Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Manden, der opfandt de levende døde, er død

Den moderne zombiefilms fader, George A. Romero, er død, 77 år.

George A. Romero, der her ses i Mexico i 2011, døde i søndags efter en kort kamp mod lungekræft.
George A. Romero, der her ses i Mexico i 2011, døde i søndags efter en kort kamp mod lungekræft.

Siden starten af 00erne har populærkulturen været overrendt af de levende døde. Om det så gælder bøger, tegneserier, film, TV-serier, bræt- kort- eller computerspil, har rådne lig flået i døre og vinduer for at sætte tænderne i frisk menneskekød og lægge civilisationen i grus.

Og nu er den ansvarlige for hele den bloddryppende misære selv udåndet, omend han forhåbentlig ikke slutter sig til den evigt voksende horde af levende døde.

Filminstruktøren George A. Romero døde søndag efter kort tids kamp mod lungekræft.

Han revolutionerede horrorgenren, da han i 1968 instruerede sin første egentlige spillefilm, »Night of the Living Dead«, hvor man for første gang så det, vi i dag kender som zombier – et ord, der forøvrigt ikke bliver nævnt i filmen.

Indtil da var zombier noget, man kendte fra haitiansk voodoo. Og her er der tale om levende mennesker, der som viljeløse slaver må tjene den, der har bragt dem i deres ulykkelige tilstand. Men voodoo-zombien har altså hverken appetit på menneskekød eller -hjerner.

Helten i »Night of the Living Dead« er – yderst opsigtsvækkende for sin tid – en sort mand, der ender som eneste overlevende i et øde hus, mens alle de hvide omkring ham dør, fordi de ikke kan holde hovedet koldt. Til sidst bliver han dog skudt af andre hvide, der tror, at han er en zombie.

Filmen blev, med sit underliggende racepolitiske tema, der passede perfekt i tidsånden, en enorm succes og en ny genre var født.

Romero lavede siden en række efterfølgere, hvor »Dawn of the Dead« fra 1978, der ses som en kritik af forbrugssamfundet, skal fremhæves. Flere andre af hans film gennem årene havde dog svært ved at holde niveauet.

Zombier har været en fast del af horrorgenren lige siden »Night of the Living Dead« kom ud i 1968, men med blandet succes.1970erne bød på en række gode af slagsen - de fleste af dem var italienske - men 80erne og 90erne var præget af produktioner, der var så ringe, at genren siden blev set på med foragt.

Det er som sagt først omkring årtusindskiftet, at zombier har fået en renaissance. Det skete først med Danny Boyles »28 dage senere«, der - selv om feinschmeckere vil hævde, at den teknisk set ikke er en zombiefilm, da de inficerede ikke dør, før de begynder at jage de levende - pustede nyt liv i genren.

To år senere begik Zack Snyder en mesterlig genindspilning af Romeros klassiske toer, »Dawn of the Dead«. Fælles for begge film var, at zombierne nu kunne løbe og dermed var meget farligere end Romeros stavrende lig.

Romero selv tog afstand fra levende døde, der kunne løbe, men publikum elskede dem. Og selv om nogle vil mene, at Romeros produktion i dag kan virke lidt tam sammenlignet med f.eks. de ovennævnte film og hit-serien »The Walking Dead«, skal man huske, at ingen af dem var blevet til, hvis ikke det havde været for ham.

Flere amerikanske myndigheder er begyndt at bruge zombie-epidemier som teoretisk scenario i deres oplysningsmateriale til borgerne - blot for at få folk til at interessere sig for, hvordan de skal forholde sig, hvis en katastrofe af den ene eller anden art indtræffer.

Hvis man i dag går ind på Amazon og udviser interesse for en overlevelseshåndbog til zombieapokalypsen (for det findes naturligvis også), får man gerne tilbuddet om at købe et koben, når nu man er i gang.

Og prøv at nævne ordet zombie for en gruppe mennesker og spørg, hvor mange, der tænker på voodoo, og hvor mange, der ser et menneskeædende råddent lig for sig.

Det er George A. Romeros arv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.