Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 24. januar

Manden med svar på meget

Den teoretiske fysiker Michio Kaku har udviklet sig til noget nær en superstjerne, der forsøger at svare på alt.

Professor Michio Kaku er meget interesseret i nye energiformer, der skal reducere CO2-udledningen. Foto: David Becker/Getty Images/AFP
Professor Michio Kaku er meget interesseret i nye energiformer, der skal reducere CO2-udledningen. Foto: David Becker/Getty Images/AFP

Michio Kaku er teoretisk fysiker og har gennem sit snart 70-årige liv beskæftiget sig med strengteorien, hvilket ikke siger de fleste af os ret meget. Men hvis nogen kan forklare indviklede ting inden for fysikken, så er det Michio Kaku.

Han er ganske vist professor på et universitet i New York, han udgiver artikler om teoretisk fysik og skriver fagbøger, men han er først og fremmest kendt fra et hav af TV-programmer, hvor han udlægger teoretisk fysik, så de fleste forstår den. Han har fremstillet programmer til BBC, Discovery Channel, History Channel samt Science Channel.

Desuden har han skrevet en række bestsellere om fysiske problemer, hvor fysikken for alvor bliver teoretisk som ormehuller i tiden, parallel-universer og tidsrejser.

Han er barn af japanske forældre, som var indvandret til USA, før han blev født, og som begge blev interneret under Anden Verdenskrig – det var faktisk under interneringen, at forældrene mødte hinanden.

Unge Kaku viste hurtigt under sin uddannelse, at han havde store evner. Faktisk forsøgte han at bygge en partikelaccelerator i hjemmets garage, da han gik i gymnasiet, og selv om det aldrig lykkedes for ham at danne antistof, begyndte man at lægge mærke til ham.

Da han gik på universitetet, blev han opdaget af den store fysiker Edward Teller, der er kendt som brintbombens far. Kaku mødte Teller på en videnskabsmesse i Albuquerque og Teller gjorde Kaku til sin protégé og skaffede ham et scholarship på Harvard University, hvor han fik klassens højeste karakterer. Efter at han var færdig med sin uddannelse, blev han indkaldt til militæret, men Vietnam-krigen nåede akkurat at slutte, så han ikke skulle i krig.

Inden for fysikken har Kaku først og fremmest arbejdet med strengteorien. Det er en teori, der samler alle naturkræfter under et, så man kan forklare alt fra »Big Bang« til de mindste enheder i en teori. Altså lige fra Einsteins relativitetsteori over Newton til de mindste elementer, kvarkerne.

Det er nu ikke lykkedes endnu, men det er til gengæld lykkedes for Michio Kaku at blive en ren mediestjerne, der bliver kaldt i studiet, når komplicerede ting skal forklares på en folkelig måde. Og det er han god til. Samtidig er han ikke den, der støder folk fra sig ved at påstå, at sammenhængen kun kan være på én måde.

F.eks. når de største spørgsmål stilles som: Er der nogen mening med menneskets liv?

»Der er ikke en eller anden sandhed, man kan søge efter derude – ikke en ligning, der kan forklare lige netop det. Jeg plejer at sige til folk, at hvis man skal finde meningen med livet, så skal man ikke kigge udad i rummet, men kigge ind i sig selv. Det er det eneste sted, man har mulighed for at finde svaret,« har Michio Kaku sagt i en af sine utallige TV-programmer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.