Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sognepræsten ogThomas Mann

70 i morgen. Præst Claus Oldenburg fra københavnske Garnisonskirken er et skrivende menneske. Ikke mindst om den store tyske forfatter Thomas Mann.

Claus Oldenburg har et langt forfatterskab bag sig.
Claus Oldenburg har et langt forfatterskab bag sig.

 

Som præst skriver man et par bøger om året, rent tekstmæssigt, rent mængdemæssigt.«

Ordene tilhører sognepræst Claus Oldenburg. Og sandelig om han ikke er et skrivende menneske, ham sognepræsten i Garnisonskirken i København, der i morgen fylder 70 år.

Således har han gennem årene forfattet en lang række bøger, bidraget til antologier, skrevet klummer, anmeldelser og kommentarer. Han beskriver da også skrivearbejdet som det væsentligste arbejde for ham som præst i Garnisonskirken, fremgår det af en interviewvideo med morgendagens fødselar på Youtube.

»Man skriver egentlig utrolig meget (som præst), det skal være nyt, hver gang, og helst være lidt eftertænksomt. Noget, som folk gerne vil lytte til, simpelthen,« siger han i videoen.

For Claus Oldenburg er skriveriet »hovedjobbet«.

»Det andet er at tale med folk i mange, mange forskellige anledninger,« tilføjer sognepræsten i Garnisonskirken siden 1989.

Han beskriver bl.a. en præsts funktion som »en bagstopper«, der skal »sørge for, at folk ikke går ud over kanten«.

Han har skrevet om mangt og meget. Men han har i særdeleshed beskæftiget sig med den tyske forfatter og nobelpristager Thomas Mann.

Ikke mindst storværket »Josef og hans brødre«. Som han skriver til Berlingske, så har han »i snart mange år arbejdet med Thomas Manns forfatterskab, specielt det bibelske, hvilket også slår igennem en del af min skribentvirksomhed«.

I 1999 udgav Claus Oldenburg på Gyldendal bogen »Det hellige spil. Europas myte i Thomas Manns »Josef og hans brødre««. Han har også bidraget til antologien »Thomas Mann i syv sind«.

»Jeg har kolleger, der bliver ved med at vende tilbage til Kierkegaard, men jeg bliver ved med at vende tilbage til Thomas Mann, og jeg vil læse hans hovedværk resten af mine dage, fordi det er så kanongodt,« har han fortalt til Kristeligt Dagblad.

Ikke god til Kierkegaard

I videoen på Youtube tilføjer han, at han »ikke er god til Kierkegaard«. Til gengæld er han »god til Thomas Mann«, fordi tyskeren – som han selv – også »tænker i billeder«.

Claus Oldenburg kom til verden på Frederiksberg, han blev student i 1965, og tog sin teologiske kandidateksamen i 1976.

Siden var han sognepræst i Nørre Søby-Heen på Fyn, inden han i 1989 tog til København for at blive præst i Garnisons Kirke.

Han er gift med antropolog Louise Victoria Johansen, som han har to mindre børn med. Fra et tidligere ægteskab har han to voksne børn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.