Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Kærlighed i samtlige slag

Gilbert Kaplan var økonom uden formel uddannelse i musik, men endte som autoritet og endda dirigent – i ét bestemt stykke. Han blev 74 år.

Gilbert Kaplan blev 74 år.  Foto: Tanja Niemann/Deutsche Grammophon
Gilbert Kaplan blev 74 år.  Foto: Tanja Niemann/Deutsche Grammophon

Han var som ingen andre i musikkens verden: På en gang amatør og et fænomen blandt forskere og dirigenter.

Gilbert Kaplan lånte som ung en lille million af en likørbaron og begyndte på Børsen i New York. Pengene blev brugt til grundlæggelsen af et nu klassisk tidsskrift inden for økonomi: Institutional Investor.

Kaplan solgte tidsskriftet i 1980erne og trak sig tilbage. Men ikke til et liv med benene oppe.

For han var i mellemtiden blevet engageret i komponisten Gustav Mahlers musik. Og det var ikke bare i Mahler som helhed, men et helt bestemt stykke: Symfoni nummer 2 fra 1894 med tilnavnet »Opstandelse«.

Engagementet voksede hurtigt til en slags besættelse. Selv hans nærmeste kunne næsten ikke høre om andet. Gustav Mahlers anden symfoni blev meningen med Gilbert Kaplans liv.

Da den pensionerede økonom havde rundet 40 år, tog han det store skridt: Han købte originalmanuskriptet til det seks kvarter lange værk og har efter sigende fået rettet 300 fejl i den trykte udgave af værket.

Og han ville ikke bare høre musikken igen og igen. Han ville også dirigere den. Selv om han ikke kunne.

Så han betalte American Symphony Orchestra en dag i 1982 og inviterede vennerne til koncerten i Lincoln Center. Han dirigerede den efter hukommelsen alene. Endda med Mahlers egen dirigentpind. Kritikere fra dagbladene var for en sikkerheds skyld forment adgang. En af dem sneg sig alligevel ind. Og var begejstret.

Gilbert Kaplan blev lige siden inviteret til orkestre over hele kloden og behøvede ikke længere at betale selv.

Fik han nogensinde lært at dirigere den krævende musik og håndtere et orkester? Kritikerne er ikke helt enige på det punkt. Og musikerne i New York Philharmonic kunne kalde ham både charlatan og værre ting.

Men der var kærlighed i hvert eneste slag – og kærlighed kan man aldrig få nok af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.