Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 10. maj

Kakkelovn og køleskab

Skuespilleren og instruktøren Solbjørg Højfeldt ved, at en skuespiller skal overlade det til publikum at tænke selv.

Solbjørg Højfeldt er en skuespiller, der kan alt. Privatfoto.
Solbjørg Højfeldt er en skuespiller, der kan alt. Privatfoto.

Luk lige øjnene. Og lyt så til stemmen. Solbjørg Højfeldts røst er et perfekt modulerbart, mangefacetteret instrument.

Ikke alene er den smuk. Den kan også så meget. Snart distanceret, måske ligefrem frostbidt. Så varm, omfavnende, nænsom.

Og lukker man gluggerne op, er det også sådan Solbjørg Højfeldt ofte virker på scenen i den lange karriere, hun efterhånden har haft – og stadig har – i dansk teater. Hed og sval. Det er denne pendulering mellem polerne, der gør hende til den fremragende skuespiller, hun er.

Hun er kakkelovn og køleskab! Parret med noget tilbageholdende, noget kontrolleret, lad os bare kalde det bevidst hæmmet. Hun krænger ikke følelserne demonstrativt ud. Til gengæld er der ingen tvivl om, at hun kunne stå i lys lue. Hvis hun altså ville.

»Man skal overlade noget til publikum, så man ikke som et præservativ presser hele møget ned over dem,« som hun selv har formuleret det for nogle år siden i et interview med Berlingske.

En skuespiller kan alt, er overbevisningen. Spændvidden har hun for alvor givet sig selv lov at vise de senere sæsoner, på nogle af de mindre københavnske scener og ikke mindst i de soloprojekter, hun har påtaget sig som con amore-projekter.

Nobelpristageren Elfriede Jelineks enetale »Jackie« om ikonet Jackie Kennedy Onassis for eksempel. Og sidste år havde hun selv skaffet sig rettighederne til at dramatisere den islandske forfatter Hallgrímur Helgasons roman »Kvinde ved 1000 grader«.

Stærk og usentimental var hun – og efter spilleperioden i København rundt i landet. En præstation, der var stærkt medvirkende til, at hun fik den fornemme Lauritzen-prisen.

På scene og lærred har hun en overgang måttet kæmpe for ikke at blive typecastet som det, hun ligner:

En smuk, elegant og følelsesforskanset overklassefrue med erotikken ulmende under den isafkølede facade.

Der har dog været så meget andet, fra »Kameliadamen« over »Gøgereden«,»Agnete«, »Vejen til Mekka« og »Godnat, mor« i samspil med Bodil Udsen.

Kunst er humanitært arbejde

Og tag et par nyere eksempler, et let karikeret, men fornemt administreret modermonster i Teater Grobs »På herrens mark« i sæsonen, der lige er gået, samt den noget grænseoverskridende, moderne bedste i »Ditte & Louise« på TV.

Eller hvad med hendes skægge Magdelone i »Den stundesløse« på Grønnegårds Teatret – et komisk pletskud i følelsernes vold. Og nu vi er ved Holberg i det fri, så har hun også efterhånden samlet sine erfaringer og er blevet instruktør, bl.a. med en munter, lidt traditionelt opfattet »Henrik og Pernille«. Herhjemme også bl.a. en flot »Amadeus« på Østre Gasværk Teater, og på den anden side af Øresund en række store forestillinger på stadsteatret i Helsingborg. Meningen med det hele? Med at stå på en scene foran andre mennesker?

»Kunst er også et stykke humanitært arbejde,« har hun sagt til Berlingskes teatermagasin på nettet, »Teatersnak«. Teater er nemlig til, ikke for hendes, men for publikums skyld.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.