Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 2. januar.

Sit eget onemanshow

Siden midten af 1980erne har Peter Larsen været helt sin egen som crazykomiker med satirisk brod og social indignation.

Foto: David Leth Williams
Foto: David Leth Williams

»Han er dybt original - der findes ikke en komiker i Danmark, der har den originalitet, så jeg føler mig meget privilegeret over at spille sammen med ham. Samtidig er han en fighter uden lige og ret rå. Nogle gange for rå ved folk omkring sig. Men aldrig ved mig.«

Sådan sagde skuespilleren og komikeren Anne Marie Helger i et interview med Berlingske for et par år siden. Den, hun talte om, var vennen, kollegaen og legekammeraten Peter Larsen. Det uforfærdede energibundt Larsen og den mere forsigtige provocateuse Helger lærte hinanden at kende i begyndelsen af 1980erne i forbindelse med det aktivistiske teater, Solvognen, som de begge færdedes i miljøet omkring, og som holdt til på Christiania. Det blev til kærlighed ved første tynde kop te, eller, som Peter Larsen har formuleret det, til »benhård amour«.

Og så begyndte de at lave deres fælles shows, hvor de to udprægede solister kunne mødes om en fælles tone. Deres forestillinger har været politisk indignerede satireshows, der med en god dosis selvironi og frit flydende verbalakrobatik er gået lige i sideflæsket på dem, der har meget og har forsvaret dem, der har lidt.

Midt i et orgie af sære skikkelser og skøre kostumer. Eller som Peter Larsen selv har formuleret det: »Det, vi laver, er sådan et miks af satirisk kommentarvirksomhed og fest på fritidshjemmet«. Så sent som i 2014 skabte parret endnu et såkaldt Discount-drama med det hele – denne gang på Nørrebro Teater.

Larsens politiske samvittighed har været der gennem alle årene. Lige siden den teatergale Næstved-dreng for en sikkerheds skyld tog en uddannelse som socionom på RUC, en sikkerhedsforanstaltning, han aldrig har haft brug for.

»Hvordan kan man stå op om morgenen og se sig selv i spejlet og synes, at det er i orden at være meddelagtig til, at de rige bliver rigere og de fattige fattigere, når vi lever i et af verdens rigeste lande?« som han selv har formuleret den evige undren, der er en del af hans drivkraft.

Den, der får ham til at stille op kvit og frit i en lang række sammenhænge, hvor han mener, at der er brug for en rask replik og nogle retoriske håndmadder i megafonen. Penge kan han så tjene ved at tage ud og underholde med de figurer, som stadig er en del af den nære familie.

Danskerne lærte ham at kende i sin tid som den krabbende Tjener Frandsen, der med allestedsnærværende pandelokker og et ordentligt slag i viskestykket var Hans Otto Bisgaards sidekick i TV-underholdningsprogrammer - kombineret med den plisserede ridelærerinde Erna Iversen med det generøse hoftemål. Reusltatet var øjeblikkeligt folkeeje.

En del af det etablerede teaterliv er han aldrig rigtig blevet, trods hans monolog om Tamil-sagen på CaféTeatret. »Men vi venter på retfærdigheden«, var en af det års bedste forestillinger. Dertil er han vel for meget af en ener, og selv er han udmærket godt klar over det: »Jeg elsker det overkammede.«

Til gengæld er han suveræn helt alene. Tøjlesløs i sine storsvedende, crazy-komiske improvisationer, lynhurtig i hovedet, omtrent furiøs i sit angreb på enhver form for diskretion.

Og så dette ciselerede talesæt, der sår den ene stikkende sprogblomst efter den anden i et rablende tempo. Lige til at skære sig på. Og meget, meget morsomt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.