Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40 år 12. august

Savnet på banen

Den tidligere fodboldspiller Jesper Grønkjær skiftede fra græs til TV efter en flot karriere - både i Danmark og i topklubber i udlandet.

Jesper Grønkjær tog vemodigt afsked med karrieren som fodboldspiller, da kroppen ikke ville være med længere. Arkivfoto: FC København spilleren Jesper Grønkjær har valgt at stoppe sin karriere, når kontrakten med FCK udløber efter denne sæson.. (Foto: Esben Salling/Scanpix 2017)
Jesper Grønkjær tog vemodigt afsked med karrieren som fodboldspiller, da kroppen ikke ville være med længere. Arkivfoto: FC København spilleren Jesper Grønkjær har valgt at stoppe sin karriere, når kontrakten med FCK udløber efter denne sæson.. (Foto: Esben Salling/Scanpix 2017)

Jesper Grønkjær havde mildest talt en fantastisk karriere som fodboldspiller både hos danske og udenlandske klubber. Hans store udlandskarriere talte blandt andet klubber som Ajax, Chelsea, Atlético Madrid, Stuttgart og Birmingham, før han vendte tilbage til den hjemlige liga og spillede for FCK. Det blev til fire danske mesterskaber, fire europæiske gruppespil og en ottendedelsfinale i Champions League og mere end 80 kampe på landsholdet, hvor der både stod to VM- og to EM-slutrunder på programmet. Han nåede at spille 200 superligakampe, hvoraf de 114 var for FCK. Med andre ord en karriere, som kun de færreste tør drømme om.

Tilmed stoppede Jesper Grønkjær i tide. Forstået på den måde, at hans spil fortsat var i top, da han trak stikket som 33-årig i 2011. Men da havde han også været topspiller siden han som 17-årig fik debut for Aaborgklubben, Aab. Men kroppen begyndte at sende advarselssignaler og dem lyttede han til.

»Jeg er afklaret med det, men jeg har det absolut ikke fedt med situationen. Beslutningen er noget, der har rumsteret længe. Det er en meget svær, men også en meget grundig beslutning. Jeg elsker jo det her, men jeg er nødt til at stoppe på grund af mit helbred,« sagde Jesper Grønkjær til Berlingske, da han for sidste gang forlod banen.

Omgivelserne rådede ham til at tage en længere pause, før han begyndte på noget nyt, men det var og er hans temperament ikke rigtigt til. Han kan godt slappe af, men han har det bedst, hvis der er en plan for fremtiden. Så pausen blev kort, og han skiftede fra aktiv fodboldspiller til fodboldsekspert på TV.

»Det var helt bevidst, at jeg ikke brugte et halvt eller et helt år på en pause først. Jeg kunne bare fornemme, at det ikke passer til mig. Derfor havde jeg meget svært ved at se, at jeg skulle tulle rundt og ikke lave noget i et halvt år, når jeg nu havde muligheden for at kaste mig ud i noget nyt. Det var bare en erkendelse af, hvordan jeg selv er som person,« sagde Jesper Grønkjær dengang om beslutningen.

Og overgangen til det civile liv forløb da også forholdvis let.

»Jeg er ikke røget ned i et eller andet hul, og jeg har ikke haft dårlige dage. Jeg har oplevet at stå på sidelinjen og se FCK varme op, hvor det har været mærkeligt. Og der har jeg mærket savnet. Solen skinner, græsset er grønt, flagene står snorlige og man skal vinde - koste hvad det koste vil. Der er ikke noget men, og det hele er sat på spidsen. Dén følelse. Men i samme øjeblik jeg forlader banen og går op og sætter mig ved TV-skærmen, så er følelsen væk igen. Sådan er det hver gang,« fortalte han.

I øjeblikket holder han pause fra TV3 Sporten på grund af stress: »Jeg har brug for en pause for at samle kræfter og komme i topform igen. Jeg har det okay, men holder lige nu lav profil og slapper 100 pct. af med min familie. Jeg vender tilbage til arbejdet på TV3 Sport, når jeg er på toppen igen,« siger Jesper Grønkjær på TV3 Sportens hjemmeside.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.