Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 2. marts

Han skaber historier, der forvandler mennesker

Skuespilleren, forfatteren og foredrags-holderen Jens Arentzen bruger sit liv på at fortælle historier, der giver håb.

Jens Arentzen er en skuespiller med mange projekter. Foto: Dennis Westerberg
Jens Arentzen er en skuespiller med mange projekter. Foto: Dennis Westerberg

Ét liv, mange liv. Det er meget muligt, at Jens Arentzen begyndte sin professionelle løbebane som skuespiller - han var færdiguddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1979, hvor han blev optaget allerede som 17-årig. For hvorfor lade sig begrænse, når man er et nysgerrigt menneske med stor lyst til andet og mere og en begavelse, der brændte efter at gå om bord i hele menneskepsyken? Skuespillerfornemmelsen blev hurtigt udvidet til også at omfatte instruktion og manuskriptskrivning - ti år efter skuespillerdebuten var han færdig fra Den Danske Filmskoles manuskriptlinje. Og når han ikke selv har spillet skuespil, iscenesat eller skrevet, har han kunnet lære andre, hvordan man skal gøre. Skal en skuespiller stå foran et kamera, handler det for eksempel for Jens Arentzen om, at han eller hun kan skabe følelser i tilskuerne, ikke om at skuespilleren skal gå i ét med sin rolle: »Det er publikum, der skal græde - ikke dig!«

Men evnerne har også været brugt i snart mange år til at lære ledere og andre, der arbejder med mennesker, hvordan forandringsprocesser bedst sættes i gang gennem kommunikation. Jo, teater kan bruges til meget.

Interessen for at stå på scenen blev vakt tidligt. Allerede som 12-årig blev han nummer 2 i danmarksmesterskabet for junior-tryllekunstnere. Han sang i Radiodrengekoret og spillede violin. Og det ledte naturligt til den skuespillergerning, som i nogle år gav ham gode opgaver på de danske scener med sit intense, impulsivt nervebetonede, men samtidig intelligent-kontrollerede spil, ikke mindst som figurer på kanten af samfundet. Ikke bange for stærke følelser. Man husker ham fra det homoseksuelle KZ-lejr-drama »Bent« på Strøghus Teatret, som en lidenskabelig Mercutio i »Romeo og Julie« på Det Ny Teater og som drømmende transvestit i »Edderkoppekvindens kys« samme sted. en danskerne lærte ham især at kende som Jens Okkings yngre kollega i den ikoniske 80er-krimiserie »Een gang strømer« samt naturligvis som den utilpassede Ulrik Varnæs, der må lære at elske sin skæbne i den langtidsholdbare »Matador«. Af seriens unge er han den mest overbevisende med sine lidt hårde øjne og bløde, næsten barnlige mund.

I øjeblikket er han på foredragsturne. Det handler ikke overraskende om relationer mellem mennesker. Dem ved han, om nogen, noget om. Han har brugt sit liv på dem. Og han har sat sig for at være med til at skabe historier, som forvandler mennesker. Selv har han hudløst aldrig lagt skjul på, at hans barndom »som hyperbegavede lille Jens« i en dysfunktionel familie var hård.

»Skuespillet har været min måde at hele mig på og et ønske om at komme ud i nogle smertefulde oplevelser, der har paralleller til, hvad jeg oplevede, da jeg var lille, og familien bestod af far, mor og børn.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.