Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 i dag

Kvindeliv under lup

Maria Helleberg har om nogen været en produktiv forfatter med over 80 udgivelser siden sin debut i 1986. Særligt er hun de historiske romaners moder.

Maria Helleberg debuterede i 1986 med romanen "Seersken", og siden er det blevet til mere end 80 udgivelser. PR-foto
Maria Helleberg debuterede i 1986 med romanen "Seersken", og siden er det blevet til mere end 80 udgivelser. PR-foto

Siden sin debutroman »Seersken« fra 1986 har Maria Helleberg leveret et hav af fortællinger om fremtrædende personer, kærlighedshistorier og fascinerende begivenheder i danmarkshistorien. Listen over hendes udgivelser tæller over 80 og synes nærmest at fortsætte i det uendelige. Som et gennemgående træk sætter Maria Helleberg ofte kvindeliv under lup i sine historiske romaner. Senest har hun udgivet »Thomasines frihed« (2015), »Leonora Christine« (2014) og »Kongens kvinder« (2013). Maria Hellebergs historiske romaner vidner om et stort stykke researcharbejde og en vilje til at begrave sig i historien.

Maria Helleberg har ikke ét tilhørssted. Hun er født på Frederiksberg, men flyttede som barn meget rundt i Danmark med sine forældre. Som ung fandt hun vej tilbage til København og blev magister i teatervidenskab og dansk litteratur fra Københavns Universitet. Livet har ført hende både til Italien og USA, men i dag bor hun med sin mand i Fredensborg. Her optages hun af Early Music, opera, Leonard Cohen og hunde af racen West Highland Whites.

Selv om Maria Helleberg er kendt og elsket primært som voksenforfatter, har hun også prøvet kræfter med bøger til børn. Hendes første børnebog var »Slavebarnet« fra 1992, som fik to fortsættelser, »Børnejægeren« (1993) og »Knivstikkeren« (1995). Serien foregår i oldtidens Palæstina og handler om den syvårige jødiske pige Shara. Efter fortællingerne om Shara fulgte en række andre børnebøger samt verdens- og danmarkshistoriske oversigtsbøger til de små.

Udover sit forfatterskab har Maria Helleberg været husdramatiker på teatret »Svalegangen« i Aarhus. Hun har også været klummeskribent på forskellige dagblade, herunder Det Fri Aktuelt, Berlingske og BT, og siddet i forskellige kulturelle råd og udvalg. Kort sagt er hun en produktiv dame, der har sat sit fingeraftryk på lidt af hvert. Ikke mindst har hun sat sig tungt på tronen som Danmarks dronning af den historiske litteratur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.