Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Aktuelt portræt

Sommerens krimiforfatter

Krimiforfatteren Anne Mette Hancock er debuteret med en rå sag, der denne sommer er strøget til tops på boghandlernes hitlister. Og nummer 2 er allerede i støbeskeen.

Anne Mette Hancock har skrevet sin roman »Ligblomsten« mens hun passede sine børn og arbejdede freelance. Foto: Scanpix
Anne Mette Hancock har skrevet sin roman »Ligblomsten« mens hun passede sine børn og arbejdede freelance. Foto: Scanpix

Sommeren går på hæld, men det kan stadig nås at hægte sig på denne sommers krimisucces, mens det langsomt bliver mørkere og mørkere.

I »Ligblomsten« er politisporhunden Schäfer - det hedder han - på jagt efter en morder ved navn Anna Kiel, som begynder at sende mystiske breve til journalisten Heloise Kaldan, der til gengæld har en svær periode, for både hendes arbejds- og privatliv er under pres. Men intet er imidlertid, som det ser ud og plottet drejer skarpt og uforudsigeligt.

Først på sommeren var der ikke mange der vidste, hvem 37-årige Anne Mette Hancock var, før hun pludselig efter en fin række af positive anmeldelser havnede i toppen af en par af boghandlerkædernes hitliste, som et par af de store drenge, Jo Nesbø og Jussi Adler-Olsen, ellers havde lagt beslag på.

Til BT har hun tidligere på sommeren fortalt, at historien om hendes overraskende succes begynder, ligesom hendes roman, på et torv i Frankrig i en by, som hun ofte besøgte som barn.

»Under et besøg i byen var der en kvinde, der stirrede på mig. Det virkede som om, hun prøvede at placere, hvem jeg mon var. Det viste sig at være en kvinde, jeg faktisk kendte i forvejen, men der var født noget i mig. Hvad kunne være historien bag det møde? Det var som om, nogle af de tanker, jeg tidligere havde gjort mig om at skrive, samlede sig.«

Mor læser med

Lettere inspireret af en John Grisham-roman materialiserede episoden sig som en åbningsscene i det, der skulle blive til »Ligblomsten«.

»Jeg kan godt se, at historien med en politimanden og journalisten som drivkraft ligner en kliché. Jeg har valgt journalisten, fordi jeg kender den verden. Men egentlig primært, fordi jeg vidste på forhånd, da jeg begyndte at skrive, at forlagene gerne vil have serier, når det gælder krimier,« siger Hancock.

»Ligblomsten« er skrevet i et sololøb, mens forfatteren samtidig passede sine børn og arbejdede freelance. Og dog ikke helt solo: hendes mor, der tidligere arbejdede som keramiker, har læst med på sidelinjen.

»Da vi var nået til side 80, sagde min mor, at det var på tide med et mord. Så måtte jeg jo finde på noget. Jeg stoler på hende. Hun er en god læser. Jeg husker tydeligt fra min barndom, at når hun ikke passede sit arbejde, kløede mig på ryggen eller lavede mad, sad hun altid med en bog. Min egen begejstring for litteratur stammer helt sikkert fra mit barndomshjem,« siger Hancock.

Selv om temaet i bogen i sig selv er forfærdeligt, forfalder forfatteren ikke til at udpensle rædslerne.

»Der er kun ganske få malende beskrivelser. I min verden handler det mere om, at de meget detaljerede beskrivelser kan være over grænsen, ikke så meget om emnet. Og jeg synes, at modbydelighederne i min bog er antydet snarere end bøjet i neon,« siger Hancock.

Nu fanger bordet for Anne Mette Hancock. Det, der begyndte som et hyggeprojekt og endte som en krimisucces, kalder på en opfølger. Og hun er allerede i gang med at skrive en nummer 2. Succes forpligter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.