Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sommerfuglen flyver ikke mere

Verdens eneste tredobbelte bokseverdensmester nogensinde, Muhammed Ali, er død efter mange års sygdom.

1965: Muhammad Ali vinder over Sonny Liston efter en kamp, der varede et minut. Nu er bokselegenden død, 74 år gammel.
1965: Muhammad Ali vinder over Sonny Liston efter en kamp, der varede et minut. Nu er bokselegenden død, 74 år gammel.

Ingen boksekamp i verdenshistorien vil nogensinde overgå kampen mellem Muhammed Ali og George Foreman i Afrikas hede. Ingen vil glemme, hvordan verdensmesteren George Foreman var tårnhøj favorit, mens de fleste - hvad de fleste end er for en størrelse - holdt med Muhammed Ali.

George Foremann var sværvægteren med det hårde slag, der kunne få enhver til at sige godnat og som året før havde fået topbokseren Joe Frazier til i en ren instinktmanøvre at forsøge at kravle ud af ringen. Frazier nåede at være seks gange i gulvet, inden kampen blev stoppet. Muhammed Ali havde tre år tidligere tabt en kamp mod selvsamme Frazier, men også vundet mod ham tidligere på året i 1974, hvor Rumble in The Jungle fandt sted.

Foreman var ubesejret og kunne både tage og give mange slag, og selv om han først og fremmest klarede sig på at være hårdtslående, så var han teknisk heller ikke ueffen.

Muhammed Ali havde været ubesejret i sine stormagtsår fra han blev verdensmester ved at slå Sonny Liston i 1964. Dengang hed han Cassius Clay og blev ikke kun bemærket for sin boksestil, som han selv beskrev som »flyve som en sommerfugl og stikke som en bi«. Det var en usædvanlig stil for en sværvægter at være let til bens, og Clay var da også oprindeligt letsværvægter, da han vandt olympisk guld i Rom i 1960.

Nej, det han blev kendt for var det store mundtøj, der tilsyneladende aldrig rigtigt stod stille. Han var storskrydende om egne evner, men eftersom han også formåede at vise, at det ikke bare var pral i ringen, så blev han en publikumsyndling, og trak et enormt publikum til kampene.

Men i 1967 gik det galt for ham udenfor banen. På det tidspunkt var USA i krig i Vietnam på Sydvietnams side mod Nordvietnam, og Muhammed Ali nægtede at deltage i den krig med begrundelsen:

»Ingen vietcong har nogensinde kalde mig for nigger.« Det kostede bokselicensen og sværvægtsverdensmestertitlen.

Det betød, at han var ude af ringen fra marts 1967 til oktober 1970, hvor højesteret gav ham lov til at få sin bokselicens tilbage.

Han var 25, da han stoppede og 29 år, da han kom tilbage. Det er gode år for en bokser, og han var ikke samme hurtige og letfodede bokser, da han vendte tilbage. Og foruden nederlaget til Fraizer måtte han også indkassere et til den mere ukendte Ken Norton.

Men da han stod i Kinshasa i Zaire 30. oktober 1974 og ventede på, at verdensmesteren skulle komme op i ringen, så han afklaret ud. Han vidste, at han var nødt til at tømme Foreman for noget af kraften, før han kunne gøre noget.

Muhammed Ali undgik styrken i George Foremans slag ved at læne sig langt ud i tovene. Den taktik holdt han stort set uændret til 8. omgang, hvor Foreman havde slået kraften ud, og så begyndte han sin kontraboksning og slog sin modstander ud med et nærmest historisk slag.

Kampen var slut, The Rumble in The Jungle, gjorde Muhammed Ali til verdensmester igen.

Som så mange andre topboksere kunne Muhammed Ali ikke finde ud af at stoppe, mens han stadig var nær toppen. Ganske vist vandt han stadig kampe, men han var på vej nedad og efter et opgør mod Earnie Shavers, hvor Ali ganske vist vandt, men til gengæld fik mange slag til hovedet. Det fik hans læge, Ferdie Pacheco, til at sige op, efter at han modtog en skideballe for at sige til Ali, at det var på tide at stoppe. Men det ville Ali ikke. Han ville være verdensmester for fjerde gang, og det skulle ske mod Larry Holmes. Ali siges også at have haft brug for de penge kampen kunne give.

Ali rystede og havde talebesvær og kun ved at gå til en privat-klinik lykkedes det ham at få lov til at bokse kampen. Det var en af de værste kampe. Ali var bogstaveligt talt blot en bevægelig boksepude for Larry Holmes, der selv ikke var særlig glad for kampen. Den frygtede Muhammed Ali var over sin tid. I 11. runde smed han trænerhåndklædet i ringen, da hans bokser var forsvarsløs.

Mange har siden ment, at den kamp var med til at forværre den sygdom, som senere skulle gøre Ali tæt på invalid af Parkinson. Efter sit første nederlag på knockout tog Ali endnu en kamp, som han også tabte, før sygdom tvang ham helt ud af ringen.

Derefter så man mindre til ham, selv om han stadig optrådte i interviews, som fakkelbærer til OL i 2012, men alle kunne se, at sommerfuglen ikke længere kunne flyve og at biens brod var brækket.

På det sidste var han indlagt med vejrtrækningsproblemer, og nu har vi altså fået den triste besked, at han er død.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.