Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dødsfald

Sidste mand på Månen er død

Eugene Cernan satte det sidste fodspor på Månen, inden resten af rumprogrammet blev skrottet. Han blev 82 år.

Eugene Cernan blev den foreløbigt sidste mand til at sætte fodspor på månen i 1972. Arkivfoto: EPA/NASA
Eugene Cernan blev den foreløbigt sidste mand til at sætte fodspor på månen i 1972. Arkivfoto: EPA/NASA

Der var noget særligt over at være det første menneske på Månen. Det gav livslang berømmelse til Neil Armstrong, da han satte det første fodaftryk i det grå støv. Eugene Cernan, derimod, satte det sidste menneskefodspor på Månen.

Han var blandt de 12 mennesker, der overhovedet har gået rundt deroppe i de tre år, USA holdt gang i måneprogrammet fra 1969 til 1972.Faktisk var der i de oprindelige planer en række flere besøg deroppe, men selve programmet var i høj grad drevet frem af Den Kolde Krig og USAs ydmygelse, da rumkapløbet startede.

Det var i 1961, at præsident Kennedy annoncerede, at USA ville have en mand på Månen inden årtiets udløb. Alle store hjerner blev sat på opgaven, og som bekendt lykkedes det. Folk var begejstrede under den første landing, var interesseret under anden landing, men var nærmest uinteresserede, da den tredje mission blev affyret. Det var blevet rutine, og hvis ikke lige at Apollo 13 var blevet ramt af en alvorlig fejl og måtte retunere til Jorden, ville ingen sikkert have husket den i dag. Kapløbet med Sovjet var vundet, og der var ikke megen idé i at ofre en masse penge på at sende folk til Månen uden ret meget andet formål, end at det kunne gøres. Jo, der kom da nogle sten med tilbage, men noget større videnskabetligt setup fik måneturene aldrig.

Eller næsten aldrig, for netop Cernan havde som sin makker en videnskabsmand, der både blev den første og foreløbigt sidste på Månen af den slags. Vietnam-krigen pressede også på, og derfor syntes præsident Nixon, at det var en god idé at skrotte de sidste fem raketter.

Selv om Cerman blev den sidste, var han alligevel meget tæt på at være den første, for han fløj Apollo 10, der ikke blot fløj rundt om Månen, men også afprøvede landingsmodulet i en højde af kun omkring 15 kilometer over Månens overflade, hvor han blandt andet tog billeder af det område, som Apollo 13-missionen skulle lande i.

Cernan og hans videnskabelige makker, Harrison H. Schmitt, er de mennesker, der med 22 timer og seks minutter har været længst på selve Månens overflade. I alt var de der i 73 timer.

Eugene Cernan håbede på, at mennesket ville fortsætte sine færd til Månen. Et ønske han ikke kom til at opleve.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.