Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Aktuelt portræt

Northside-bagmand pønser på ny festival i København

Brian Nielsen er idémanden bag festivalen Northside i Aarhus, der starter på fredag og samler op mod 35.000 mennesker. Nu lurer han på at starte en stor musikfestival i København.

Privatfoto
Privatfoto

Brian Nielsen tøver ikke på spørgsmålet, om København er næste by, der skal indtages af hans festival-imperium.

»Ja! København mangler en festival. Vi har overvejet det i de sidste fem år, men det er vigtigt, at vi finder den rigtige form og det rigtige tidspunkt.«

Brian Nielsen er idemanden og en af ejerne af NorthSide i Aarhus, der fra fredag og tre dage frem samler op mod 35.000 mennesker, og sidste år stod han også bag Tinderbox i Odense. I flere år han luret på at lave en stor festival i København, og det »rigtige tidspunkt« for at lancere en festival i København er rykket tættere på.

»Tinderbox har været en stor opgave, og Smukfest i København var en af årsagerne til, at vi trak følehornene til os, for to nystartede festivaler i København var for meget. Men nu har de jo valgt at droppe den. Det ville jo nærmest være absurd, hvis der ikke endte med at komme en festival i København.«

51-årige Brian Nielsen har arrangeret koncerter og nu også festivaler i Danmark i snart 30 år. Det hele startede i Aalborg i midten af 1980erne.

»Jeg begyndte som DJ i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Så kom jeg til at arbejde for Erik Thomsen, der dengang var en af de tre store impressarioer i Danmark, og var bl.a. med til at arrangere Pink Floyd i Parken i 1994 og Michael Jackson i Parken i 1997.«

Siden kom han til det internationale artistbureau The Agency Group, og i 2005 grundlagde han sammen med et par andre det bookingbureau, der i dag kendes som Skandinavian, og som er et af landets største.

Det var på en af de mange rejser som musikarrangør – til den amerikanske Coachella Festival i Californien – at ideen til NorthSide opstod. Brian Nielsen faldt for Coachellas koncertprofil, men også på måden, festivalen havde indrettet sig på.

»Danske festivaler var på det tidspunkt lidt traditionelle. Det handlede om bare at booke nogle navne og så sætte en bar op.«

Servicen haltede, eksempelvis undrede det ham, at der ofte ikke var toiletter nok. »For hvis folk står i kø til toilettet, står de jo ikke i kø til baren.«

Det kunne gøres bedre, og i 2010 startede han sammen med et par kolleger fra branchen NorthSide. En festival der har satset på det mere kræsne festivalpublikum, der tiltrækkes lige så meget af god mad, økologi og pæne toiletforhold som af musiknavnene på plakaten.

Hvordan lægger I musikprogrammet?

»Det er ret meget det muliges kunst. Vi kan godt mærke, at der i de seneste fem år internationalt er kommet mange festivaler, særligt i USA. Ofte har de en kapacitet, der gør, at vi bliver den lille. Der er nogle store festivaler i USA, der gør, at artisterne bliver i USA i vores periode. F.eks. ville vi gerne have haft Mumford & Sons på programmet i år, men de starter deres Europa-tour ugen efter NorthSide.«

»Den omvendte historie oplevede vi i 2014, hvor vi meget sent i forløbet landede Lana Del Rey. Pludselig kunne det lade sig gøre, fordi der var nogle andre shows, der faldt på plads i Europa.«

»At booke artister til en festival er ikke som at få ti minutter i en BR-forretning, hvor alle de fede artister står på øverste hylde, og så er det bare om at rive ned, som man lyster. Vi bruger ikke engang 20 mio. kr. på vores musikprogram, mens Roskilde bruger tre gange så meget, så det er kun festivaler med den budgetvolume, der kan være med til at præge dagsordenen.«

Giver NorthSide overskud?

»Vi har gode år, og vi har dårlige år. Vi har år, hvor vi rammer programmet lige i røven, som vi eksempelvis gjorde i 2014, hvor vi så havde et voldsomt stort overskud. Tinderbox i Odense sidste år var en ordentlig røvfuld, men det var kalkuleret.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.