Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 27. februar:

Løvernes konge

FCK-træner Ståle Solbakken er en af de mest sejlivede trænere i Super- ligaen. Nordmanden har blandet sig i den danske flygtningedebat og har gjort sig upopulær i DF.

Ståle Solbakken forstår at gøre sine anvisninger til spillerne helt tydelige. Foto: Anders Kjørbye
Ståle Solbakken forstår at gøre sine anvisninger til spillerne helt tydelige. Foto: Anders Kjørbye

Er man på et vist niveau i den københavnske topklub, FCK, så kan man på flydende norsk sige følgende sætning: »Vil du det her nok?«

For lige netop den vending er ofte anvendt af Ståle Solbakken, der også er kendt for altid at kunne huske fortidens resultater. Sejrene kan han opremse, de tabte kampe holder ham søvnløs.

For Ståle Solbakken har vindermentalitet, og den 50-årige træner har da også fornemme resultater bag sig både som aktiv fodboldspiller og i sit trænerliv.

Selv om vi mest forbinder den 1,90 meter høje nordmand med FCK, så havde han faktisk en strålende karriere i flere norske klubber, før han kom til AaB, hvor han var med til at sikre det danske mesterskab.

Da FCK købte ham som spiller, mente Solbakken, at det var, fordi holdet savnede vindermentalitet. Og det havde han selv i rigelig målestok. Han spillede i 2000 og 2001, og det var her, at hans karriere som aktiv spiller fik en uhyggelig afslutning. Under træning faldt han om med hjertestop, og han nåede at være død i syv minutter før klubbens læge, Frank Odgaard, fik ham tilbage til livet.

Han kom aldrig til at spille igen.

»Jeg trænede mig jo op igen, så jeg var i fysisk form til at spille. Lægerne sagde heller ikke konsekvent nej. De gav mig ikke rødt lys. De gav mig gult. Men i og med at de ikke gav mig grønt lys, kunne jeg ikke sætte familien og med- og modspillere under det pres, at jeg spillede med en pacemaker. For hvis jeg gik i græsset, ville alle tænke, om jeg nu rejste mig igen. Men havde jeg været 23 år og ikke haft familie, kan det være, at jeg havde spillet videre, for så havde det været meget hårdere at stoppe,« har Solbakken fortalt i et interview med Tipsbladet. Men dermed var det ikke slut med fodbold, for Ståle Solbakken ville under alle omstændigheder være træner, når den aktive karriere var slut. Efter et par måneders rastløshed gik han i gang med den sidste del af trænerkurset og kom derefter til at træne det norske ungdomslandshold, og dermed var kursen for hans fremtid lagt.

I 2006 blev han træner for FCK, og sammen nåede de nye sportslige højder. FCK kvalificerede sig til Champions League i 2006, og i sæsonen 2010-2011 kom holdet i Champions Leagues ottendedelsfinale som det første og hidtil eneste danske hold. Danske mesterskaber blev det også til, og kombinationen af Solbakken og FCK syntes indlysende. Men også udlandet havde øje for den norske træner, og han fortsatte karrieren i tyske FC Köln og engelske Wolverhampton, men nogen stor succes blev det ikke, så i 2011 vendte han tilbage til FCK, og selv om der undervejs har været skrammer, så er det stadig en af de bedste kombinationer i den danske superliga.

Så populær Solbakken har været som træner, ligeså upopulær blev han på højrefløjen, da han skrev selvbiografien »Løvehjerte«, hvor han leverede en bredside mod den danske indvanderedebat, som han kritiserede for et inhumant menneskesyn, der også havde bredt sig til flere partier, og han donerede overskuddet fra bogen til sport for unge flygtninge. Det faldt ikke i god jord alle steder. F.eks. mente DFs Kenneth Kristensen Berth, at Solbakken som udlænding med sit på det tørre burde koncentrere sig om Norge og ikke bidrage til »Danmarks fordærv«.

»Jeg føler, at det er helt unødvendigt, og at denne mand netop symboliserer nødvendigheden af at stå imod sådanne holdninger,« skrev Solbakken i en SMS til BT. Og så var den sag slut.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.