Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40 år 28. juni

Historien er vigtig for os alle

Hvis ikke historikere deltager i at formidle vores historie bredt, så er der andre, der gør det, og så går nuancerne tabt, mener historikeren Rasmus Glenthøj.

Rasmus Glenthøj kommer fra en lægefamilie, men valgte historie som sin levevej. Foto: Henrik Løfqvist
Rasmus Glenthøj kommer fra en lægefamilie, men valgte historie som sin levevej. Foto: Henrik Løfqvist

Spørger man Rasmus Glenthøj, hvorfor han valgte at blive historiker, så kommer svaret uden tøven.

»Auschwitz. Da jeg gik i gymnasiet var vi på studietur til Krakow i Polen, og der var vi på udflugt til kz-lejren Auschwitz. Det rørte mig så dybt, at jeg følte behov at beskæftige mig med, hvorfor og hvordan noget så forfærdeligt kan ske,« siger Rasmus Glenthøj.

Han er ud af en lægefamilie – hans forældre, hans hustru, hans bror og ældre familiemedlemmer er læger – men den vej har han aldrig selv overvejet at gå.

»Jeg er familiens sorte får,« siger han og griner og fortæller, at hans forældre har været med til at give ham interessen for historie.

»Vi tog ofte på museer, og da vi boede i Hillerød, elskede jeg at komme på Frederiksborg Slot. Faktisk hed min yndlingsbamse Chr.4,« siger han.

Én ting har han dog taget med sig fra sin families foretrukne erhverv: Rationel tankegang. Han mener, at kritisk tankegang og kendsgerninger udgør fundamentet for historieskrivning, men at det også er vigtigt at kunne leve sig ind i fortiden og forstå den på dens egne præmisser.

Rasmus Glenthøj tilhører en generation af yngre historikere, som entusiastisk formidler historien til et bredt publikum via bøger, TV og andre medier.

Han blev ph.d. på en afhandling om Norges adskillelse fra Danmark i 1814, og han skrev efterfølgende en bredere formidlet bog om emnet, »Skilsmissen« (2012). Her udover har han skrevet bøger om bombardementet af København i 1807, krigen i 1864, dansk-norsk historie i 600 år og i 2014 – i 200-året for Norges adskillelse fra Danmark – skrev han en bog, »1814 – krig, nederlag, frihed«, om emnet sammen med sin norske kollega Morten Nordhagen Ottosen.

»Jeg har en stor fortællelyst og kan godt lide at formidle. Jeg mener også, at det er nødvendigt. Hvis ikke der er historikere, som gør det, så gør andre det. Der er et væld af aktører, der bruger historien politisk eller kunstnerisk til et bestemt formål – det gælder på begge politiske fløje, og der skal vi som historikere vise, at historien er nuanceret. Historikere har ikke monopol på historien, men som fagfolk er vi forpligtede til at bidrage til forståelsen af verden,« siger Rasmus Glenthøj.

Skandinavismen

Rasmus Glenthøj er adjunkt på Syddansk Universitet, men 1. juli tiltræder han samme sted en stilling som lektor i nyere tids historie.

Han skriver i øjeblikket på to værker. Det ene – sammen med Morten Nordhagen Ottosen – om skandinavismen, en politisk bevægelse der i 1800-tallet arbejdede for et føderalt Norden, og her lover Rasmus Glenthøj, at der vil komme opsigtsvækkende nyt frem. Den anden bog – en antologi, som han laver sammen med to kolleger, handler om kampen mellem borgerlige og kulturradikale om udlægningen af historien de seneste 200 år med grundloven, verdenskrigene, velfærdsstaten og Den Kolde Krig.

Rasmus Glenthøj er gift med læge Ida Ketscher.

Parret, der bor i Dyssegård, venter deres andet barn til august.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.