Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 21. maj

Kunstneren, der har prøvet det hele

Billedkunstneren Bjørn Nørgaard, tidligere professor ved Kunstakademiet, forhen- værende hesteslagter, manden bag Dronningens gobeliner på Christians- borg og en tålmodig debattør, har spillet en fremtrædende rolle i dansk kulturliv i årtier.

Bjørn Nørgaard blev for alvor kendt for sin hesteofring på en mark i Horns Herred i 1970. Happeningen var en protest mod Vietnamkrigen. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Bjørn Nørgaard blev for alvor kendt for sin hesteofring på en mark i Horns Herred i 1970. Happeningen var en protest mod Vietnamkrigen. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Tidligt i 1960erne var der ikke mange herhjemme, der interesserede sig for ung avantgardekunst.

I København var der måske et par hundrede, der kendte til den unge Bjørn Nørgaard og hans såkaldt skulpturelle aktioner – et forsøg på at nå frem til et nyt kunstnerisk udtryk – men meget ændrede sig med vedtagelsen af verdens bedste kunststøttelov og oprettelsen af Statens Kunstfond. Louisiana var allerede åbnet i 1958, og det var egentlig på museet i Humlebæk, at Bjørn Nørgaard i 1970 havde tænkt sig, at han skulle slagte en hest.

Men Knud W. Jensen ville ikke have det – og så blev det på en mark i Kirke Hyllinge, at Røde Fane (tidligere Tulle) gik bort efter et slidsomt liv i dansk landbrug.

Bjørn Nørgaard havde – formodentlig omhyggeligt – valgt den avis, der ville kunne generere den største forargelse, nemlig Ekstra Bladet, til at dække begivenheden, og selvfølgelig blev der ballade.

Hundredvis af skulpturer og andre former for kunstværker senere er »Hesteofringen« stadig en del af billedet af Bjørn Nørgaard og en af grundene til, at han blev så kendt og fik så mange opgaver. Fra kunst i det åbne offentlige rum til gobelinerne til Dronningen, der hænger på Christiansborg.

Bjørn Nørgaard har aldrig leflet for nogen – men han har gerne villet tale med alle, og er der en rød tråd, der går gennem hans foreløbige livs farverige ryatæppe, er det ønsket om dialog. At tale sammen om kunst og om samfundets indretning. Tale med hinanden. Ikke skændes.

Bjørn Nørgaard er selv en skarp polemiker, og han er heller ikke altid den inkarnerede venlighed. Men han omgås folk med andre synspunkter end hans egne, og netop fordi han ikke vurderer mennesker ud fra de sædvanlige politiske fordomme, kan han færdes i alle dele af samfundet. Og tale med de mennesker, han møder rundt omkring i hierarkierne.

»Hesteofringen« var egentlig tænkt som et farvel – han ville ud af udstillingslivet, men det er efter netop den aktion, at han bliver indbudt til at skabe værker til det samfund, han vil tale med. Gennem årtierne har Bjørn Nørgaard arbejdet inden for mange materialer og medier. De tidlige små skulpturer i gips og syltetøjsglas, der senere blev til meget større skulpturer og forskellige aktioner. Netop aktionerne opfattes hyppigt som kryptiske, men Bjørn Nørgaard magter også at skabe skulpturer, der nærmest er overtydelige. Dertil er kommet film og et lod i et interessant boligbyggeri som Bispebjerg Bakke i København. Og meget, meget, meget mere.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.