Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
85 år 19. marts:

Philip Roth og genvordighederne

85 i morgen. Philip Roth er en fortrinlig provokatør og en hædret forfatter. Bare han også når at få Nobelprisen.

Philip Roth fotograferet i New York 2010, samme år som hans efter eget udsagn sidste roman, »Nemesis«, udkom. Foto: Eric Thayer.
Philip Roth fotograferet i New York 2010, samme år som hans efter eget udsagn sidste roman, »Nemesis«, udkom. Foto: Eric Thayer.

En af det 20. århundredes bedste romaner hedder »Portnoy’s Complaint«. Eller på dansk »Portnoys genvordigheder«. Romanen, der udkom første gang i 1969, handler om en ung jødisk ungkarl, titlens Portnoy, der uden omsvøb fortæller sin psykoanalytiker, Dr. Spielvogel, om sine kvaler, sin moderbinding, sine seksuelle fantasier og sine frustrationer, og den rummer detaljerede beskrivelser af Portnoys mange måder at onanere på, med og uden brug af en fersk lever, og det er alt sammen meget morsomt og begavet. Mange blev dengang vrede og forargede, både på grund af alt det seksuelt eksplicitte og på grund af den jødiske forfatters gennemgående uærbødige skildring af jødisk identitet, og vrede og forargelse er jo ofte et tegn på, at en forfatter har ramt noget vigtigt og rigtigt.

Det havde Philip Roth, der 19. marts fylder 85 år, og »Portnoys genvordigheder« betød da også et kæmpe gennembrud for forfatteren, der debuterede ti år tidligere med »Farvel, Columbus«, som han var blevet belønnet med den fornemme National Book Award for. Set i bakspejlet rummer 1969-romanen mange spor af det, der også senere kom til at kendetegne ham som skribent – det skarpe, det erotiske, det satiriske – og da han voksede op i en jødisk familie i Newark, New Jersey, som jo næsten er New York, kunne det næsten heller ikke være anderledes: Philip Roth er på mange måder indbegrebet af det østkyst-amerikansk-jødiske. Sådan som den jævnaldrende filmskaber Woody Allen også er det.

Afgørende for Philip Roths udvikling som forfatter siges at være hans møde med Margaret Martinson, som han giftede sig med i 1959. De blev skilt i 1963, og i 1968 døde hun ved en bilulykke, og hun har sat sig spor i forfatterskabet, blandt andet som mere eller mindre genkendeligt forbillede for mange af hans romaners kvindelige figurer. Men endnu mere er det Roth selv, der har inspireret Roth. I 1970erne skabte han således et litterært alter ego, Nathan Zuckerman, der optræder i en række romaner fra 1970erne og 1980erne, og nævnes bør også den kontrafaktiske roman »Komplottet mod Amerika«, hvor virkelighedens flyverhelt og antisemit Charles A. Lindbergh bliver amerikansk præsident, og romanen »Amerikansk pastorale«, hvor 60ernes antiautoritære oprør spiller en rolle. For sidstnævnte blev Philip Roth hædret med den fornemme Pulitzer Prize.

Med til billedet af Philip Roth hører, at han er passioneret ateist og i sin tid vakte opsigt i Guds eget land med udtalelser om, at hele verden vil være et bedre sted, den dag mennesker ikke længere tror på Gud, og at religion er »én stor løgn«. Provokerende har han således altid været, både i og uden for fiktionens rum, men han er alligevel – eller måske netop derfor – en af USAs mest prisbelønnede forfattere, hædret med stort set alt, undtagen den Nobelpris i litteratur, som han af uforståelige årsager endnu ikke har modtaget. Hvis Det Svenske Akademi når det, inden det er for sent, er vi mange, der gerne vil klappe.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.