Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
80 år 1. januar.

Iværksætteren

Kai Dige Bach har med intelligent galskab trukket dybe spor i samfundet.

Erhvervsmanden og tidligere folketingsmedlem Kai Dige Bach, 79 år. Bach har bygget dette hus "Flagskibet" i Herlev til 25 millioner. Her vil han lade iværksættere bo gratis, de skal kun betale eget forbrug.
Erhvervsmanden og tidligere folketingsmedlem Kai Dige Bach, 79 år. Bach har bygget dette hus "Flagskibet" i Herlev til 25 millioner. Her vil han lade iværksættere bo gratis, de skal kun betale eget forbrug.

Kais kongerige har sit centrum i Herlev. Som vor rigtige monark har sine palæer om sig på Amalienborg Slotsplads, samlede multiiværksætteren Kai Dige Bach sine privat- og forretningsmatrikler på Gl. Klausdalsbrovej i Hjortespring – alt inden for synsfeltet fra udestuen.

Forretningsimperiet er de senere år stort set afviklet etapevis. Alligevel kan han, der bliver 80 i morgen, ikke dy sig - med søsætningen tidligere på året af Flagskibet, en iværksætterfabrik til 25 millioner.

Her får andre chancen, som han selv, Nørrebro-drengen, tog den i 1950erne: Mens kammeraterne gik på universitetet, gik han med kul og koks i sække i Herlev samtidig med, at han var i lære i autobranchen, rundede Niels Brock og blev iværksætter.

Siden har det søgende og flittige menneske skabt mange finurlige universer. Hvor gode og store penge er tjent, borgerlig politik markedsført, ånd er dyrket, og mange glade sjæle er præsenteret for tilværelsens mangfoldigheder. Gerne med sang, dans og kloge ord.

Kai Dige Bach har turdet tage konkurrencen op med de store. Som leverandør af fyringsolie, sælger af hårde hvidevarer, start af weekendaviser, der blev til Søndagsavisen, af A-post i konkurrence med postvæsenet, af rejsebureauet Gate Eleven og af Idé-Nyt, landets største printmedie.

Hans samfundsengagement førte ham som konservativ ind i både kommunalbestyrelse og folketing – med varme venskaber i alle partier og livet igennem i samme mundering: Ternet skjorte med lædervest og fødderne solidt plantet i træsko, sandaler eller fodformede.

Han holder stadig fast i at blive kaldt brændselshandler. Lidt har han at have det i: Tankstationen i Herlev bærer som den eneste i landet hans navn og skilter med: Sidste chance for at tanke inden Rådhuspladsen.

Og så driver han sine klubber med alvor, morskab og lidt galskab. Men der skal være orden i den. Det gælder bl.a. Gadedrengekoret, polyr-seminarerne i udlandet og Søndagsskolen i Undergrundsuniversitetet Hjortespring, hvor 100 mødes jævnligt med ham som rektor magnificus for at lytte til førende forskere.

Alt inspireret af hans bonmot: Man skal ikke gå glip.

Ny forskning viser, at jo mere man dyrker netværk, des længere lever man. Med Kai Dige Bachs livsstil må de 100 år kunne skimtes i horisonten.

Efter otte år som enkemand førte skipperen og havmanden sin lattermilde Agnethe (Nørgaard) til brudeskamlen i sommer. De traf hinanden på et sangkursus på Løgumkloster Højskole – ja, de højskoler – og tager sammen imod i morgen kl. 14-17 ved en nytårskur på Gl. Klausdalsbrovej 480 i Herlev.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.