Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dødsfald

Kendt læge død

Povl Riis, professor, fhv. overlæge, dr. med., Hellerup, er død 91 år.

Han var overlæge ved Gentofte Amtssygehus 1963-1976 og ved Herlev Amtssygehus 1976-1995 på afdelingen for medicinske mave-tarm-sygdomme og professor i intern medicin ved Københavns Universitet 1975-1995.

Hans videnskabelige indsats har især vedrørt tarmens betændelsessygdomme, og en forskningsmæssig milepæl var udviklingen af den kønsbestemmende fostervandsprøve, som han var ophavsmand til sammen med læge Fritz Fuchs i 1950erne.

Han var redaktør af Ugeskrift for Læger 1967-1991 og deltog i udformningen af Helsinki-deklarationen om videnskabelige principper inden for biomedicinsk forskning. Han tog initiativ til oprettelse af danske videnskabsetiske komitéer og var formand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité 1979-1998.

Han modtog adskillige hædersbevisninger, bl.a. August Krogh Prisen i 1974, Lauritzen Fondens Hæderspris i 2006, Den Islandske Falk i 2012 og flere æresdoktorater.

Musikken fyldte i Povl Riis’ liv. Med nye pladeudgivelser indkøbt på vej hjem fra hospitalet kunne hele familien en hverdagsaften ses dansende til de seneste toner fra Beatles, Rolling Stones eller Elton John. Povl bidrog selv til musikken gennem tekster til korværker og gendigtning af bl. a. Johan S. Bachs »Bist du bei Mir«, som blev til »Er du mig nær«.

Han var med sin intelligens, sin stærke sociale indstilling og livslange flid en stor samfundsbidrager i utroligt mange sammenhænge. Han mistede dog aldrig kærligheden til den kliniske gerning og kontakten til den enkelte patient. Lykken var, når han herudover kunne fungere som læge for den store familie og øse af sin alsidige viden. Han efterlader sig fire voksne børn, Eva, Karen, Mette og Jakob samt 14 børnebørn og tre oldebørn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.