Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk prins død

Dødsfald. Prins Dimitri Romanoff var overhoved for Romanov-slægten, men kravet på den russiske trone var dog forlængst opgivet.

Dimitri Romanoff stod øverst i arvefølgen til den russiske trone, men havde forlængst opgivet kravet på den. Arkivfoto: Lars Helsinghof Bæk
Dimitri Romanoff stod øverst i arvefølgen til den russiske trone, men havde forlængst opgivet kravet på den. Arkivfoto: Lars Helsinghof Bæk

Det er ved at være 100 år siden, at den russiske zar-familie blev henrettet i 1918. Alligevel undslap en del af familien. Den øverste i arvefølgen til den russiske trone var prins Dimitri Romanoff, der boede i Rungsted Kyst og langt det meste af sit arbejdsliv var ansat i den danske bankverden.

Kravet på nogensinde at blive zar var forlængst opgivet. Alligevel spillede Dimitri Romanoff en rolle i forhold til Rusland, for det var især ham, der sammen med det danske kongehus og den russiske præsident, Vladimir Putin, sørgede for, at Ruslands danskfødte enkekejserinde Dagmar, der var gift med zar Alexander II, kunne blive genbegravet ved siden af sin mand i Rusland i 2006. Hun boede sine sidste år i Danmark og blev begravet i Roskilde Domkirke.

Prins Romanoff gjorde sig også bemærket på andre måder i forhold til Rusland – f.eks. da Rusland annekterede Krim, der var en del af Ukraine. Annekteringen faldt ikke i god jord ret mange steder uden for Rusland og blev kun anerkendt af få stater som f. eks. Nordkorea – samt altså af prins Romanoff, der modtog en invitation til at besøge Krim og hans bedstefars tidligere slot.

Berlingskes korrespondent i Rusland mødte Dimitri Romanoff under besøget på Krim. Her understregede prinsen, at besøget var historisk for ham af personlige årsager:

»Vi er her på grund af min fars sted, min farfars sted. Det har en enorm vigtighed. Alt det andet er sekundært for mig,« sagde Dimitri Romanoff.

Hans farfar blev i 1919 evakueret af det britiske krigsskib HMS Marlborough sammen med enkekejserinde Dagmar.

Prins Romanoff var født i Frankrig og familiemæssigt tipoldebarn af zar Nikolaj I (1796-1855). Dimitri Romanoff kom fra Italien, hvor familien boede, til Danmark i 1960. Her arbejdede han i Handelsbanken, indtil den blev overtaget af Danske Bank, hvor han sluttede sin karriere i 1993. Siden pensioneringen har han beskæftiget sig med Romanov Fonden, der yder hjælp til Rusland. Romanoff staves med »v« på engelsk.

Når Dimitri Romanoff kan kalde sig slægtens overhoved, skyldes det den paulinske arvelov, der ikke giver mulighed for kvindelige arvinger til titlen. Der er dog medlemmer af familien, som bestrider denne arveret.

Rusland har ikke planer om at genindføre monarkiet, men helt udelukket er det trods alt ikke, at familien kan vende tilbage til Rusland på særlige betingelser.

»Romanoff-slægten tilbydes at vende hjem,« lød det for nylig i det Kreml-tro dagblad Isvestija. Bag det tilbud stod flere russiske politikere, der arbejdede på at tilbyde familien en juridisk særstatus og tildele dem nogle af de gamle slotte uden for Skt. Petersborg. Det var dog ikke et forslag, der blev taget alvorligt fra Dimitri Romanoffs side. Han mente ikke, at det var et reelt tilbud, men sagen viser, at zar-familien langtfra er glemt i Rusland.

Dimitri Romanoff døde på den sidste dag i 2016, 90 år gammel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.