Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Sølvrævens sidste suk

Dødsfald. Han hverken bange for penge eller patos – men han forblev professionelt indstillet og dybt generøs til det sidste. Dmitri Hvorostovsky blev kun 55 år.

Dmitri Hvorostovsky har sunget sin sidste sang. Foto: Robert Atanasovski/AFP
Dmitri Hvorostovsky har sunget sin sidste sang. Foto: Robert Atanasovski/AFP

Et modeblad kaldte ham »operaens Elvis« engang. Han ville til gengæld aldrig optræde med Madonna - om han så fik en million for det!

Dmitri Hvorostovsky var stjernen fra øst med den metalliske manke og den enestående strube. Operahuse verden over havde konstant bud efter efter hans lette og skinnende udgave af den halvdybe barytonstemme.

Men også ganske almindelige musikelskere med smag for en god melodi havde glæde af hans udstråling og mangel på fine fornemmelser.

At præcis han skulle dø så relativt ung af en hjernesvulst, virker både uretfærdigt og meget sørgeligt.

Talentet fra Krasnoyarsk i Sibirien spillede heavyrock i sin ungdom og endte ikke sjældent i korporlig slåskamp. Resultatet var mange gange en brækket næse. Hvor mange gange, havde han ikke tal på.

Han skulle ellers blive kendt som en storsindet kollega. For eksempel efter sit fantastiske gennembrud i »Cardiff Singer of the World« anno 1989.

Russeren vandt kontroversielt den legendariske konkurrence for næsen af sin største konkurrent, waliseren Bryn Terfel.

»Jeg var skam helt sikker på, jeg ville vinde,« sagde han bagefter. »Lige indtil jeg hørte Bryn Terfel synge Wagner - så var jeg pludselig ikke sikker længere.«

Han fattede på den anden side ikke Andrea Bocellis popularitet i eksempelvis USA og mange andre steder. Når talen faldt på den blinde italiener og hans stjernestatus, havde hans storsind grænser.

»Det svarer til at kalde tyggegummi for højere kogekunst,« sagde han.

Dmitri Hvorostovsky kunne ellers kaste sig ud i noget lignende selv. Mange vil huske ham for det ret så farvestrålende arrangement med veninden Anna Netrebko på Den Røde Plads i 2013. Og når han kastede sig ud i russiske folkesange med gamle Fjodor Sjaljapin som forbillede, kunne væggene drive af sentimentalitet.

Men selv den slags numre havde altid noget over sig. Både klodens operaelskere og helt almindelige mennesker fik alt det, de kom efter. Dmitri Hvorostovsky optrådte hundrede procent smagfuld i seriøse sange og kunne med bedste samvittighed give frit løb for det fænomen, mange mennesker mærkeligt nok hader - nemlig patos.

Kolleger fra Rolando Villazon til Jonas Kaufmann og Angela Gheorghiu har mødt hans død med tristesse. Dirigenten Fabio Luisi fra DR SymfoniOrkestret kaldte ham »en af de sødste sangere, jeg har arbejdet med«.

Selv en Vladimir Putin kaldte sin landsmand for verdensarv og hans dødsfald for et stort tab. Og præsidentens sorg skal ikke lægges afdøde til last! Dmitri Hvorostovsky blev flere gange forsøgt lokket over i præsidentens lejr - og fik lige så tit vredet sig fri. Hvor mange kunstnere og andre kendisser støttede det officielle Ruslands overgreb på Ukraine, så var sangeren ikke en af dem.

Karrieren har haft mange opture og kun få nedture. Når danskere skulle drille ham, delte de sommetider hans navn »Hvor-ostovsky?« For når man er en efterspurgt sanger, kan ens kalender godt blive en smule overfyldt - med lidt for mange brudte løfter som resultat.

Manden sagde rask væk nej til opgaver i både Berlin, Hamburg og Düsseldorf til fordel for en enkelt turné med milliardæren og crossover-komponisten Igor Krutoys musik på programmet. Forargelsen ville forudsigeligt nok ingen ende tage. Men turneen gav ham økonomisk frihed, sagde han bagefter - og frihed er som bekendt det bedste guld.

Dmitri Hvorostovsky var åben om sin glæde ved livets goder.

»Jeg var typisk russer engang,« sagde han. »Jeg elskede min vodka«. Men han droppede den gennemsigtige drik i 2001 og kvittede de for enhver sanger så skidte smøger tilpas tidligt.

Hvis man var til stede ved hans optræden i Malmø for bare ti måneder siden, glemmer man det aldrig. Stjernen virkede tynd og måske lidt vakkelvorn.

Men hans karisma og nærvær på scenen var helt neonagtigt som altid. Den stopfulde sal sukkede ved lyden af hans stemme og ved synet af hans små flirt med orkestrets hunkønsvæsner.

Han var heller ikke typen, der spiste sine fans af med det mest af ingenting. Folk fik det hele plus uforglemmelige ekstranumre med en tilsyneladende utrættelig stemme. Og hvor den lille rosenkrans i hans hænder overraskede mange hin aften, forstår man den nu: Russisk musiks elskede sølvræv lå slet og ret for døden.

Pokkers også.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.