Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sidste kodebryder er død

Nekrolog. Rolf Noskwith var en af kodebryderne i Bletchley Park, og han hjalp med at besejre Tyskland i Slaget om Atlanterhavet.

Rolf Noskwith, der døde i begyndelsen af januar, var en af de kodebrydere, der var med til at vinde Slaget om Atlanterhavet. Han var god til at se mønstre i  de endeløse rækker af tal, der var en del af det tyske enigma-kodesystem. Foto:  EPA/Bernd Thissen/Scanpix
Rolf Noskwith, der døde i begyndelsen af januar, var en af de kodebrydere, der var med til at vinde Slaget om Atlanterhavet. Han var god til at se mønstre i de endeløse rækker af tal, der var en del af det tyske enigma-kodesystem. Foto: EPA/Bernd Thissen/Scanpix

Den britiske tøjfabrikant Rolf Noskwith, Ilkeston, er død, 97 år.

Det er imidlertid ikke som tøjfabrikant, at han har skrevet sig ind i historien. Rolf Noskwith, der var søn af et østeuropæisk ægtepar, der var indvandret til Storbritannien i begyndelsen at 1930erne som konsekvens af et stadigt mere giftigt politisk klima i Tyskland, var nemlig også under Anden Verdenskrig en af de legendariske og i mange år tophemmelige kodebrydere i Bletchley Park .

Rolf Noskwith var desuden den sidst overlevende af de ledende kodebryderne på Station X, som lokaliteten hed, da den endnu ikke kunne navngives nærmere. Det antages af historiske analytikere i Storbritannien, at kodebrydernes arbejde afkortede Anden Verdenskrig med to til fire år. I hvert fald ville udfaldet af krigen have været noget mere usikker. Winston Churchill hentydede lidt kryptisk til dem som »gæssene, der lagde guldæggene«.

Rolf Noskwith var en af en lille gruppe kodebrydere, der arbejdede under Alan Turing i barak nummer 8, afdelingen for Enigma-koden, og han spillede en central rolle i at tyde den tyske flådes ciffer-kode. Det betød, at Royal Air Force’ kampfly i forening med søværnets fartøjer kunne uskadeliggøre de tyske u-både, der angreb i såkaldte ulvekobler. Storbritannien kom sejrende ud af Slaget om Atlanterhavet, og admiralitetet i London kunne efterhånden sikre livlinen af helt afgørende forsyninger fra USA.

Rolf Noskwiths forældre, Chaim (kaldet Charles) og Malka, havde haft en klædefabrik i Tyskland, solgte deres virksomhed og flyttede familien til Storbritannien i 1932. Her åbnede de tekstil-virksomheden Charnos, i Ilkeston, Derbyshire. Noskwith gik i skole på Nottingham High School og studerede på universitetet, Trinity College, i Cambridge.

På grund af hans tyske baggrund og opvækst ville den britiske hær i første omgang ikke vide af ham. Men da han meldte sig frivilligt til krigstjeneste tredje gang, besluttede man i maj 1941, at han kunne bruges som oversætter og kodebryder. Og han havde, viste det sig, et særligt talent for at aflæse uendelige rækker med cifre og se mønstre i dem. Det talent kunne bruges i Bletchley Park, hvor han begyndte sin krigstjeneste i juni 1941.

Efter krigen, i begyndelsen af 1946, vendte han tilbage og begyndte at arbejde på sin fars fabrik, som han i 1952 blev direktør for. I 2000 blev han non-executive formand for virksomheden.

Rolf Noskwith døde 3. januar.

Bletchley Park, der ligger i det smukke Buckinghamshire nordvest for London, er i dag et meget besøgt krigshistorisk museum.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.