Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
75 år

Kronprinsessens bonusmor

Susan Elizabeth Donaldson har skrevet en række kriminalromaner, hvoraf syv er oversat til dansk. 18. januar fylder hun 75 år.

Forfatteren  Susan Moody fylder 75 år. Foto: Nils Meilvang
Forfatteren  Susan Moody fylder 75 år. Foto: Nils Meilvang

Forfatteren Susan Elizabeth Donaldson er født Horwood i Oxford, Storbritannien. Hun er som forfatter siden 1983 mest kendt som Susan Moody, men har også udgivet bøger under pseudonymerne Susannah James og senest Susan Madison. Hun blev i 2001 gift med kronprinsesse Marys far, matematik-professor John Donaldson, der var blevet enkemand i 1997.

Mrs. Donaldson har tre sønner fra et tidligere ægteskab. Hun er opvokset i Kent i Sydengland som eneste pige blandt fire brødre. Senere boede hun i Frankrig, hvor hun traf sin første mand. De flyttede til Tennessee i USA, før hun igen vendte tilbage til England, hvor hun traf professor Donaldson.

På dansk er syv af hendes kriminalromaner udkommet – bl.a. »Løse ender« (2009), »Skæbnesommer« (2007), »Kirstens breve« (2006), »Faldne engle« (2005), »Den italienske have« (2004), » Håbets farve« (2004) og »Rør himlen« (2003).

Susan Donaldson har tidligere været formand for den engelske krimiforfatterforening og World President for International Association of Crime Writers og har desuden undervist i litteratur. Ligesom hun er blevet valgt ind i den prestigefyldte Detection Club.

Susan Donaldson har desuden ledet kurser i kreativ skrivning i England, Frankrig, Australien og Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.