Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
85 år 14. juni

Sheriffen er gået på pension

Tidligere var Joe Arpaio USAs hårdeste sherif, nu ser det ud som om, han endelig er gået på pension.

Sheriffen i Maricopa County, Joe Arpaio, mens han endnu var i fuld vigør som Vestens mest hårde sherif. Foto: Laura Segall/The New York Times/Scanpix
Sheriffen i Maricopa County, Joe Arpaio, mens han endnu var i fuld vigør som Vestens mest hårde sherif. Foto: Laura Segall/The New York Times/Scanpix

Joe Arpaio var i 24 år USAs hårdeste sherif. Han var ordenshåndhæveren, der ved sammenligning kunne få Clint Eastwood til at ligne en pigespejder, og Joe Arpaio, hvis distrikt var Maricopa County i Arizona, et område, der er halvt så stort som Danmark, kunne lide sit rygte. Han var ofte i aviser og TV og en bog om ham hed »America’s toughest sheriff«. Berlingske-læsere husker ham måske fra Berlingske korrespondent Poul Høis portræt i avisen for nogle år siden.

Sidste år i november måtte han træde tilbage som sherif. Han blev ikke genvalgt. Siden har han været anklaget for at udøve racisme.

Joe Arpaio var, da han var forbundsnarkobetjent, også i Danmark, og han holdt af vores land - men forstod ikke den danske blødsødenhed over for kriminelle.

»Jeg tror, at Danmark kunne lære af den måde, som jeg behandler forbrydere på. Ja, måske lige med undtagelse af de intellektuelle og bureaukraterne, men ikke fra folket, og hvis folket bare holder fast, så vil det til sidst vinde. Det er min erfaring,« sagde han.

Joe Arpaio var manden, der for at leve op til sit ry som USAs hårdeste sherif, havde indrettet et teltfængsel under ørkenstatens bagende sol, hvor temperaturerne hurtigt sneg sig op over 40 grader, til fanger, der i øvrigt var henvist til at bære lyserøde underbukser og badetøfler samt stribet fangedragt i tegneseriestil. Række efter række af korea-krigstelte barrikaderet bag ditto rækker af stød-indhegning og vagttårne.

Tobaksrygning var forbudt i teltfængslet, et gennemsnitsmåltid til en indsat kostede et par kroner — »mindre end et gennemsnitsmåltid til en hund,« tilføjede sheriffen — og selv fjernsynskanalerne tjente som en form for afstraffelse. De indsatte kunne se Disney Channel, en mad-kanal og en vejrkanal.

»Så kan de se tilberedningen af lækker mad, mens de spiser deres kødpølsesandwich, og de kan på en anden kanal se, hvor varmt, det bliver i morgen.«

Hvorfor det var nødvendigt at gå så vidt i afstraffelsen?

»Jamen, det er ikke et hotel. Det er et fængsel. Jeg har besøgt fængsler i Europa, og det er hver gang en chokerende oplevelse. De indsatte zapper mellem snesevis af TV-kanaler, de læser pornoblade og går på internettet på deres private computere. Maden er bedre end den mad, som mange uden for fængslet spiser, og hvis ikke de indsatte får deres vilje, så skaber de sig. Hos mig er det anderledes.«

Sidste år, da han var 84 år, blev han stemt ud. Hans alder har sikkert også spillet en rolle. En ny, demokratisk sherif, Paul Penzone, fik flest stemmer. Den nye sherif har flyttet fangerne indenfor i et fængsel og begyndte at pille teltlejren ned med ordene: »Det cirkus slutter nu.«

Siden søgte Joe Arpaio at komme i betragtning til stillinger i Trump-administrationen, men blev stilfærdigt forbigået.

USAs hårdeste sherif synes endegyldigt at være gået på pension.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.