanen bag, John le Carré. Ikke fordi serien følger hans roman slavisk, men netop fordi den ikke gør, og fordi Susanne Bier har haft øje for ting hos personerne, som han ikke havde regnet med.

Han så tre timer en aften og de resterede tre timer morgenen efter.

»Det, jeg godt kan lide, er, hvordan Susanne Bier bliver ved med at tygge på knoglerne af dramaet – længe efter at andre instruktører ville have givet op. Det er et frem og tilbage mellem film og bog, og i denne tovejs-proces begynder jeg at få øje på ting, hun måske ikke selv har været opmærksom på, ligesom hun har fået øje på ting i min roman, som jeg ikke selv var opmærksom på,« sagde den nu 84-årige John le Carré til den britiske avis The Guardian og fortsatte:

»Fik jeg virkelig alle de ting med i min roman? Jeg håber, jeg gjorde, men hvis ikke vil jeg gerne takke filmen for at gøre det for mig.«

For lige at gøre »Natportieren« færdig, så har David Farr skrevet manuskriptet, og handlingen er i forhold til romanforlægget både flyttet i tid og sted.

 

Som forfatter bruger John le Carré en hel del af den erfaring, han samlede op, da han selv var spion. Han havde studeret tysk, så 1950-52 sad han i Østrig og afhørte folk, der hoppede af fra Østlandene. Derefter vendte han tilbage til England for at studere i Oxford. Men også i studietiden var han spion for MI5. Han holdt øje med stærkt venstre-orienterede grupper for at se, om der var Sovjet-spioner imellem.

Om sin skoletid som barn har han ikke meget godt at sige. Han var ked af det hårde miljø i de skoler, han gik på, og barndommen var i det hele taget ikke lykkelig. Hans mor forlod hjemmet, da han var fem år, og hans far sad mindst én gang i fængsel for bedrageri. Mens han fik en genforening med moderen, da han var 21 år, så fik han aldrig et godt forhold til sin far. Denne døde i 1975, og John le Carré betalte for begravelsen, men mødte ikke selv op.

Der indgår da også selvbiografisk inspirerede elementer i nogle af hans romaner, i »En perfekt spion« fra midten af 1980erne som et opgør med opvæksten.

Det er spionromanen, der først og fremmest har beskæftiget John le Carré, og han formåede at løfte genren op på et litterært niveau, hvor den aldrig havde været tidligere. Den nok mest kendte er »Spionen, der kom ind fra kulden« fra 1963, der siden blev filmatiseret med Richard Burton, men også romanerne med George Smiley i hovedrollen blev filmatiseret som iøvrigt langt de fleste af hans romaner. Efter 1991 skiftede han spionerne ud med andre indviklede intriger.

Når man er spion, optræder man ikke med romaner i eget navn, og John le Carré er ingen undtagelse. Hans rigtige navn er David John Moore Cornwell, men det var forbudt for folk i hemmelig tjeneste at bruge deres rigtige navn til bøger.

Og han var spion under den tidlige del af sit forfatterskab. I 1964 forlod han den britiske efterretningstjeneste og blev fuldtidsforfatter. Han stoppede som et resultat af den britiske dobbeltspion Kim Philbys afsløringer af britiske agenters dæknavne. Men han var dog ikke helt færdig med Philby, for det er ham, George Smiley jagter i »Dame konge es spion« fra 1974 (på dansk året efter).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.