Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 9. januar

Mogens »Ægterødt« og magtens centrum

Mogens Lykketoft har aldrig været bleg for at tage kontrollen eller konflikten. I en menneskealder som en central aktør i dansk politik og i dag for bordenden i FN.

Mogens Lykketoft fylder 70 år. 
Mogens Lykketoft fylder 70 år. 

Mogens Lykketoft har som få danske politikere haft evnen til at se, hvad fremtiden fordrer. Så måske vidste han allerede besked dengang tilbage i 1995.

»Jeg kunne da også godt tænke mig at bo i New York i et år,« sagde han således i et interview til Politiken med henvisning til sin datter, der var flyttet til den amerikanske storby for at studere.

Næsten 20 år senere fik Mogens Lykketoft – igen – ret, da han i efteråret 2014 blev udnævnt til formand for FNs generalforsamling.

Sådan har det ofte været i tilfældet Mogens Lykketoft. Som en af de berømte ´Fantastiske Fire´ – Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken, Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft – og som mangeårig minister ad flere omgange har han efterladt sig flere aftryk end de fleste andre. I Socialdemokratiet. Og i Danmark.

Lykketoft er blevet kaldt Mogens »Ægterødt« i de politiske ungdomsår i Frit Forum. Med det karakteristiske fipskæg sagde man i mange år om ham, at han ligner Trotsky, men tænker som Lenin. Han er blevet kaldt »Kongemorderen«, da han i 1992 på bekostning af Svend Auken hjalp Poul Nyrup Rasmussen til at blive S-formand og senere statsminister. Og »Troldmanden« i de mange år som finansminister.

Som sin største politiske bedrift har Lykketoft flere gange nævnt de 200.000 flere danskere, han var med til at få i arbejde i årene som finansminister i Nyrup-regeringen fra 1993 til 2000.

I den anden ende af skalaen står nederlaget til Anders Fogh Rasmussen, da Lykketoft for første og eneste gang stillede op som statsministerkandidat ved folketingsvalget i 2005 og syntes at skulle kæmpe den socialdemokratiske kamp helt alene.

Han afskyr sekunddemokrati, hvor en oneliner på TV kan afgøre en politisk duel, og han har aldrig anglet efter letkøbt popularitet.

»Jeg har erkendt for mange år siden, at min opgave i politik er at klare »the hard work«, som ikke er så populært. Derfor er jeg glad for at kunne udøve min opgave fra en af landets største valgkredse. For at være helt ærlig, så sikrer Glostrupkredsen mig, at jeg kan passe mit arbejde. Jeg skal ikke dele penge ud, men få tingene til at hænge sammen,« som Lykketoft i sin tid som finansminister udtalte i Ekstra Bladet.

Mogens Lykketoft blev født i 1946 og blev fra spæd adopteret af farvehandler Axel Lykketoft og hustruen Martha. Han blev tæt knyttet til sin mor, der først døde som 90-årig, og der findes en lang række eksempler på den unge Mogens’ begavelse. At han som 14-årig begyndte at skrive sin egen historiebog, er bare et af dem.

Alle på Christiansborg – og udenfor – har også siden anerkendt Lykketofts begavelse. Samtidig mener mange imidlertid, at den samme begavelse og et til tider spyende temperament ofte har efterladt et meget lille spillerum til personer, han finder intellektuelt mindre udstyret.

»Vist er Lykketoft tilhænger af demokrati – så længe det forvaltes på meget få hænder,« har den mangeårige konservative leder og nuværende politiske kommentator Hans Engell tidligere udtalt.

Om den beskrivelse har den ene af Lykketofts døtre, Maja, sagt til Politiken: »I pressen bliver han fremstillet som et kynisk og beregnende magtmenneske. Det billede er helt i modstrid med min oplevelse. Jeg kender ham som meget rar og varm og som meget intuitiv over for andre mennesker.«

Lykketoft runder de 70 år fortsat solidt placeret i magtens centrum. Nu blot på verdensplan. Og som han forudsagde ved sin egen reception, da han fyldte 60 år:

»Nogle mener, at man bør trække sig tilbage i 60erne. Jeg lover at arbejde mindst 10-20 år endnu. Jeg kan ikke se en tilværelse for mig uden noget at bestille.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.